lørdag den 31. december 2011

Et år er næsten forbi

2011 blev et år, hvor vi mistede vores højt elskede Namba den 14 marts. Det er utroligt så stort savnet stadig er. Men når man tænker på, hvor unik hun var, så er det vist ikke så svært at forstå - ikke for dem der kendte hende.
Næsten på samme tid, som vi måtte skilles fra Namba blev en prins født. Danny kom til verden den 9 marts sammen med hans tre skønne søskende, alle fuldsorte. Vi havde fornøjelsen af, at følge Danny i hans opvækst fra han var to uger gammel. Når man ser dem så tidlige, kan man ikke undgå stille og roligt at få en favorit hen ad vejen. Da han var omkring de fem uger, var jeg ikke i tvivl om, at det var ham jeg helst ville have. Danny virkede på mig som en selvsikker dreng, der ikke ville være den første, til at opsøge ballade. De næste tre uger var jeg meget spændt på, om vi ville få ham, da drengene skulle testes af politiet først. Da dagen kom, hvor opdrætteren ringede og fortalte, at Hr. Gul, som var min yngling, blev min, skal jeg indrømme,at jeg tudede efter samtalen af glæde. Bliver sgu stadig rørt, når jeg tænker tilbage.
Danny har vist sig, at være en rigtig kærlig, harmonisk energibundt, som er mere end villig til, at hjælpe til i haven. Gravede jeg et lille hul til en lille plante, ja så gravede Danny et hul til et træ og så videre. Nej året har bestemt ikke været kedeligt med ham i huset.

Gode gamle Rino har været så sød ved Danny hele tiden, selv om Danny til tider har været en rigtig terrorist over for Rino.
Da rino kollapsede i november måned troede vi, at vi var meget tæt på, at skulle sige farvel til endnu en hund i år, men nej. Rino er en figther. Han fik tre behandlinger med ledmanipulation, hvor han fik rettet sine skævheder i kroppen. Sammen med behandlingerne kom han til at svømme noget oftere i en periode. Det har sammen med en ordentligt kost bragt ham tilbage til et herligt hundeliv. Han havde noget slingrende gang i starten, men det er efterhånden sjælden, at vi ser det i dag. Han er kommet sig bedre end nogen havde turde håbe på. Så nu håber vi bare, at vi kan have ham i langt tid endnu.
I forbindelse med Rino's kollaps blev jeg kontaktet af en skøn pige, der tidligere havde været hans madmor i tre år. Hun fortalte, at han i hans forrige sted, havde været udsat for en mishandling, så som sult, tørst, slag og spark, hvilket jeg havde hans holder mistænkt for. Han ejede nemlig ikke Rino, hvilket vi fandt ud af, da vi ikke kunne få ham ejerskiftet. Det er en anden historie, og i dag er han vores på papiret. Rino vejer ca 10 kg mere end han gjorde, da vi hentede ham. Ifølge hans tidligere madmor er han kommet i himmeriget fra helvedet.

Jeg gav mine elskede drenge en lille julegave i år. Det er ellers ikke noget jeg plejer, da hundene ikke forstår det alligevel. Iøvrigt mener jeg, at de skal have en så normalt hverdag som muligt, også selvom det er jul. Jeg havde købt et DOG WORKER aktivitets spil til dem.


Rino fandt hurtigt ud af, hvordan den skulle drejes, så han fik sine guffer - han er også et kæmpe madører :-) Danny var mere interesseret i at løbe med træklodserne, hvilket han naturligvis ikke fik lov til. Til sidst blev han mere interesseret i, at løse opgaven. Jeg har aldrig set, så koncentrerede hunde med så glade øjne i et samarbejde som med DOG WORKER. Det er hjerne gymnastik for alle penge, og ikke det sidste spil jeg har købt.

I 2012 håber jeg fortsat at se en fremgang med Danny's træning. Han elsker at blive aktiveret, så jeg melder ham nok til et kursus i positivtræning, da jeg ikke synes, at vi kommer nogen vegne i PH i øjeblikket. Her lægger man vægt på, at der er 100% kontakt til hunden inden man går videre. Egentligt kan jeg godt forstå den holdning, men hold kæft, hvor er det kedeligt i længden. Jeg har en erfaring fra en tidligere hund, at skifter man taktik, kommer der en ny glæde ind og resultaterne stiger til nye højder.

