tirsdag den 29. marts 2011

En dag i hundens tegn


Dagen i dag har stået i hunden tegn. Vi har nemlig været til svømning med Rino og efterfølgende en tur hos dyrlægen. Jeg må indrømme, at jeg havde noget svært ved, at være i det rum, hvor jeg for 14 dage siden sagde farvel til min elskede Namba. Så der kom lige så stille en tåre ned af kinden, og et stort knus fra min dyrlæge. Dyrlægen anbefalede os at kigge efter en ny hvalp, inden Rino bliver for gammel, så hvem ved, hvad der sker de næste par måneder ;-)

mandag den 28. marts 2011

En dag i haven

I forgårs var min kære Preben på arbejde. Han skulle lige en tur til Århus, og med sig havde han en sæk græsser til Lone G. Vi havde aftalt at bytte planter, hvilket jo er en dejlig nem måde, at forny haven på. Med sig retur havde han denne sæk.



I sækken var der blandt andet en dejlig potion kæmpestenbræk, et par gode håndfulde erantis, jordbærplanter og en plante mere.



Alle de skønne vækster fik jeg pottet op lige med undtagelsen af erantis, der kom i bed. Jeg ville ikke plante ud i bedene, da jeg er i gang med omlægning af flere af bedene på en gang. Desuden fik jeg luget de fleste bede færdig - det ser jo ulige mere ordentligt ud, når alt det visne er væk.



Nu venter jeg bare på, at min kompost skal tø op, så jeg kan få komposten kørt ud på bedene.

Rino var igen i dag med i haven, efter "søster" havde været på tur med ham. Der var ikke helt så meget gang i ham, så han lå det meste af tiden og dovnede. Det skulle han have lov til, for i morgen er der dømt svømning igen.


Oj oj oj, hvor er jeg bare træt. Nu vil jeg gå ned og se et afsnit af CSI, derefter er det godnat ;-)

søndag den 27. marts 2011

Prebens projekt

Nu er det jo ikke kun mig, der har projekter i haven. Det har Preben også. Det projekt hedder terrasse på øst, og til det har han en kammerat til hjælp. Lige siden vi flyttede ind for 10 år siden, har den side af huset bare været til fyld og ragelse, men det er der næsten blevet ændret på.

Sådan så der ud, da vi flyttede ind. Der var masser af bambus, som jeg fjernede med håndkraft. Det var før jeg for alvor blev syg. Der var ca 8 kvadratmeter.


Pileflettet blev sat op sidste år, så terrassen blev endnu mere et hængeparti.

Her er der lagt tag på, som går helt ud til pileflet hegnet.

Set fra den anden side.


Mit ønske med den terrasse er, at få lavet en jungle. Jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv, om jeg skal lave et bed i det trægulv der bliver lagt - i givet fald op mod pilehegnet, eller om jeg skal plante i store krukker. Da det er under tag, skal der under alle omstændigheder vandes med håndkraft.

Jeg har nogle idéer til beplantningen. Planter som jeg allerede har i haven nemlig. Taks, hortensia, hosta, bregner, påskeklokker, stargræs, stenbræk og flere andre muligheder.

I må meget gerne komme med jeres mening om I ville plante i krukker eller lave bed. Desuden vil jeg også gerne høre om I har andre idéer til at skabe en jungle stil. Som sagt vender terrassen mod øst, så det er småt med sol fra middag og frem.

Ha' en dejlig aften ;-)

lørdag den 26. marts 2011

Påskeklokker

Nu vare det ikke længe før påskeklokkerne blomstre. Vinteren kom bag på mange denne gang - også på mig. Jeg nåede slet  ikke, at plante dem ud i jorden før den var bundfrossen. De har derfor tilbragt vinteren i drivhuset, og haft lidt ekstra varme ved det. Nogle af dem er slet ikke kommet i gang endnu, andre står med fede knopper og en enkelt er sprunget ud.





Nu får de lov til, at blomstre inden jeg planter dem ud i haven. Så ved jeg også helt klart, hvilke bede jeg skal plante dem i.

