mandag den 31. oktober 2011

Vinterklargøring af havedammen

Hvert eneste efterår bliver havedammen vinterklargjort. Det betyder at dammens planter bliver klippe ned og bunden bliver støvsuget for slam og blade. Filteret bliver tømt for vand og filtersvampene bliver taget ind til frostfrit opbevaring. Dette sker ca 14 dage efter sidste fodring. Fiskene får ikke mad hele vinteren, men først til foråret, når vand temperaturen kommer op på ca 8 grader.

Redskaberne bliver fundet frem. Jeg starter altid med en saks og klipper beplantningen ned.

Sådan så dammen ud inden vi gik i gang.

Preben tager et overordnet blik på filteret. Der er en lille utæthed på en af slangerne.

De ni filterpatroner skylles i gennem og tages ind. Kalnæskamret skylles igennem, men kalnæs bliver i kamret vinteren over, da de er af plastik.

Så er det tid til at klippe beplantningen ned.

Vandet er klart. Den lille hvide plet i midten er et plantenavneskilt der ligger 160 cm nede. Det er en fordel at man kan se, hvor man klipper særlig med vores meget nysgerige koi'er, der ikke kan komme tæt nok på.

Det blev igen i år til en hel trillebør planteaffald til komposten.

Nu er dammen fri for planterester.

Vandstøvsugeren er fundet frem. Vi støvsuger dammen efterår og forår.


video

Slangernes utætheder ordnes.

Foruden koi'erne har vi også besøg af padder i dammen.

Det vand som støvsugeren suger op sammen med bundslam bliver hældt ud i bedene.

Her er det bedet foran vores høje terrasse, som er under opbygning. Danny har været så dygtig, at sørge for at jeg skal genplante tulipanløg.

Når alt det her er gjort, så får det lille forfilter lov til at køre små 14 dage mere, hvorefter det også tømmes og stoppes for vinteren. Det er for at få de sidste foderrester med op. Når begge filter er stoppet sættes der ekstra luft på dammen så eventuelle gasser kan slippes ud. Senere på året inden frosten sætter ind kommer der et lag flamingoplader ud på dammen. Det er vigtig, at hele dammen ikke fryser til is. Det kan blandt andet ekstra luft råde bod på. Man skal bare huske på, at luftblokkene ikke må ligge nede på bunden, da iltboblerne vil cirkulere det varmere vand på bunden op, hvor ved vandet køles yderligere. Har man som vi koi i dammen, må vand temperaturen ikke komme under de 4 grader.

Herunder er vores koi'er.
Øverst fra venstre og ned er det Felix, Sully, Jordbær, Harley og Momo.

Øverst fra venstre og ned er det Shogun, Snefnug, Perle og Cherrie.

Øverst fra venstre og ned er det Blue, Ying, Yang og Brownie.

Øverst er det Cleo og nederst bassinets absolutte bandit Zorro. Zorro er en Kujaku.
Det mangler to koi på billederne nemlig Viggo og Lille Bebs, men ingen af den var interesseret i at stille op til fotografering. Viggo en showa er en rød/sort/hvid koi på seks år. Han var en af vores første koi. Lille Bebs er et afkom her fra i år. Lille Bebs ligner en Kujaku, men mere gul end Zorro.

Alle vores Koi har meget forskellige personligheder. Nogle er reserveret og andre er meget kælende. Andre igen er kan blive "sure" hvis man ikke lige giver dem opmærksomhed, når det lige passer dem. (man skulle tro, at det var katte)

søndag den 23. oktober 2011

Drivhushjælpere

Endelig fik jeg vasket mit møgbeskidte drivhus ned, med god hjælp fra mine to firbenede hjælpere. Det har irriteret mig lidt, at jeg ikke har haft tid til det noget før, for jeg vil gerne have huset klar til potterne, når tiden kommer. Jeg har skrevet et lille indlæg om mine drivhushjælpere, som du kan se ved at klikke her.

onsdag den 19. oktober 2011

Høst i haven.

