lørdag den 28. januar 2012

Afdækning af dammen.

Nu gik den ikke længere med den grønne og milde vinter. Vi har i flere dage haft frost, og dammen var begyndt at fryse til. Der var allerede kommet en centimeter tyk is, så derfor lagde vi flamingo på. Det kan holde dammen nogle grader varmere, hvis det skulle blive rigtig koldt.


Flyver flamingoen ikke? Jo det gør den, hvis man ikke "limer" dem fast. Efter pladerne var lagt på, kom der flere spande varmt vand på, som holder pladerne på plads. Danny vores lille frække hund, skulle lige prøve, om pladerne kunne bære hans poter. Gudskelov gav de efter og han trak sig væk fra kanten. Hver gang der sker noget nyt, skal vi have et øje på hver finger, for alt skal udforskes.


Termometeret viser 2,3 graders frost her ved 16 tiden, men hvad den ikke viste, var at det også blæste en bidende vind. Så er det godt, at man kan trække ind i den lune stue med levende lys.

Ha' en dejlig aften derude i bloglandet.

lørdag den 21. januar 2012

Var foråret på vej?

Når jeg skriver sådan en overskrift, så er der fordi, at meteorologerne lover pænt med frost her i de nordøstlige egne den næste tid. Ja ned til små minus ti grader. Vil det hele nu fryse tilbage? Frosten betyder, at vi skal have lagt flamingo over havedammen, hvilket ellers ikke har været nødvendigt indtil nu. Mens vi er ved havedammen, så lader det til, at den sidste af vores baby koi er bukket under. Jeg har ikke set den længe, og det ligner et fiskeskellet, der ligger nede på 160 cm dybt vand.

Blåregn.

For nogle dage siden gik jeg en tur med kameraet i haven. Det kom der de billeder ud af.

Knop fra clematis.

Bladskud fra clematis.

Lidt dårligt billed af erantis.

Knop fra klatrehortensia.

Forårsvortemælken skyder op overalt.

Der er en del knopper i påskeklokkerne.

Juleroserne blomstre lystig.

Mischanthus skyder nedefra.

Påskeliljerne er godt på vej.

Vintergækkerne åbner sig snart.
Kan I alle nu have en rigtig go' weekend :-)

tirsdag den 17. januar 2012

Registrere hunde sygdom?

Ja, man skulle næsten tro det, når man så, hvordan hundene ændrede adfærd og, hvordan M slappede af under hans besøg her sammen med hans bedsteforældre. Egentligt var deres besøg her nok en form for flugt handling, da M er en temmelig alvorlig psykisk syg dreng på 10 år. Af bedsteforældrene havde ham, skyldtes ene og alene at forældrene skulle have et pusterum, så de kunne bruge deres tid på M lillebror. Bedsteforældrene er den eneste aflastning den meget hårdt ramte lille familie har. Kommunen har på trods af anbefalinger fra hospital om aflastning stadig valgt at give familien afslag på aflastning med begrundelse af at det gik godt i skolen. Hospitalet skrev også, at hvis ikke deres anbefalinger blev fulgt kunne M blive psykotisk igen.


Det var en fornøjelse, at se, hvordan særlig Danny tog M på en helt anderledes måde, end det vi er vant til at se. Han var meget forsigtig og passede på ikke, at gøre M fortræd. Det var som om han kunne mærke, at M er syg, men det var også meget tydeligt, at der var en gensidig kontakt mellem de to. Så vidt jeg har erfaret, så har M aldrig været voldelig og aggressiv over for dyr, som han desværre tit er overfor familien. Det tror jeg hundene kan mærke. M hyggede sig hele eftermiddagen sammen med Danny og Rino. De legede med hundenes aktivitets spil til stor fornøjelse for dem alle tre.

video

M var desuden ude og gå tur med Rino, hvilket Rino nød. Jeg fik endvidere et langt foredrag om marsvin, et dyr jeg selv havde som barn.

 
Jeg er selv ikke i tvivl om, at dyr kan mærke, hvis noget ikke er som det skal være. Vi så det med Rino og Namba i hendes sidste tid. 14 dage inden vi opdagede et meget grimt inficeret sår på hendes ene lår, viste Rino meget stor interesse for området, næsten en klæbende interesse. Vi fik det behandlet, men desværre vente det tilbage efter få dage med en fornyet styrke, og trods behandling endte op med et kæmpe krater. Vi og dyrlægen havde en formodning om, at det var cancer på grund af den meget specielle lugt, men også på grund af Rino’s opførsel.
Tilbage til M, som jeg kunne godt ønske fik et aflastningsophold et sted, hvor der er dyr, inden familien selv køre helt i sænk. Man skal ikke blive ved med at tro, at bedsteforældrene kan klare opgaven fysisk og psykisk, når forældrene allerede er kørt helt ned med så svært et handicappet barn. Jeg er næsten sikker på, at havde familien selv mulighederne for at give M et dyrehold, som er så godt for hans psyke, så have de gjort det for længst.
Jeg fik senere på aften en SMS om, hvordan M havde snakket om den sorte hund (Danny) og om, alt det han nu skulle gøre i drømmene sammen med Danny. Der er ingen tvivl om, at mine hunde har virket som positiv terapi på M.
Næste morgen fik jeg desværre en SMS på at M igen befandt sig i en psykotisk tilstand og var ekstremt aggressiv. Her har jeg en bøn til jer læsere – jeg kan se, at der er mange her på bloggen, men desværre kun meget få kommentar, hvilket også er helt i orden med mig. Her denne ene gang, vil jeg meget gerne høre om I har nogle erfaringer til, hvad denne her psykisk hårdt plaget familie kan gøre, når sygehusvæsen og de forskellige psykiske handicaporganisationer fortæller familien, hvilke rettigheder de har, men deres kommune blankt afviser at hjælpe?? Familien har flere gange overvejet, at flytte fra kommunen, men har valgt at blive grundet lillebroderen er faldet så godt til i skolen og har et godt netværk. Det ville gå hårdt ud over den sarte dreng, som har det hårdt nok i forvejen med M som storebror. Samtidig har familien ikke de økonomiske midler til at kunne flytte i noget større.
Bedsteforældrene er vore meget nære venner, som vi kan se er ved at køre ned på grund af M, men som sagt så har forældrene ikke andre muligheder for aflastning. Vi vil meget gerne hjælpe, men er magtesløs. Så derfor ved du hvordan man kan trænge igennem til en nægtende kommune? Så meld ud. PleaseJ
Familien har gennemlæst og godkendt dette indlæg.