Kælende koi'er

Det er vist ingen hemmelighed, at vi her i huset elsker dyr, og vil have, at de skal have så godt som muligt. Det gælder også vores små kælende koi'er. Vi snakker meget med dem hele sommeren igennem, og på den måde får vi dem til hånden. Det er en god ting, da vi meget lettere kan opdage sår og andre opståede problemer, når vi kan få dem hel tæt på. Desuden kan de fleste fanges med de bare hænder, hvis vi af en eller anden grund skal have dem op til nærmere eftersyn. Derfor behøver vi som regel ikke at jagte dem rundt i dammen med nettet.


 
Efter en lang vinter under flamingopladerne er det altid spændende, at se, hvor mange der har overlevet kulden. Indtil nu har alle klaret det, og er allerede begyndt at tigge efter en godbid og et kæl. 

Skal lige sige, at Namba havde samme kontakt til koi'erne som vi. Hun elskede at ligge og kigge på dem.

torsdag den 24. marts 2011

Der kom et brev

I dag fik jeg regningen på Namba's aflivning. Sammen med regningen fik vi et personligt kort, som jeg blev meget meget glad og rørt over. Der stod:

Kære venner.

Det var en hård dag, at skulle sige farvel til Namba. Hun har altid været en enestående hund, nem at tolke, og nem at behandle. Som familiehund vil I aldrig få en bedre.
Vi vidste dagen ville komme, men man kan aldrig være forberedt nok. Man håber til det sidste, at der sker mirakler.
Som dyrlæge er det heller ikke let, for vi bliver jo også knyttet til dyrene. Jeg måtte have en stille stund, da I var gået. Jeg håber af hele mit hjerte, at se jer med en ny hvalp en dag. Det bliver jo nok ikke lige nu, godt at I har Rino. I har fået en dejlig hund ud af ham.

Jeg vil sende et stort knus til VERDENS bedste hundeforældre.  .......

Jeg vil vove at påstå, at vi har verdens bedste dyrlæge. Ikke nok med at dyrlægen tænker på dyrene vel og vel, så tænker vedkommende også på menneskerne bag ved dyrene. Så længe det er muligt vil du være vores dyrlæge. Det er sikkert.

Vintergækker

Det har stormet hele dagen, og der har slet ikke været rart at være derude. Men jeg skulle dog alligevel ud og se, hvor mange forskellige vintergækker jeg havde i haven. For få år siden havde jeg næsten ingen, men nu er de talrigt vendt tilbage. Jeg opdagede, at jeg har fire forskellige slags i haven. Den ene skønner end den anden.


Hvert år kigger jeg langt efter de første grønne spire af vintergækkerne, og når de først har åbnet deres fyldige hvide knopper er foråret lige om hjørnet. Lyset vender tibage, dagene bliver længere, og det bliver mildere. Fuglene synger, og det er en fornøjelse, at se dem i arbejde med at bygge rede i fuglekasserne.

onsdag den 23. marts 2011

At tage sig sammen

Det er måske en underlig overskrift, men jeg har slet ikke kunne tage mig sammen til noget som helst i den sidste uge Namba levede og tiden efter hun døde. Men i går fik jeg sparkede mig ud i haven. Ikke fordi det var den store fornøjelse, da mine tanker hele tiden gik på, hvad Namba nu plejede at gøre, når vi gik sammen derude. Men jeg fik da tømt min skrænt for stauder og pottet dem op.



Jeg syntes, at det var svært, at luge det bed her, da det er alt for stort, og man skal vade rundt i selve bedet for at komme til. Det måler 4 x 4,5 meter. Det bliver der nu ændret på, da der kommer en sti og til en bænk øverst i bedet.



Lavendel hækken markerer den ene side af stien, og øverst oppe mellem pindene skal bænken være. Jeg skal bare lige finde ud af, hvilken type bænk det skal være. Granit eller en egeplanke?? Hvad skal jeg mon ligge på stien op til bænken? Jeg har tænk lidt på marksten eller flis.

Jeg har også nogle ca to meter høje opstammede taks, som jeg skal have flyttet, da vi snart går i gang med at udvide den sydligste terrasse. En af de taks har også fået plads i skrænten.