Nu håber jeg at ryggen holder til mine ambitioner for 2012. Jeg er blevet scannet, hvor resultatet ikke var det mest opmuntrende. Ryggen er slidt i en alder af 46 år, og det kan kun blive værre i fremtiden. Selv med sygdom og smerter, så skal vi huske, at nyde livet sammen med dem vi elsker og holder af. Derfor skal lyde


Drengene har ligget stillet og kigget på det nytårsskyts der indtil nu er skudt af.

Godt nytår.

Her i 2011 har året været præget at glæder og sorger. Vi mistede den 14 marts vores elskede Namba, næsten 13 år gammel. Selv om der er gået så lang tid er savnet stadig ufatteligt stort. Den 9 marts blev vores skønne Danny født og vi fik ham hjem den 4 maj. Med Danny's ankomst satte det en bremse på have fornøjelserne for en periode, da jeg hurtigt fandt ud af, at han meget gerne ville hjælpe til - mere end godt var. Gravede jeg et hul til en lille plante, så gravede Danny et hul til et træ osv. :-)
2011 var også et år med smerter i ryggen, hvor jeg til sidst måtte jeg bide i det sure æble og få ryggen scannet. Diagnosen viste sig desværre at ryggen er slidt og det kun kan blive værre med tiden. Begge mine forældre havde også samme problem, så nu krydser jeg finger for, at mine børn ikke skal igennem det. Jeg er derfor kun glad for, at vi har fået lavet så mange af det grove ting i haven som vi har. Det der er tilbage er mindre projekter, som jeg håber på kan blive en realitet i 2012. Nu må vi se.

Tilbage er der kun, at ønske Jer alle dejlige haveblogger et


Rigtig godt nytår og på gensyn i 2012.

lørdag den 17. december 2011

Alternativ lucia.

Igen i år har vi haft fornøjelsen af, at opleve en anderledes lucia for voksne på Vittsjö camping. Det er et arrangement der kan trække de fleste fastlægger til.
I år var den smukke luciabrud Stefan og stjernedrengen lejrchefen Göran.


Som altid blev der sunget og fortalt ikke helt så rene historier.


Der blev også serveret Glög, kaffe, te, vin, jägermeister, rødvin og meget mere. Desuden kager i mange forskellige slags. Den ene mere sød end den anden.

tirsdag den 13. december 2011

Morgenrøde.

Jeg sad i morges og klikkertrænede med Danny. Hvorfor jeg gjorde det?? Jo, han har det med, at gø ved hækken, når der går nogen forbi, og det vil jeg bare ikke acceptere. Derfor klikkede jeg ham, hver gang der gik nogen forbi, hvor han tav. Han fik sammen med klikket en godbid som belønning. Han er via den positive forstærkning, blevet meget bedre til at holde mund, når nogen gor forbi. Det er for mig den eneste form for hundetræning der virker, hvor man har en glad og positiv hund.

Mens jeg sad og klikkede Danny, og nød de smukke farver på himlen, blev jeg enig med mig selv, at i dag skulle jeg altså have et billed af den røde himmel.

Det er de to billeder her. Det nederste er med lys på min lille trolderobinie, der vogter over dammen og koierne om sommeren.

onsdag den 30. november 2011

Rækværket

Endelig kom dagen, hvor vi fik sat rækværket op. De startede i fredags med at vise os en model på stolperne, som vi lige skulle godkende. Mandag brugte tømreren dagen på forarbejde resten af stolperne, samt at oliere dem. I går startede udsavningen til hullerne, hvori stolperne fastgøres. I dag blev de monteret, og i morgen bliver den sidste finpudsning - xxxxxx fingre - udført.

Jeg kan godt lide den kontrast, som mahonie stolperne giver til det rødlige bankirai gulv.

Nu hvor vi er blevet vant til gulvet uden rækværket, så skal man lige vende sig til den kraftige konstruktion, som rækværket er lavet af.

Min første indskydelse var, at det var lidt overdimensioneret, men på afstand synes jeg, at det er i fint harmoni med resten af terrassen.

Nu glæder jeg mig bare til, at få bedet plantet til. Jeg venter nok til foråret, da Danny stadig tager sig nogle racerture igennem netop det bed, selvom det stadig bliver færre og færre ture.

mandag den 28. november 2011

Stormen 27 november

Vi blev ikke særlig berørt af stormen i går. De sidste blade kom af min lille trold og landede i dammen.

På grund af den varme temperatur er koi'erne stadig meget nysgerrige og aktive.