Det er lidt skræmmende så hurtig tiden går. Jeg sad her i eftermiddag og kiggede ud i haven, og med et slog det mig, at jeg slet ikke havde bemærket de forandringer der er sket med farverne derude. Det er mine hunde der tager alt min tid, hvor haven er sat lidt i baggrunden.

En enkelt nøkkerose kæmper de sidste krampetrækninger i dammen. Der har ellers været mange blomster i mine tre nøkkeroser i år. Måske skyldes det, at vandet har en god balance. Ja, balancen er så fin, at vi har fået koi yngel for første gang nogensinde.

Det er tydeligt at se, hvordan efteråret er her og vinteren langsom er på vej. Elefantgræsserne blomstre lystig, bladene på hortensia Mathilde gulner og den lille japanske dværgsneboldt gløder i røde farver.

Den gulstribet elefantgræs America står udenfor soveværelsevinduet, hvor de røde aks danser frem og tilbage i vinden.

Lidt længere fremme gløder den lille spiraea så smukt mellem stenene sammen med den seje solhats pinkfarvede blomster.

Nede i haven er det blandt andet mine to azalier der give høstkolorit i forgrunden for endnu en gulstribet elefantgræs. Denne her hedder Strictus, og er en elefantgræs der ikke eller meget sjældent blomstre på vore breddegrader.

Jeg har de senere år haft fornøjelsen af blomstrende aks fra Strictus, som står og skærmer for mit temmelig kedelig byggemarked drivhus.

Vender man sig 180 grader kan man rigtig se at det er høstens gullige farver der dominere den del af haven. Til højre står elefantgrææset Kleine Fontäne, som jeg skal have flyttet et par stykker af til mit nye bed foran den sydligste terrasse - når jeg får tid :-)

Her er vi på den anden side af Kleine Fontäne, hvor den lille røde baron lyser godt op med sin stærke røde farve i forgrunden til endnu en gulnet spiraea.

GIV MIG TID, GIV MIG TID TIL AT KOMME I MIN HAVE.

tirsdag den 11. oktober 2011

Langeland.

Endelig nåede vi frem til feriens sidste weekend. En weekend vi havde set frem til. Et par måneder forinden, havde vi tilmeldt os til træningslejren, som er en begivenhed Dansk Politihundeforening i Helsingør afholder for tredje år i træk på Langeland. Stedet er en nedlagt landejendom, der ejes af en af medlemmerne.

Vi var tidlig fremme, da det var turens korteste stræk på kun 25 km. Campingvognen blev parkeret under møje og besvær, da græsset var temmelig sumpet.

 Der gik ikke ret lang tid før de næste begyndte at komme. Her er det en af Dannys hold kamerater der er kommet.

 Folk havde valgt forskellige overnatnings muligheder. En sov i telt, en i camplet, nogle i husets sofa og nogle på gulvet på madrasser, men alle fik mulighed for at ligge ned.

 Efterhånden som kl. nærmede sig 18, som var møde tidspunktet,  var alle kommet frem. Vejret var rimeligt og solen var fremme i perioder. I de perioder kom stolene ud fra gemmerne, hvilket fik folk til, at sidde og nyde et glas rødvin eller en øl.




 En enkel, vores instruktør, var dog så træt, at han måtte helt ned og ligge.

 Efter middagen blev programmet læst op, og vi fik arbejdsopgaverne fordelt mellem os. Preben og jeg skulle stå for frokosten søndag.

Selvom folk var trætte efter en lang arbejdsdag og turen til Langeland, var der tid til en forfølgelses spor i mørke. På grund af mine balanceskader var jeg ikke med. Det kunne ellers have været en udfordring for Danny, der kun har trænet i dagslys.