Resten af bedet bliver fyldt op med en hvid træpæon, storkenæb, sommer anemone, scabiose og katteurt (tror jeg den hedder), så farverne bliver holdt i de blå og hvide nuancer. Jeg venter dog lidt med at plante resten, da jeg på grund af manglende lugning har haft en del kvikgræs i en del af bedet. Resterne af rødderne skal lige have lov til at spire, så jeg kan få de sidste op.

I dag nød jeg faktisk, at gå rundt derude og høre de glade fuglefløjten. Rino kom hen og ville lege, så mon ikke hverdagen er ved at indfinde sig igen. Jeg tror det :-)

 

















Min dejlige glade dreng holder pause efter legetid. Han er også ved, at finde sig selv igen.

lørdag den 19. marts 2011

Namba, en elsket og savnet hund.

Kære Namba. Jeg har så mange tanker, og mangler i den grad ord for, hvad jeg følte og stadig føler for dig min dejlige tøs.
Da jeg så dig første gang, var du bare 2 - 3 uger gammel, og en dejlig lille uldtot lige som dine søskende. I var 4 piger og 1 lille dreng. Egentligt skulle vi slet ikke have haft dig, da du var afsat til anden side, men din opdrætter kunne ikke lide ham, der skulle være din ejer, og derfor blev du min.


Vi besøgte dig en til to gange om ugen, lige indtil du blev gammel nok til, at komme med hjem. Billederne her under, var fra det sidste besøg inden du skulle med os hjem.



Vi hentede dig på vores bryllupsdag i september 1998. Hjemturen tog du meget pænt, men man kunne godt mærke, at det var noget nyt for dig. Når man kun er en lille pige kan mange nye indtryk være meget trættende.



Du faldt dog hurtig til hos os, og fandt på mange sjove narestreger.


Du var ikke ret gammel,da du søgte øjenkontakt, hvilket gav nogle rigtig dejlige billeder.


Du udviklede dig til en rigtig smuk unghund den første vinter. Da foråret og sommeren kom, blev du temmlig syg. Du tabte dig, og var ikke andet end skind og ben. Desuden faldt din pels af i store totter og du blev meget træt. Det var ikke fordi, at du ikke fik noget at æde. Du fik alt det, som du kunne fylde i dig, og vi prøvede mange forskellige produkter, men ligemeget  hjalp det. Du var og blev syg. Til sidst fik du store blødende og inficerede sår på maven, som kløede så forfærdeligt på dig arme tøs. Du var hos dyrlægen mange gange, og til sidst  efter vi skiftede dyrlæge fik du taget en del blodprøver, som desværre viste sig, at du var multi allergisk. En dyrlæge mente, at du ikke kunne tåle dine egne kønshormoner, så du blev sterilliseret da du var et år. Det hjalp bare ingenting.
Billederne her under viser nogle af dine mange sår, som er helet op efter allergisk infektion.



I dine gode perioder lykkedes det, at træne dig op til brugsprøverne, men når dagen oprandt blev du syg igen. Det prøvede vi flere gange, og til sidst opgav vi ønsket om, at du skulle have dine prøver, for du var jo en super lydig hund. I stedet tog vi på Mix Match de dage du kunne, og du slæbte da også pokaler med hjem flere gange.

Jo ældre du blev jo værre blev din allergi. Vi prøvede at vaccinere dig mod alle de ting, som du ikke kunne tåle, men virkningen var så som så, og det var lettere at sige, hvad du kunne tåle end, hvad du ikke kunne tåle. Vi prøvede kinesiske urter og mange andre behandlinger. Du kunne blandt andet ikke tåle kattehår, hustøvmider, tæpper, visse træsorter og mange andre ting der findes i huset. Det var umuligt at have dig udenfor om sommeren, for alt pollen blev du syg af. Af fødevare kunne du kun få noget med fisk, kylling og gulerod. Alt andet forværede din allergi. På grund af din voldsomme pollen allergi havde du det bedst, når vi gik ned til sundet og tilbragte nogle timer der. Campinglivet som vi også dyrkede dengang var næsten umuligt. Til alt held havde din far en båd liggende i havnen, men ikke en du kunne komme ned i. Hvad gjorde vi ikke for dig min tøs. Vi solgte campingvognen og båden, og i stedet købte vi en sejlbåd, som du kunne komme med ud på.