Der blev en del blade som blev samlet op og smidt i bedet ved siden af - giver en god kompost.

Stormen gik hårdt udover flere af mine græsser. Her er Rotsilber næsten halveret og en del af stråene ligger ved siden af.

Molina Karl Froster har lagt sig med sine meget lange vifteagtige strå.

Den ene af havebænkene, som stammer fra den gamle dampfærge Kärnan blev kastet fremover og lagde sig ind over mine storkenæb Rosa Claire.

Værst gik det som ventet udover mit stakkels drivhus. På den ene side blæste to glas ud,

og på den anden side røg tre glas i taget. Det må siges, at være meget billigt sluppet, når vi tit har mistet op mod 15 - 16 glas ad gangen. En dyr fornøjelse - ja, men jeg vil ikke undvære mit lille drivhus.

Efter jeg havde skrevet en mail til tømrerfirmaet kom tømmeren forbi i torsdags og lavede de lister der manglede omkring vinduerne. Vi, Preben og jeg havde ellers aftalt, at hørte vi ikke noget inden fredag middag, ville jeg sende endnu en mail om, at han kunne holde sig meget lang væk herfra.

Fredag kom samme tømrer forbi med en model af stolperne der skal bruges til rækværket omkring vores terrasse. Der blev målt op og sat kryds i gulvet. Spændende om de kommer og færdiggøre rækværket i morgen. Jeg tror det bliver mega flot :-)

fredag den 18. november 2011

Jeg er rasende.

Jeg er meget rasende på den håndværksmester, som vi har haft til at udskifte vinduer og døre på husets øst, syd og vest side, men jer er også meget tilfreds med den kvalitet som håndværkerne har udført. Arbejdet blev sat i gang i maj måned 2010. Her blev der bestilt fem vinduer, to skydedøre og et glas dørparti.


Omkring vinduerne skulle der beklædes med cedertræ, hvilket også blev gjort på øst og det meste af syd siden.


Problemet er bare, at de aldrig har fået gjort den beklædning færdigt. Hele vest siden mangler og rammen omkring det store syd parti. Det der nu får mig til at se rød er, at der for det første er gået 18 måneder fra arbejdets igangsættelse og til nu, men at man så kræver den sidste betaling for noget arbejde der IKKE er blevet udført, det er bare for meget. Vi har løbende betalt for materialerne hen ad vejen og en del af arbejdslønnen. Nu vil Mester så have de sidste penge for noget arbejde, som ikke er blevet udført, trods det vi gentagende gange har rykket for en færdiggørelse.


Her er den sydligste terrasse under nedrivning i juni 2011. Den nye terrasse er opført, og vi mangler bare rækværket. Det lovede han for 4 uger siden, at han ville gå i gang med, men også her er intet sket.

Da regningen så kom i sidste uge så jeg rødt. Vi har gået i flere dag og tygget på, hvad vi skulle gøre ved den. Beslutningen blev,at han får ikke en krone før arbejdet er færdiggjort. Det meddelte jeg firmaet i en mail i dag, så må vi se, hvilket udspil han kommer med.
Jeg føler ærelig talt at vi er til grin, hvis vi bare sådan uden videre betaler det skyldige beløb. På den måde vil vi ikke slet ikke have nogen garanti for, at han gør sit arbejde færdig. Nu får han nogle dage til, at svare på min mail, ellers ser vi os nødsaget til, at gå videre i sagen.

Jeg er utrolig ked af det her, og kunne godt tænke mig at høre jeres mening om situationen her. 


lørdag den 12. november 2011

Krukkerne flytter ind

Efter at have tilbragt hele formiddagen til klubmesterskabet i PH, resultatet kan ses her, blev det til en times tid i haven. Da meteorologerne nu varsler nattefrost, var det på tide at få krukkerne under tag, og jeg fik dem kørt ned til drivhuset, hvor Preben satte dem ind i drivhuset.


Der står stadig en del potter i mit rodehjørne og kompostplads. Må se om jeg ikke kan får dem sat ind i morgen. Ryggen og benet kunne ikke klare mere i dag. Flere behandler som jeg går hos, mener at jeg måske har fået en diskusprolaps, da jeg har konstante smerter og manglende styrke i mit ene ben. Skal scannes for at være sikkert. Jeg giver ikke op, men bider smerten i mig og nyder livet ;-)
I dag blev det sidste filter i dammen også stoppet og luftpumpen tilstuttet. Så nu kan kong vinter bare komme an.

mandag den 7. november 2011

Rino har det bedre.

