tirsdag den 31. maj 2011

Blade med krystaller

For mig har regndråber på blade altid mindet mig om små juveler eller krystaller. Måske fordi at bladene betyder mere for mig en selve blomsten, som jeg dog ikke vil undvære.

 Her det på blade af dværgsyren.

en lodden løvefod

og spiraea japonica Nana

Træpæonen

og staude pæonen

Efeu er da køn med regndråber...

mandag den 30. maj 2011

Blålige geranium

Jeg tror, at når man begynder, at interessere sig for have er det oftest de farver der strækker sig fra lyserød og til pink, at man falder for. Senere hen kommer andre farver til. For mit vedkommende var det sådan, at de planter jeg købte var i de lyserøde nuancer. I dag har jeg et mere afslappet forhold til farverne, men står den lyserøde alene, bliver den lidt for "sød" til mig. Jeg skal derfor have blandet lidt blålige og hvide toner i. Jeg er blevet meget glad for blå blomster, da jeg synes, at de klæder huset rigtig godt - gule sten.



En stor favorit er den blålilla geranium Pillipe Valpelle som fylder god i bedet.



Geranium Grandiflorum er en af de første, som jeg fik i haven. Den vælter desværre i den første blomstring, derfor klipper jeg den ned efter blomstringen - det gør jeg med næsten alle stauderne, hvorefter den kommer med endnu et flor og står rimelig pænt. Selv om jeg er glad for den, overvejer jeg at grave den op.

Geranium Himalaysense Graventy holder jeg også meget af, men den forsvinder desværre lidt efter lidt.


Renardii er en top favorit, som fylder godt og kan klare en del tørke. Her står den som en fodpose til en af mine blå eller hvide clematis. 

fredag den 27. maj 2011

Nye stauder

Når man tager på planteskolen og køber plantegaver, så skal man holde sig til gaven. Man skal ikke kigge på alle tilbudsskiltene, ellers kan det godt blive lidt dyre end beregnet. Se bare her.


Udover en dejlig gave kom jeg hjem med det her på billedet til mig selv :-D Det er planter, som jeg havde planlagt, at jeg ville købe men bare ikke lige nu, hvor jeg har min lille turbo tonser.
Jeg fik købt følgende:
1. stk Thalictrum delavayi
2. stk Digitalis "Alba"
3. stk Lupinus Russel hybrid "Gallery"
3. stk Cornus Canadensis
Det hele fik jeg for kr. 249,- hvilket jeg er godt tilfreds med. Måske kunne lignende fås billigere i Bilka, men jeg har ikke mulighed for, at køre ned til Hundige i øjeblikket.

Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i morgen, når Rino har været ude og give svømmeopvisning i anledningen af Dogswim's 1 års fødselsdag :-) Jeg skal plante.

torsdag den 26. maj 2011

Rundt om havedammen

Jeg har ikke fået taget billeder de sidste dag, da jeg er lidt træt for tiden - sikkert pollen, men fik optaget nogle små video på min mobil.

Den gamle blå sydterrasse i baggrunden bliver revet ned indenfor de næste par uger. Vi skal have udvidet terrassen i en mere frisk stil .


Hvalpen der løber rundt er min lille Danny, der nu er blevet 11 uger. Danny er glad for at iagtage koi'erne, og man kan undre sig at han ikke er faldet i dammen, når han går så tæt på kanten eller når han og Rino leger på terrassen.

tirsdag den 24. maj 2011

Træpæon

En af de planter, som jeg holder utroligt meget af er træpæonen. Træpæonen stammer fra de bjergrige egne i Kina, hvor den kan blive op mod to en halv meter høj. Så stor er mine to ikke endnu. Om de bliver det ved jeg ikke.



Denne meget stærke pink farvede pæon stod her, da vi købte huset for over ti år siden. Den er blevet mere kraftig og er vokset ca 20 centimeter. Der stod også en lysere pink farvede, men den tog kong vinter forrige år.



For et par år siden købte jeg selv denne yndige hvide pæon. Den har jeg flyttet lidt rundt på, da jeg ikke vidste, hvor jeg ville have den. Den er en af de planter jeg har købt uden, at have et mål med placeringen. Mon ikke mange køber en skønhed, der bare ikke kan undværes?? Sidste gang jeg flyttede den, var her i foråret, hvor den kom til at stå i min skrænt i en bund af en rødbladet alunrod. Alunrodens røde farve passer med pæonen røde midte. Foran pæonen har jeg nogle af mine sommer anemone sylvetris, som også står godt til pæonen.

Min drøm er, at finde en lysegul træpæon der ikke koster spidsen af en jetjager, og det tror jeg på lykkedes en dag. Det skal det :-)

søndag den 22. maj 2011

En travl dag

Jeg var i gang hele dagen i haven i går, kun afbrudt af de perioder, hvor jeg var ude med hundene.  Apropos hunde så var jeg nød til, at tænke lidt på hvad jeg lavede. Jeg kunne kun plante i jorden, når Danny sov, ellers havde han også gravet i jorden. Det har jeg næsten fået ham vænnet af med, så skulle pokker stå i at gøre det for næsen af ham.