Næste formiddag gik med træning og lærdom. Dagen startede med teori i en time, hvorefter vi gik ud i marken og trænede. Danny fik for første gang lov til, at deltage i bidetræning, hvilket han gjorde rigtig godt og lige efter bogen.

 Vores figurant var meget overrasket over, hvor hårdt og dybt han bed.

Danny blev udfordret med grene og ris, men det kunne ikke distrahere ham til, at give slip. Hans koncentration ligger bare, hvor den skal nemlig på arbejdet han udføre. 

 Efter bidetræningen gik vi ud på over på marken, hvor vi var mange der ventede på en rundering. Her var det også første gang, at Danny skulle finde figuranten selv.


Det var sjovt at se, hvordan mange af hundene gik i sporet. Kun et par stykke gik efter færden lige som Danny. Danny var slet ikke i tvivl, da han fik færden af figuranten, og han gik målrettet derud. Beløningen var der naturligvis også i form af en masse lækre saftige guffer.
 



 Parrets arbejde blev diskuteret. Hvad var godt og hvad var skidt. Man skal altid huske, at negativ kritik kan bruges positiv.

Næste hund.

Lørdag aften fik vi grillet bøffer og rødvin. Stemningen var i top, og der blev fortalt historier og leget. Her er læser formanden op af en historie, hvor vi alle skulle være med. Leget gik ud på at far, mor og lille Ib skulle i zoologisk have og kigge på de tre bjørne. Vi fik alle en titel, og hvergang den blev nævnt skulle vi gå rundt om bordet. Til sidst løb vi alle rundt og var ved at gå til af grin.

Søndag formiddag gik Danny og jeg spor i mudder. Efter sporet fik Danny endnu et bid. Jeg og vores instruktør var helt igennem tilfredse med Dannys indsats.


 Det var blevet tid til tilbrede frokost, som Preben og jeg stod for.. Efter frokosten var der evaluering, og fik vi hver især et par ord med på vejen. Danny blev rost til skyerne, og han blev nævnt som den hund der havde rykket sig mest på lejren. Jeg viste godt, at han (vi) havde gjort et godt stykke arbejde, men at vi ligefrem skulle blive årets Langelandsmester, havde jeg bestemt ikke ventet. Vandrehalsbåndet som er præmien, havde den forrige mester glemt, så det fik jeg først efter hjemkomsten.

Efter frokosten hjalp vi alle med, at få ryddet op og gjort lidt rent.

Der blev dog lige tid til et hurtigt dibfor lejrens eneste ikke schæfer. Sue er en skøn sort labrador. Det var der dog ingen der lagde mærke til. Ej heller vores instruktør, da han skulle hente Sue, som lå i vores bil sammen med Danny. Men det er en anden historie. Måske fortæller jeg den en dag på hundebloggen :-)


 For mig og Danny var det helt igennem en meget lærerigt weekend, der fuldt ud indfriede mine forventninger. Weekenden blev absolut feriens højdepunkt, selvom jeg nu var godt træt, brugt og trængte til et langt varmt bad. Nu ville jeg bare hjem efter tre uger på landevejen. Det blev en ferie på mange dejlige oplevelser. Det er ikke utænkeligt, at vi vil tage til Harzen igen næste sensommer, da der stadig er meget, som jeg vil vise Preben. Det kan måske blive en hel tradition, måske i forbindelse med træningslejren?? Ja, hvem ved, hvad fremtiden vil bringe :-)

Hjemme igen fik jeg overrakt vandrehalsbåndet, der nu hænger og pryder væggen i vores entre. Der skal den hænge til næste år.

 Der vil senere på året komme en plade på halsbåndet med Danny og mit navn.

Jo jeg er stolt af min dreng, der på det tidspunkt lige var fyldt seks måneder. Han bankede alle de store drenge :-) Nu er det jo sådan, at et hvalp vil altid rykke sig mere end en rutineret hund. Men alligevil.

Danny syv måneder.