Julen har bragt

...velsignet bud, nu glædes gamle og unge. Sådan skrev B. S. Ingemann i 1839.

Jeg vil derfor også sende mine ønsker om en rigtig glædelig og velsignet jul til alle bloggens læser. Jeg ønsker for Jer alle, at I må få en rigtig dejlig aften i familie, venner og bekendtes nærvær med en masse råhygge, god mad og drikke.


Samtidig synes jeg, at vi skal sende vore tanker til dem der ikke er så heldige, og dermed ikke har råd til et minimum af den jul de fleste af os trods alt fejrer - her tænker jeg specielt på de fattiges børn. Jeg har, mens jeg stadig var rask og i erhvervslivet, set mange skæbner på sådan en højtidsaften - og det gør ondt. Mine tanker går derfor hvert år til de der sidder ensomme og alene, hvad enten de er udstødte eller det er frivilligt. Børn og unge der går for lud og koldt vand, alkoholikeren med sin bajer som eneste trøst, eller byens posedame på jagt efter lidt at spise i skraldespandene. De få gange jeg, jeg havde fornøjelsen af en vagt juleaften,  gav jeg årets julemenu, som vi fik i en pakket kasse til en af de ovennævnte stakler. Det samme ved jeg, at min mand der er lokomotivfører gør.



I år skal vi holde jul på en lidt anden måde end vi plejer. Vi skulle kun have været tre her til en stille juleaften. Vores ældste datter, min mand og jeg. Den yngste på 16 år har valgt at holde jul hos kæresten. Den ældste havde planlagt at spise her for derefter tage ud til kæresten og svigerforældre. Derfor fik hun og hendes kæreste den idé, at vi kunne slå os sammen og holde jul her. Vi har kendt svigerforældrene siden ungerne var små, men vi har egentlig aldrig været sammen før, så det skal nok blive en spændende og hyggeligt jul for syv.

Rigtig glædelig jul 2010.

Fra min gode ven NOH modtog jeg forleden dag dette juleevangeliet anno 2010. Det vil jeg lige dele med jer. 

Det skete i de dage, at befolkningen via mail, blev bedt om at stille hos Borgerservice, for igen at blive optaget i Folkeregistret.

Det var den første folkeregistrering efter det store offentlige systemnedbrud. Alle tog hen for at lade sig indskrive i hver sin by. Også Josef drog op fra byen Nazareth i Galilæa, til Judæa, Davids by, som hed Bethlehem.

Efter kommunesammenlægningen var der desværre blevet så langt til de offentlige kontorer, og sådan var det i høj grad også for Josef og hans samleverske Maria, som var gravid med deres første barn.

Maria var i 9. måned og døjede i sær med sure opstød og vand i fødderne, men hendes hormonelle svingninger gjorde, at beskeden om Folketællingen ikke faldt i god jord hos hende.

Pga. finanskrisen havde parret været nødt til at sælge deres bil, og rejsen måtte derfor foregå med tog. I dagene op til afrejsen havde der været en let frost, og toget var derfor, pga. rim på skinnerne, forsinket.

Den lange ventetid på den kolde perron og rejsen i det overfyldte tog blev for meget for Maria, og netop som de ankom til Bethlehem Hovedbanegård udbrød Maria: Vandet er gået!

Josef fik travlt. Han løb ud for at få en taxa til hospitalet, men da byen var fuld af mennesker, var der ingen taxa at få, så det unge par fandt sig et afsides hjørne på banegården, og Maria fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham i sin jakke og lagde ham på den hårde træbænk.

Det var blevet sen aften og der var mørkt på stationen. Maria, der var godt træt efter fødslen, og øm bagi af at sidde på det hårde gulv, var ved at få nok.

Hormonerne i hendes krop rasede og hun råbte arrigt: ”Det kan bare ikke være RIGTIGT at vi skal ligge hér! Nu har jeg født en dejlig søn, som fortjener det allerbedste, økologisk mad og tøj, BRIO barnevogn og legetøj uden ftalater. Og så ligger vi bare HER! MIN søn skal altså ikke ligge på en kold bænk på banegården og fryse!”

Marias råb kunne høres på hele banegården, og en vagt, en fra rengøringspersonalet og en hjemløs kiggede på hinanden i undren. ”Kom, lad os gå hen og se hvad der er los!”

Der var mørkt på banegården og det eneste lys der anedes var fra displayet på Josefs mobiltelefon. Han var ved at sms’e til vennerne, at han nu var blevet far. Lyset ledte de tre personer hen til parret.

De så hvad der gik for sig, og vagten stak Josef sin halvlunkne kaffe, rengøringsdamen gav Maria et håndklæde at svøbe babyen i og den hjemløse tilbød hende sin halvtomme øl.

De fortalte at de havde hørt hendes råb, og at de nok skulle hjælpe den. De tilkaldte borgmesteren, lovpriste hans lederevner og Herren gav dem lov til at komme foran i køen til folkeregistret, og efter endt registrering kunne de med en taxa vende hjem til dem selv, hvor de levede et helt almindeligt liv med fastforrentet lån og økologisk bevidsthed i udkantsgalilæa.

Jesus, som den lille søn blev kaldt, voksede op og blev en intelligent ung mand, en smule gammelklog måske, men med evner sjældent set hos hans jævnaldrende. Han røg dog desværre i “bad standing” hos nogle grimme fyre, og mistede livet i en alt for tidlig alder. Hans rygte lever dog videre den dag i dag.