lørdag den 4. december 2010

Lys i vintertid

Jeg har de senere dage ikke rigtig fået taget nogle billeder, da jeg går og er noget små svimmel for tiden. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg igen skal have en skidt periode med Meniere anfald, eller om det atter engang er løse krystaller i øret der genere mig. Jeg har derfor siddet og kigget på nogle af de sidste billeder, som jeg tog en klar november dag.

 Det er de vildeste ting, man med lidt fantasi kan få skyerne til at forestille.

Vi har, selvom det ikke er lige udenfor huset kig udover markerne.

I år har vi rigtig mange solsorte i haven. Forleden dag talte jeg 9 solsorte omkring det ene af havens foderpladser. Det er lidt underholdene at se den hakkeorden der hersker blandt fuglene. Egentligt behøver de slet ikke, at kæmpe om føden her, for der er nok til dem alle hele vinteren.

Selvom man har det skidt, er det vigtig, at gøre noget, som man føler giver velvære. Jeg tog derfor mit kamera med ud i haven lige inden det blev for mørkt, hvor jeg tændte mine lanterne. Jeg kan på grund af mine skader på balance systemet, ikke færdes i mørke. Det er derfor en stor fornøjelse, at sidde i havestuen og kigge ud på lysene her i den mørke tid. Det nyder jeg med en kop te samt lidt frisk frugt og nødder.
 Det er rigtig flot, når der er lys i den japanske lygte. Vinden driller, så den er svær at holde liv i. Vi skal have fundet en løsning, så lyset ikke blæser ud. Jeg er ikke interesseret i elektrisk lys i lampen. Måske nogen har nogle idéer?

Jeg har overvejet, at sætte mange levende lys ind i drivhuset, men på grund af byggerod er mine stearinlys kommet til at ligger bagerst i et værelse, der er for tiden er fyldt godt op. Men hyggelig det kan det blive.

Udsigten fra havestuen og ud på den gamle terrasse. I kanden har jeg sat taks, laurbærkirsebær og nogle vipper fra elefantgræsserne. Desuden er der et par røde æbler. Fadet foran er til fuglene.

Lidt lys ude foran har vi fået op, men der mangler nye kæder på selve huset. Jeg må indrømme, at jeg elsker lys i den mørke tid. Jeg ved ikke noget bedre, når det er ved at være jul end at tænde lys. Mange lys.

5 kommentarer:

  1. Det ser så hyggeligt ud med alle de levende lys i haven. det er fantastisk at du foretager dig ting selvom du har det skidt! Og det er en rigtig dejlig have du har skabt! Jeg led af voldsom svimmelhed i over et år for 14 år siden og det kommer da også tilbage når jeg ikke passer på mig selv - det skyldes nakkeproblemer som jeg dog stadig har - men svimmelheden kan jeg holde væk med øvelser. det er jeg klar over at du ikke kan og jeg føler med dig.

    SvarSlet
  2. Kære Lisbeth.
    Tak for dine søde ord. Jeg ved ikke om du kender til kranio sakral terapi? Jeg har selv en del nakkeproblemer i perioder grundet hypermobilitet og gigt. Det har jeg haft meget glæde af. Hvad min svimmelhed angår, så hjælper det ikke.

    SvarSlet
  3. Her om vinteren hos mig i storbyen er det desværre ikke muligt at gøre det så fint i haven med levende lys ligesom du har gjort det. Det kunne jeg ellers godt tænke mig at have her - men jeg tror at det ville blive stjålet i løbet af kort tid, da mange har deres gang gennem gårdanlægget. Vi må "nøjes" med et lille juletræ med lyskæde - det blev dog behørigt "tændt" ved den årlige ceremoni, hvor vi samles i fællesgården og drikker gløgg og spiser æbleskiver.
    Måske skulle jeg alligevel prøve med et par billige lanterner med lys i - det vil jo kunne glæde både andre og mig selv "så længe det varer" - tak for inspiration her på din blog.
    Berit fra Irishaven

    SvarSlet
  4. Hej Madam Bæk
    Tak for kommentaren på min blog. Jeg læste dit indlæg om din sygdom, det er da utroligt hvad du har været igennem. Jeg synes det er imponerende, at du har fået skabt sådan en flot have trods sygdom.
    Det er skønt med lys i mørket, jeg kan heller ikke få nok af det.
    God jul
    Mange hilsener, Anette

    SvarSlet
  5. Ja lys i denne mørke tid må vi have.
    Hvad med at investere i nye stearinlys ??? til i får "gravet" jer ind til de andre?

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.