En have bliver til




Billederne herover er fra samme sted i haven.
Egentligt havde jeg ikke troede, at jeg ville komme til, at holde så meget af min have. Måske skyldes det, at jeg på grund af min sygdom ikke burde have overskud til, at dyrke haven. Når jeg ser tilbage på starten, hvor vi fældede 13 store skovtræer, fatter jeg simpelthen ikke, at jeg efterhånden har fået lavet mit eget lille paradis.


Tre kæmper har forløbigt måtte lade livet til brændeovnen.

Da vi flyttede ind i huset i 2001 var det et vildnis uden lige. Naboerne var meget ked at de store træer, der tog lyset fra deres matrikel. Stor var glæden, da vi gik igen med at fælde. Vi fik en del dejlig brænde ud af arbejdet, så det gav jo varme mere end en gang.
Da træerne var væk gik vi i gang med at så græs, for nu skulle der være plads til ungerne og hunden kunne boltre sig på planen.

Dette er blot tre af havens tidligere træer, der blev fældet til glæde for naboerne.




Der gik nu ikke så lang tid før jeg begyndte at kravle rundt og lave små bede. Når jeg siger kravle rundt, så er det fordi, jeg bare var så syg og svimmel, at jeg ikke kunne stå på benene. Men jeg ville. Tit foregik det med en brækspand ved min side, og tårerne trillende ned af kinderne af udmattelse. Men når resultatet så viste sig senere, ja så var det det hele værd. Senere fik jeg plantet hæk, mest for at dele have lidt op. Jeg synes personlig, at en stor græsplane er død syg og idé forladt. Senere kom mit drivhus til. Det har jeg været så glad for lige fra starten. Urtehave har jeg prøvet, men det blev for hårdt, så det opgav jeg efter en sæson eller to. Vi lagde på et tidspunkt skrænten ned, så haven blev trukket mere sammen og overgangen blev mere blød.
Skrænten før den blev lagt ned.

Her er højbedet fjernet og skrænten beplantet.

Vue over mit rosenbed fra terrassen.

Samtidig med skrænten blev lagt ned, blev mine bede udvidet med roser. Der er bare en plante, som jeg ikke kan stå for. Men ak, fornøjelsen blev kort. Der kom konstant syge i roserne, og efter nogle år med forgæves sprøjtning, valgte jeg at grave dem på.
Mit ellers så flotte og harmoniske rosenbed.


Roserne var engelske og historiske roser.

I bedet var der en del smukke stauder.



 I efteråret 2006 fik vi lavet en havedam. Det er nok noget, af det bedste vi har gjort. Hvilken fredfyldt oase det kan give. Og herligt når de håndtamme koier kommer op og vil kløes på hovedet. Vi har 16 stykker kælekoi.




Her i 2010 har vi så endeligt fået lavet en ny terrasse og lagt min store drøm, af granit stier i en stor del af haven. Næste år glæder jeg mig rigtig til at vi skal nyde haven fra det tidlige forår og frem.



















Ovenstående billeder er fra haven nuværende form taget i juli 2010. Haven er stadig under udvikling.

Plads til børn og hunden.