Sådan tilbragt vi nogle somre, hvor du havde det rimeligt. I båden blev du udstyret med sømmevest og skridsikre babysokker. Det var en fornøjelse, at se hvordan du blomstrede op ved havet. Vi kunne nu langsom begynde at tage dig med i skoven på en højsommer dag uden du fik det værre, når bare du kom ned til båden igen.




 Du elskede at sejle, og havde hele den ene side af cockpittet, hvor du kunne brede dig, så delte vi andre den anden side samt dækket.
Efter som du var meget lydig, havde vi næsten aldrig snor på dig - udover i trafikken. Du lå derfor tit på kajen, men der var dage, hvor du ikke var tilfreds med den afgørelse, og selv ville gå ud på båden. Det gik ikke altid helt som du havde tænkt dig. For når du havde potterne på prædikestolen skubbede du båden ud, mens dine bagben stadig stod på kajen. Hvad skete der så? Afstanden mellem kajen og båden blev længere og det blev du også, lige indtil der ikke var mere Namba at give af, og du måtte en tur i havnen. Sjovt nok lærte du ikke noget af den vandgang, men du blev hellere ikke bange for at sejle.

Selv om du var så syg, så gav vi dig mange udfrodringer, og lærte dig, at man sagtens kunne omgås andre dyr end lige hunde og mennesker. Du mestrede det på højste niveau. Var det kaninerne derhjemme, så kunne du ligge og hygge dig med dem. Var det fuglene i haven, så kunne de få lov til, at gå omkring dig mens du bare kigge på dem med glade øjne. Du havde en skør idé med, at havens vandhuller var bedre end det rene friske vand, som du fik i din skål. Derfor fik du tit nærkontakt med fiskene, og du nød det. Du har aldrig gjort et andet levende væsen fortræd. Du var altid så sød ved hvalpe, og folk der var bange for hunde, var trykke i dit nærvær. Og posten. Du kunne ligge og følge posten på afstand ovre på den anden side af vejen, og når hun nåede til naboen, løb du hende i møde, hvor du fik DIN post.


Kære Namba, når nogen i huset var syge, så var du en første til at trøste. Ikke så få gange, når jeg gik ned med et Meniere anfald stod du efter anfaldet og spurgte om du måtte komme op i senge og putte. Du sprang aldrig op uden at får lov. Du var til gengæld god til at trøste, når man var ked.



Da ungerne var små, syntes du, at det var sjovt, at være med i deres leg og udklædning. Du er aldrig blevet tvunget til noget. Du har altid selv mast dig ind i legen med dit kærlige væsen.



På dine ældre dage fik du flere skavanker blandt andet spondylose og gigt, og da du nærmede dig de 10 år, valgte vi at kigge efter en afløser til dig, mens du stadig var nogenlunde frisk. Helt tilfældig fik vi tilbudt Rino, da vi var på havedamsbesøg. Det viste sig, at Rino kunne få lov til at stikke hovedet helt ind i dit bur, som den første hund nogensinde uden, at du forsvarede buret. Det var som om, at du var klar over, at vi søgte efter en ny hund, men det skulle være en som du ville godtage.




Det viste sig, at Rino var en rigtig gentleman overfor dig. Sød, kærlig og yderst omsorgsfuld. I de små 3 år I fik, var I sammen om alt. I lå sammen, gnavede ben sammen og legede sammen. I var nogen gange lidt for tætte, som dengang da du i leg kom til at give Rino en fem centimeter lang flænge i øret. Pris ved dyrlægevagten 4000,- kr.


Han forsøgte aldrig at vippe dig af tronen, som du beholdte selv da du blev svag dine sidste dage.

Da vi nu havde taget Rino til os, skulle vi også lige finde noget foder, som I begge kunne køre på. Det blev BARF. BARF er råt foder. Efter en uge på BARF fik du det mærkbart bedre, og derefter blev dine allergiske gener minimale. Da vi tog Rino, var vi sikre på, at vi skulle til at sige farvel til dig på grund af allergien. Gudskelov fik vi lov til at beholde dig næsten 3 år mere. Med hensyn til BARF var du selv med ude og handle ind. Du havde for vane, at sætte dig lige foran Hedvig og skulle have dine guffer. Fik du ikke lige opmærksomheden så flyttede du dig bare efter Hedvig.



