mandag den 29. august 2011

Hvem kan hjælpe min datter??

Min datter Christina har fået et stort problem, da hun ville have en kat mere som legekamerat til hendes dejlige Tullemis. Derfor fik hun af en veninde en dejlig lille hankat på prøve, for at se om de kunne enes. Det går desværre ikke, da de slås hele tiden. Christina har en skriftlig aftale med den såkaldte veninde, at veninden skulle tage katten tilbage, hvis det ikke gik. Nu er sagen bare, at den såkaldte løber fra sit ansvar og ignorere alle Christinas henvendelser. Christina har derfor forgæves prøvet om Inges kattehjem kunne tage ham men de mangler plads. Hun er nu så desperat, at hun skal have fundet et hjem til ham hurtigst muligt, ellers bliver hun nødsaget til at gå den tunge vej til dyrlægen og få det prægtige dyr aflivet.



Katten Simba er fra november sidste år. Han er utrolig kælen og social. Hendes ønske er, at han kan komme til en familie med børn eller, hvor han kan være i centrum. Da Simba ikke er kastereret, vaccineret eller chippet vil hun betale halvdelen af dyrlæge regningen hos Inges kattehjem som er på ca 1000,- kr. Det synes jeg er meget flot, da hun kun har sin lille SU at leve for. Det fortæller hvor meget hun ønsker, at han får et godt hjem. Simba befinder sig i Helsingør, og hun vil gerne bringe ham til dig i nordøst Sjælland.

Har du mulighed for at hjælpe Christina og Simba så ring til Christina på 31 39 21 58.

12 kommentarer:

  1. Vores gamle kat tør jeg ikke byde de udfordringer. Men hvor er han dog smuk.

    Fru Bæk, hvis du og din datter ikke får respons inden imorgen, så sig til og jeg skal lave et indlæg på min blog også. Der skal bare handles hurtigt, for det er da synd for alle parter.

    ...øh kaldte du det for en "veninde" ?

    SvarSlet
  2. Kan desværre ikke hjælpe... vi har de to katte vi må have her hvor vi bor... bla en tro kopi af din datters simba...

    Det er i øvrigt meget muligt at de ville kunne enes når han bliver neutraliseret. Min Ziggy har heller ikke været under kniven endnu, men det står lige for da han og "storebror" begynder at gå hinanden lidt på nerverne.

    Håber inderligt at I finder en løsning. Han ser lige så skøn ud som min hitte-mis

    SvarSlet
  3. Frøskuffen: Ja eller dvs. at jeg TROEDE at hun var til at stole på. :(
    - Ja du må meget gerne dele det, jeg vil så gerne af med ham til en kærlig familie.

    Zhe: Ja det er en mulighed, men det er bare rigtig mange penge at lægge ud. Det er naturligvis til et godt formål. Men det ligger sådan, at min såkaldte veninde ville batale for det hvis jeg skulle have ham men siden hun ignorerer mig fuldstændig så er jeg bange for at jeg står med lorten selv.

    SvarSlet
  4. Hej Katy og Christina
    Hvad med at sætte det på facebook, måske er der nogen der, som gerne vil have en sød kat. Det har I måske prøvet?

    SvarSlet
  5. Lisbeth den er på Facebook og Aktive Dyrevenner ;-)

    SvarSlet
  6. Jeg har lagt den på her: http://froeskuffen.blogspot.com/2011/08/hjlp-en-kat-i-nd.html

    SvarSlet
  7. Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe - har selv to katte. En mulighed er Dyrenes Beskyttelses internat i Hillerød, hvor jeg selv har fået en skøn kat fra.

    SvarSlet
  8. Hejsa jeg læste hos Frøskuffen at den lille Simba har brug for et hjem, jeg kan desværre ikke hjælpe men har lagt det ud på min blog med henvisning til din blog...Håber at I finder et hjem til Simba..;D

    SvarSlet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Christina og jeg siger tusind tak fordi i vil hjælpe os med at give skønne Simba et godt hjem. Tak venner.

    SvarSlet
  11. Uha hvor er det synd for begge, håber at I finder et andet hjem til ham :) Jeg er desværre ikke interesseret i endnu en kat, jeg har også en hund og det er tilstrækkelig for mig. Naboens kat kommer også ofte forbi og tager en kamp med min kat, så det kunne ende drabeligt med endnu en hankat her i huset. Krydser for en hurtig løsning - hvis I stadig venter...

    SvarSlet
  12. Har I fundet et nyt hjem til den skønne kat? Ellers vil jeg også gerne reklamere for ham på Facebook etc.. Send mig i så fald en mail (mailadresse finder du på min blog under "About / Kontakt" øverst i menuen).

    Der må jo gøres ALT(!), så han ikke ender hos dyrlægen!!!!!

    Hilsen fra en STOR dyreven,
    //Lisbet ♥

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.