Som overskriften siger er der sket en positiv fremgang med Rino siden i torsdags, hvor han ikke kunne styre sin bagpart på grund af en tre cm stor forskydning i lænden. Jeg har i dag optaget en lille video, hvor man kan se den positive fremgang ved at trykke her.

søndag den 6. november 2011

De smukke farver er snart slut

Det går alt for hurtigt derude. Bladene ligger nu på jorden under samtlige træer og buske i haven. Jeg var da så heldigt, at jeg fik taget nogle få billeder at haven, mens den stod i den smukke efterårsdragt.

Fra venstre og ned er det. Japansk dværgkirsebær, acer, red baron græs foran spiraea, japansk dværgsnebolle og æble.

Fra venstre og ned er det. Hvidfrugtet røn, fladaks, carex, elefantgræs.

Endnu engang er vi havnet i en grim situation. Rino vores snart 12 år gamle schæfer mistede balancen bagparten i torsdags. Han fik en akut behandling fredag, hvor det viste sig, at hans bækken var forskubbet hele tre cm. Han har det bedre, og jeg håber også, at han klare den. Men for f...... hvor det mindede mig om Namba's sidste dage. Savner hende stadig så forfærdelig :o(
Mens vi er ved hundene, så fik jeg i dag et dejligt gæsteindlæg på hundebloggen fra Danny's opdrætter. Flere har spurgt om han havde set ham siden vi forlod kennelen. Har du lyst til at se, hvad Otto skrev om Danny, så klik her.

tirsdag den 1. november 2011

Guldfiske dressur

I forlængelse af forrige indlæg om forhold til sine fisk.


Ja, Hanne i haven der er noget at gå i gang med ;-)

mandag den 31. oktober 2011

Vinterklargøring af havedammen

Hvert eneste efterår bliver havedammen vinterklargjort. Det betyder at dammens planter bliver klippe ned og bunden bliver støvsuget for slam og blade. Filteret bliver tømt for vand og filtersvampene bliver taget ind til frostfrit opbevaring. Dette sker ca 14 dage efter sidste fodring. Fiskene får ikke mad hele vinteren, men først til foråret, når vand temperaturen kommer op på ca 8 grader.

Redskaberne bliver fundet frem. Jeg starter altid med en saks og klipper beplantningen ned.

Sådan så dammen ud inden vi gik i gang.

Preben tager et overordnet blik på filteret. Der er en lille utæthed på en af slangerne.

De ni filterpatroner skylles i gennem og tages ind. Kalnæskamret skylles igennem, men kalnæs bliver i kamret vinteren over, da de er af plastik.

Så er det tid til at klippe beplantningen ned.

Vandet er klart. Den lille hvide plet i midten er et plantenavneskilt der ligger 160 cm nede. Det er en fordel at man kan se, hvor man klipper særlig med vores meget nysgerige koi'er, der ikke kan komme tæt nok på.

Det blev igen i år til en hel trillebør planteaffald til komposten.

Nu er dammen fri for planterester.

Vandstøvsugeren er fundet frem. Vi støvsuger dammen efterår og forår.



Slangernes utætheder ordnes.

Foruden koi'erne har vi også besøg af padder i dammen.

Det vand som støvsugeren suger op sammen med bundslam bliver hældt ud i bedene.

Her er det bedet foran vores høje terrasse, som er under opbygning. Danny har været så dygtig, at sørge for at jeg skal genplante tulipanløg.

Når alt det her er gjort, så får det lille forfilter lov til at køre små 14 dage mere, hvorefter det også tømmes og stoppes for vinteren. Det er for at få de sidste foderrester med op. Når begge filter er stoppet sættes der ekstra luft på dammen så eventuelle gasser kan slippes ud. Senere på året inden frosten sætter ind kommer der et lag flamingoplader ud på dammen. Det er vigtig, at hele dammen ikke fryser til is. Det kan blandt andet ekstra luft råde bod på. Man skal bare huske på, at luftblokkene ikke må ligge nede på bunden, da iltboblerne vil cirkulere det varmere vand på bunden op, hvor ved vandet køles yderligere. Har man som vi koi i dammen, må vand temperaturen ikke komme under de 4 grader.

Herunder er vores koi'er.
Øverst fra venstre og ned er det Felix, Sully, Jordbær, Harley og Momo.

Øverst fra venstre og ned er det Shogun, Snefnug, Perle og Cherrie.