I januar 2010 fik du et rigtigt grimt knæk i ryggen en dag, da du rejste dig. Du var næsten lammet i ryggen. Herefter blev du sat på prednisolon og smertestillende medicin, desuden fik du kranio sakral terapi som gav dig yderligere et godt år. Midten af februar 2011 knækkede du sammen flere gange i Sverige. Dyrlægen mente, at det kunne være en forstuvning, da det var meget glat derude. Derfor øgede vi din lille dosis prednisolon, hvilket også hjalp. Vi kunne derfor langsom trappe ned igen med prednisolonen. Endvidere blev du anbefalet, at starte til svømning. Jeg synes at du kom lidt højere op og stå på bagparten de tre gange du nåede at svømme. At det ikke blev mere end tre gange skyldes, at din grødsvulst på baglåret begyndte at vokse. Du kom for gud ved hvilken gang i penicillin behandling, men denne gang synes den ikke at hjælpe. Om mandagen faldt du samme igen med bagparten, men det så ud som om du snublede. Fredag den 10 marts faldt du helt ned og slæbte bagbenene efter dig inden du igen kunne rejse dig. Der tog jeg den endelige beslutning om, at jeg ville give dig fred min tøs. En beslutning jeg tog af kærlighed til dig. Problemet var bare at jeg ikke kunne få fat på din dyrlæge. Det fik jeg først lørdag formiddag, og vi afalte at vi stoppede dine skavanker mandag morgen. Vi tog ikke dyrlægevagten, da du tilsyneladende ikke havde smerter, men at din spondylose var begyndt at lamme dig længere op i ryggen. Kl. 9.49 drog du dit sidste suk og forlod os med et tilfreds udtryk i ansigtet. Vi forlod dig en halv time senere.

Namba vi vil altid elske dig for den dejlige kærlige og meget sigende pige du var. Vi vil tænke tilbage på de sjove og meget rørende ting, som du har gjort i hele dit lange sygdomsramte liv. Det der står mest tydligt for mig, var når du gik ind til naboen. Du satte dig pænt udenfor døren og ventede på at de lukkede op, eller var døren åben, ventede du på tilladelse til at gå ind. Her satte du dig og kiggede på køleskabet, hvorefter du fik din gulerod og gik hjem igen.

Født d. 16. juli 1998.  Død d. 14. marts 2011.
Namba, tak for næsten 13 gode år.

mandag den 14. marts 2011

Namba er gået bort =(

Kære jer der har sendt mig mails de senere dage om, hvorfor jeg ikke har været aktiv i bloglandet. Det skyldes at vi følelsesmæssig har haft en meget hård uge, der i  dag kl 9. 50 endte med, at vi måtte sige farvel til min skønne gamle Namba.

Jeg orker ikke, at svar jer enkeltvis, da det tager meget hårdt på mig i øjeblikket, men jeg vender tilbage, når jeg følelsmæssig igen får overskud. Jeg ved, at I vil forstå.

Men I skal vide, at jeres bekymring har varmet mig i denne svære periode jeg er i pt. Tak venner, og pas på Jer selv til vi høres ved.

lørdag den 5. marts 2011

Nedklipning af græsserne.

Denne dejlige lune dag stod i havens tegn. Jeg brugte nogle timer på, at få klippet mine græsser ned.


og efter beskæring.


og efter beskæring.


og efter beskæring

Molina "Edit Dudtzus før

 
 og efter beskæring.

Molina "Overdam" og Mischanthus "Kleine Fontäne" før

  og efter beskæring.

 Mischanthus Rotsilber, America og Kleine Silberspinne før

og efter beskæring.

Efter jeg havde klippe græsserne ned, sad jeg i solen på terrassen i hele 19 grader, og nød en kop te. Skal lige hilse og sige, at det var ikke svært, at falde hen i en kort blund.