I stedet fik jeg plantet min jordbærkrukke til med de jordbær, som jeg havde stående i en flamingo kasse.

Jeg havde ikke flere ledige krukker på det tidspunkt, derfor satte jeg overskudsplanterne i en hængekurv, som jeg forede med fiberdug. Normalt ville jeg have brugt mos eller lignende til foringen, men det havde jeg ikke.

Jeg fik samlet nogle af mine potter, og sat op på min nye østterrasse. Jeg har kun brugt, hvad jeg havde hjemme. Her er det en påskeklokke, Molina "Dauerstrahl" og en selv sået astilbe.

Havebordet er over ti år gammel og stolene er nogle vi har lånt. Vi går og venter på det helt rigtig tilbud på de møbler, som vi gerne vil have. På bordet står en Dronning Ingrid pelargonie. På vindueskarmen er det forskellige duft pelargonier.

Her er der sat en opstammet taks, to forskellig acer, et par hosta og en buxbom. Jeg synes selv, at det ser godt ud, og nu skal jeg bare have fundet ud af nogle klatrende til mine stolper.

I drivhusbedet blev der plantet lidt, da Danny sov. Til venstre for den pinkfarvet azalie fik jeg sat nogle af de meget flotte kæmpestenbræk, som jeg fik af Lone fra lones haveliv. Til højre for den pinkfarvede azalie satte jeg nogle lodden løvefod.

I baggrunden er der flere hosta, høstanemoner, astilbe og på hegnet kommer den hvide clamatis Recta op.

Foran min broget kornel Cornus alba "Ivory Halo" blev sat nogle blå Iris.

På skrænten er der også så småt kommet gang i blomstringen.

Her blomster den skønne sommer anemone, Anemone Sylvetris

og den meget smukke geranium Renardii

En af mine dejlige clematis Crystal Fountain "Fairy Blue" har foldet sine lidt specielle men meget smukke blomster ud.

Det samme har den lille rhododendron Shiro Wada, hvor knoppen er mørk pink og blomsten næsten hel hvid.

Da Preben var på vej hjem fra arbejde i går, kørte han lige forbi min planteguru, hvor han købte planter efter eget valg. Jeg manglede lidt til mine tre krukker med calamagrosis "Avalanche" Her er det en pinkfarvet hængende ukendt men meget sød blomst.
I den anden krukke kom to styk ildkrone

og i den sidste en pink fjerblomst.

Dagen kommer til at gå med hundene, rengøring og så vil jeg være på nettet et par timer. Hvad I andre skal bruge dagen på, ved jeg naturligvis ikke, men jeg vil ønste Jer
En rigtig dejlig blæsende søndag med Jeres gøremål :-)

fredag den 20. maj 2011

Muleposen

Hunde socialicering. Bvadr!! 

Helle Thorning statsminister hi hi hi

Giv mig et kys smukke...

Lars Løkke genvalgt?? Ha ha.

Tralalalalala

Åååh, den mur stod i vejen!!

Plæneklipper? Hvem mig? Ha ha ha.

Kløver og græs. Sluuurp!!

Hvad? har jeg brug for tandrensning??

torsdag den 19. maj 2011

Troldrobinien

Som tidligere nævnt har vinteren været hård ved min skønne havetrold. Den var ellers blevet så flot, sådan som den stod og vogtede over de japanske juveler i dammen.


Herover kan man se, hvordan den plejede at se ud. Stor, flot og grøn.


Efter vinterens skader har jeg været nød til at fjerne alle de døde grene. Den ser temmelig bar ud på nuværende tidspunkt, men den skyder fra grenene igen, og den har overlevet, hvilket er det vigtigste.

Det er helt med vilje, at der ikke er mere vand i dammen, for der skal være plads til de voldsomme regnskyld. Giver vi ikke plads til regnvand, så bliver den røde knuste granit, som ligger i kanten skyllet ned i filteret. Med tiden vil jeg fjerne granitten i takt med, at kanten bliver lukket til af planter.

tirsdag den 17. maj 2011

Mere rhododendron

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg holder meget af rhododendron.

Her der det den skønne Hans Sholl, der står mellem iris, hosta og stjerne magnolie.

Maruschka holder jeg rigtig meget af fordi den har meget mørkt løv sommer og vinter. Løvet kan blive fra mørkerødt til kobberfarvet.

En af havens få azalier som stod her, da vi købte huset. Jeg kender ikke navnet på denne yderst velduftende azalie.

En anden meget blomsterig rhododendron er den lille Melina, som er helt dækket, når blomstringen er på det højeste.

Min ellers så smukke trolde robinie har lidt en del under frosten. Mange grene er gået helt ud. Måske jeg i stedet skulle klippe den japansk...


En af havens mest undværlige to årige planter, som bare ikke må mangle i nogen have. Kan I mon se, hvad det er??