Øverst fra venstre og ned er det Blue, Ying, Yang og Brownie.

Øverst er det Cleo og nederst bassinets absolutte bandit Zorro. Zorro er en Kujaku.
Det mangler to koi på billederne nemlig Viggo og Lille Bebs, men ingen af den var interesseret i at stille op til fotografering. Viggo en showa er en rød/sort/hvid koi på seks år. Han var en af vores første koi. Lille Bebs er et afkom her fra i år. Lille Bebs ligner en Kujaku, men mere gul end Zorro.

Alle vores Koi har meget forskellige personligheder. Nogle er reserveret og andre er meget kælende. Andre igen er kan blive "sure" hvis man ikke lige giver dem opmærksomhed, når det lige passer dem. (man skulle tro, at det var katte)

søndag den 23. oktober 2011

Drivhushjælpere

Endelig fik jeg vasket mit møgbeskidte drivhus ned, med god hjælp fra mine to firbenede hjælpere. Det har irriteret mig lidt, at jeg ikke har haft tid til det noget før, for jeg vil gerne have huset klar til potterne, når tiden kommer. Jeg har skrevet et lille indlæg om mine drivhushjælpere, som du kan se ved at klikke her.

onsdag den 19. oktober 2011

Høst i haven.

Det er lidt skræmmende så hurtig tiden går. Jeg sad her i eftermiddag og kiggede ud i haven, og med et slog det mig, at jeg slet ikke havde bemærket de forandringer der er sket med farverne derude. Det er mine hunde der tager alt min tid, hvor haven er sat lidt i baggrunden.

En enkelt nøkkerose kæmper de sidste krampetrækninger i dammen. Der har ellers været mange blomster i mine tre nøkkeroser i år. Måske skyldes det, at vandet har en god balance. Ja, balancen er så fin, at vi har fået koi yngel for første gang nogensinde.

Det er tydeligt at se, hvordan efteråret er her og vinteren langsom er på vej. Elefantgræsserne blomstre lystig, bladene på hortensia Mathilde gulner og den lille japanske dværgsneboldt gløder i røde farver.

Den gulstribet elefantgræs America står udenfor soveværelsevinduet, hvor de røde aks danser frem og tilbage i vinden.

Lidt længere fremme gløder den lille spiraea så smukt mellem stenene sammen med den seje solhats pinkfarvede blomster.

Nede i haven er det blandt andet mine to azalier der give høstkolorit i forgrunden for endnu en gulstribet elefantgræs. Denne her hedder Strictus, og er en elefantgræs der ikke eller meget sjældent blomstre på vore breddegrader.

Jeg har de senere år haft fornøjelsen af blomstrende aks fra Strictus, som står og skærmer for mit temmelig kedelig byggemarked drivhus.

Vender man sig 180 grader kan man rigtig se at det er høstens gullige farver der dominere den del af haven. Til højre står elefantgrææset Kleine Fontäne, som jeg skal have flyttet et par stykker af til mit nye bed foran den sydligste terrasse - når jeg får tid :-)

Her er vi på den anden side af Kleine Fontäne, hvor den lille røde baron lyser godt op med sin stærke røde farve i forgrunden til endnu en gulnet spiraea.

GIV MIG TID, GIV MIG TID TIL AT KOMME I MIN HAVE.

tirsdag den 11. oktober 2011

Langeland.

Endelig nåede vi frem til feriens sidste weekend. En weekend vi havde set frem til. Et par måneder forinden, havde vi tilmeldt os til træningslejren, som er en begivenhed Dansk Politihundeforening i Helsingør afholder for tredje år i træk på Langeland. Stedet er en nedlagt landejendom, der ejes af en af medlemmerne.

Vi var tidlig fremme, da det var turens korteste stræk på kun 25 km. Campingvognen blev parkeret under møje og besvær, da græsset var temmelig sumpet.

 Der gik ikke ret lang tid før de næste begyndte at komme. Her er det en af Dannys hold kamerater der er kommet.

 Folk havde valgt forskellige overnatnings muligheder. En sov i telt, en i camplet, nogle i husets sofa og nogle på gulvet på madrasser, men alle fik mulighed for at ligge ned.

 Efterhånden som kl. nærmede sig 18, som var møde tidspunktet,  var alle kommet frem. Vejret var rimeligt og solen var fremme i perioder. I de perioder kom stolene ud fra gemmerne, hvilket fik folk til, at sidde og nyde et glas rødvin eller en øl.




