onsdag den 23. marts 2011

At tage sig sammen

Det er måske en underlig overskrift, men jeg har slet ikke kunne tage mig sammen til noget som helst i den sidste uge Namba levede og tiden efter hun døde. Men i går fik jeg sparkede mig ud i haven. Ikke fordi det var den store fornøjelse, da mine tanker hele tiden gik på, hvad Namba nu plejede at gøre, når vi gik sammen derude. Men jeg fik da tømt min skrænt for stauder og pottet dem op.



Jeg syntes, at det var svært, at luge det bed her, da det er alt for stort, og man skal vade rundt i selve bedet for at komme til. Det måler 4 x 4,5 meter. Det bliver der nu ændret på, da der kommer en sti og til en bænk øverst i bedet.



Lavendel hækken markerer den ene side af stien, og øverst oppe mellem pindene skal bænken være. Jeg skal bare lige finde ud af, hvilken type bænk det skal være. Granit eller en egeplanke?? Hvad skal jeg mon ligge på stien op til bænken? Jeg har tænk lidt på marksten eller flis.

Jeg har også nogle ca to meter høje opstammede taks, som jeg skal have flyttet, da vi snart går i gang med at udvide den sydligste terrasse. En af de taks har også fået plads i skrænten.



Resten af bedet bliver fyldt op med en hvid træpæon, storkenæb, sommer anemone, scabiose og katteurt (tror jeg den hedder), så farverne bliver holdt i de blå og hvide nuancer. Jeg venter dog lidt med at plante resten, da jeg på grund af manglende lugning har haft en del kvikgræs i en del af bedet. Resterne af rødderne skal lige have lov til at spire, så jeg kan få de sidste op.

I dag nød jeg faktisk, at gå rundt derude og høre de glade fuglefløjten. Rino kom hen og ville lege, så mon ikke hverdagen er ved at indfinde sig igen. Jeg tror det :-)

 

















Min dejlige glade dreng holder pause efter legetid. Han er også ved, at finde sig selv igen.

6 kommentarer:

  1. Kære K
    Godt at du er ude i haven igen, det er hårdt for jer alle at miste en god og trofast ven. I har gjort det bedste for hende ;-)
    Held og lykke med din lille bakke, en lille bænk vil være lækkert, mon ikke den af granit vil være kold at ligge på?
    kh Lone.g

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre at du er lidt i gang igen - og du har jo åbenbart nok at gøre derude i haven med det nye bed. Jeg genkender det med at have for dybe bede - jeg har også måtte lægge små luge-stier af fliser ind i bedene.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  3. Det er tilladt at sørge - og så er havearbejde rigtig god sorgterapi:) Det lyder som om både du og Rino har haft godt af en dag i haven og din skrænt bliver rigtig vellykket:)

    SvarSlet
  4. Ja det er skønt at du er kommet i gang igen, :) JEG tror, at Namsen sidder deroppe med farmor og farfar og kigger ned og er stolte af dig! Ja af os alle sammen <3
    .. Nåeh hvor er han skøn den lille dreng <3 søsters prins!

    SvarSlet
  5. Der går tid inden man er igang med en hverdag igen..Og man skal jo også huske de gode minder og stunder som man har haft :)
    Lyder spændende med jeres projekt. Tænker mht. bænk at egeplanke ville være godt - granit bliver jo hurtigt kold men det er nok også en smagssag.
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.