 En enkel, vores instruktør, var dog så træt, at han måtte helt ned og ligge.

 Efter middagen blev programmet læst op, og vi fik arbejdsopgaverne fordelt mellem os. Preben og jeg skulle stå for frokosten søndag.

Selvom folk var trætte efter en lang arbejdsdag og turen til Langeland, var der tid til en forfølgelses spor i mørke. På grund af mine balanceskader var jeg ikke med. Det kunne ellers have været en udfordring for Danny, der kun har trænet i dagslys.









Næste formiddag gik med træning og lærdom. Dagen startede med teori i en time, hvorefter vi gik ud i marken og trænede. Danny fik for første gang lov til, at deltage i bidetræning, hvilket han gjorde rigtig godt og lige efter bogen.

 Vores figurant var meget overrasket over, hvor hårdt og dybt han bed.

Danny blev udfordret med grene og ris, men det kunne ikke distrahere ham til, at give slip. Hans koncentration ligger bare, hvor den skal nemlig på arbejdet han udføre. 

 Efter bidetræningen gik vi ud på over på marken, hvor vi var mange der ventede på en rundering. Her var det også første gang, at Danny skulle finde figuranten selv.


Det var sjovt at se, hvordan mange af hundene gik i sporet. Kun et par stykke gik efter færden lige som Danny. Danny var slet ikke i tvivl, da han fik færden af figuranten, og han gik målrettet derud. Beløningen var der naturligvis også i form af en masse lækre saftige guffer.
 



 Parrets arbejde blev diskuteret. Hvad var godt og hvad var skidt. Man skal altid huske, at negativ kritik kan bruges positiv.

Næste hund.

Lørdag aften fik vi grillet bøffer og rødvin. Stemningen var i top, og der blev fortalt historier og leget. Her er læser formanden op af en historie, hvor vi alle skulle være med. Leget gik ud på at far, mor og lille Ib skulle i zoologisk have og kigge på de tre bjørne. Vi fik alle en titel, og hvergang den blev nævnt skulle vi gå rundt om bordet. Til sidst løb vi alle rundt og var ved at gå til af grin.

Søndag formiddag gik Danny og jeg spor i mudder. Efter sporet fik Danny endnu et bid. Jeg og vores instruktør var helt igennem tilfredse med Dannys indsats.


 Det var blevet tid til tilbrede frokost, som Preben og jeg stod for.. Efter frokosten var der evaluering, og fik vi hver især et par ord med på vejen. Danny blev rost til skyerne, og han blev nævnt som den hund der havde rykket sig mest på lejren. Jeg viste godt, at han (vi) havde gjort et godt stykke arbejde, men at vi ligefrem skulle blive årets Langelandsmester, havde jeg bestemt ikke ventet. Vandrehalsbåndet som er præmien, havde den forrige mester glemt, så det fik jeg først efter hjemkomsten.

Efter frokosten hjalp vi alle med, at få ryddet op og gjort lidt rent.

Der blev dog lige tid til et hurtigt dibfor lejrens eneste ikke schæfer. Sue er en skøn sort labrador. Det var der dog ingen der lagde mærke til. Ej heller vores instruktør, da han skulle hente Sue, som lå i vores bil sammen med Danny. Men det er en anden historie. Måske fortæller jeg den en dag på hundebloggen :-)


 For mig og Danny var det helt igennem en meget lærerigt weekend, der fuldt ud indfriede mine forventninger. Weekenden blev absolut feriens højdepunkt, selvom jeg nu var godt træt, brugt og trængte til et langt varmt bad. Nu ville jeg bare hjem efter tre uger på landevejen. Det blev en ferie på mange dejlige oplevelser. Det er ikke utænkeligt, at vi vil tage til Harzen igen næste sensommer, da der stadig er meget, som jeg vil vise Preben. Det kan måske blive en hel tradition, måske i forbindelse med træningslejren?? Ja, hvem ved, hvad fremtiden vil bringe :-)

Hjemme igen fik jeg overrakt vandrehalsbåndet, der nu hænger og pryder væggen i vores entre. Der skal den hænge til næste år.

 Der vil senere på året komme en plade på halsbåndet med Danny og mit navn.

Jo jeg er stolt af min dreng, der på det tidspunkt lige var fyldt seks måneder. Han bankede alle de store drenge :-) Nu er det jo sådan, at et hvalp vil altid rykke sig mere end en rutineret hund. Men alligevil.

Danny syv måneder.