Langeland.

Endelig nåede vi frem til feriens sidste weekend. En weekend vi havde set frem til. Et par måneder forinden, havde vi tilmeldt os til træningslejren, som er en begivenhed Dansk Politihundeforening i Helsingør afholder for tredje år i træk på Langeland. Stedet er en nedlagt landejendom, der ejes af en af medlemmerne.

Vi var tidlig fremme, da det var turens korteste stræk på kun 25 km. Campingvognen blev parkeret under møje og besvær, da græsset var temmelig sumpet.

 Der gik ikke ret lang tid før de næste begyndte at komme. Her er det en af Dannys hold kamerater der er kommet.

 Folk havde valgt forskellige overnatnings muligheder. En sov i telt, en i camplet, nogle i husets sofa og nogle på gulvet på madrasser, men alle fik mulighed for at ligge ned.

 Efterhånden som kl. nærmede sig 18, som var møde tidspunktet,  var alle kommet frem. Vejret var rimeligt og solen var fremme i perioder. I de perioder kom stolene ud fra gemmerne, hvilket fik folk til, at sidde og nyde et glas rødvin eller en øl.

 En enkel, vores instruktør, var dog så træt, at han måtte helt ned og ligge.

 Efter middagen blev programmet læst op, og vi fik arbejdsopgaverne fordelt mellem os. Preben og jeg skulle stå for frokosten søndag.

Selvom folk var trætte efter en lang arbejdsdag og turen til Langeland, var der tid til en forfølgelses spor i mørke. På grund af mine balanceskader var jeg ikke med. Det kunne ellers have været en udfordring for Danny, der kun har trænet i dagslys.

Næste formiddag gik med træning og lærdom. Dagen startede med teori i en time, hvorefter vi gik ud i marken og trænede. Danny fik for første gang lov til, at deltage i bidetræning, hvilket han gjorde rigtig godt og lige efter bogen.

 Vores figurant var meget overrasket over, hvor hårdt og dybt han bed.

Danny blev udfordret med grene og ris, men det kunne ikke distrahere ham til, at give slip. Hans koncentration ligger bare, hvor den skal nemlig på arbejdet han udføre. 

 Efter bidetræningen gik vi ud på over på marken, hvor vi var mange der ventede på en rundering. Her var det også første gang, at Danny skulle finde figuranten selv.

Det var sjovt at se, hvordan mange af hundene gik i sporet. Kun et par stykke gik efter færden lige som Danny. Danny var slet ikke i tvivl, da han fik færden af figuranten, og han gik målrettet derud. Beløningen var der naturligvis også i form af en masse lækre saftige guffer.

 

 Parrets arbejde blev diskuteret. Hvad var godt og hvad var skidt. Man skal altid huske, at negativ kritik kan bruges positiv.

Næste hund.

Lørdag aften fik vi grillet bøffer og rødvin. Stemningen var i top, og der blev fortalt historier og leget. Her er læser formanden op af en historie, hvor vi alle skulle være med. Leget gik ud på at far, mor og lille Ib skulle i zoologisk have og kigge på de tre bjørne. Vi fik alle en titel, og hvergang den blev nævnt skulle vi gå rundt om bordet. Til sidst løb vi alle rundt og var ved at gå til af grin.

Søndag formiddag gik Danny og jeg spor i mudder. Efter sporet fik Danny endnu et bid. Jeg og vores instruktør var helt igennem tilfredse med Dannys indsats.

 Det var blevet tid til tilbrede frokost, som Preben og jeg stod for.. Efter frokosten var der evaluering, og fik vi hver især et par ord med på vejen. Danny blev rost til skyerne, og han blev nævnt som den hund der havde rykket sig mest på lejren. Jeg viste godt, at han (vi) havde gjort et godt stykke arbejde, men at vi ligefrem skulle blive årets Langelandsmester, havde jeg bestemt ikke ventet. Vandrehalsbåndet som er præmien, havde den forrige mester glemt, så det fik jeg først efter hjemkomsten.

Efter frokosten hjalp vi alle med, at få ryddet op og gjort lidt rent.

Der blev dog lige tid til et hurtigt dibfor lejrens eneste ikke schæfer. Sue er en skøn sort labrador. Det var der dog ingen der lagde mærke til. Ej heller vores instruktør, da han skulle hente Sue, som lå i vores bil sammen med Danny. Men det er en anden historie. Måske fortæller jeg den en dag på hundebloggen :-)

 For mig og Danny var det helt igennem en meget lærerigt weekend, der fuldt ud indfriede mine forventninger. Weekenden blev absolut feriens højdepunkt, selvom jeg nu var godt træt, brugt og trængte til et langt varmt bad. Nu ville jeg bare hjem efter tre uger på landevejen. Det blev en ferie på mange dejlige oplevelser. Det er ikke utænkeligt, at vi vil tage til Harzen igen næste sensommer, da der stadig er meget, som jeg vil vise Preben. Det kan måske blive en hel tradition, måske i forbindelse med træningslejren?? Ja, hvem ved, hvad fremtiden vil bringe :-)

Hjemme igen fik jeg overrakt vandrehalsbåndet, der nu hænger og pryder væggen i vores entre. Der skal den hænge til næste år.

 Der vil senere på året komme en plade på halsbåndet med Danny og mit navn.

Jo jeg er stolt af min dreng, der på det tidspunkt lige var fyldt seks måneder. Han bankede alle de store drenge :-) Nu er det jo sådan, at et hvalp vil altid rykke sig mere end en rutineret hund. Men alligevil.

Danny syv måneder.

Tåsinge, Camping Carlsberg

Endelig på dansk jord igen. Det var vores plan, at nå Svendborg egnen den dag, men vi havde ikke ventet, at vores lille afstikker til Kennel Dederding, ville tage så lang tid. Havde vi ikke fået Danny, skulle vi muligvis have haft hund derfra i stedet. Vi havde derfor aftalt, at vi ville kigge forbi, hvis vi kom på de kanter. Det gjorde vi nu, men var længere end vi havde regnet med, så vores første nat i Danmark blev på Randbøldal camping i øsende regnvejr.

Dagen efter kørte vi til Tåsinge, hvor besøgte Camping Carlsberg. Camping Carlsberg ligger på Valdemar slots jorde, og navnet Carlsberg er ældre en bryggeriets Carlsberg. Det er kun slottets godvillighed, at Carlsbergs Bryggerier fik lov til, at fortsætte med at hedde Carlsberg.

Dagen efter vi ankom til Tåsinge tog vi på visit hos Vibe og hendes familie. Vibe har bloggen Den gamle smedie og haven, og bor en skønt sted ude på landet, og med en rigtig dejlig have med mange muligheder. Vi tilbragte hele eftermiddagen i dejligt selskab, så det blev lidt sent, da vi kørte hjem. På vejen gennem Svendborg, gjorde vi holdt ved en restaurant, hvor vi kunne få rigtig gammeldaws dansk mad. Hvor var det lækkert, efter så lang tid i udlandet.

Vi kom til at ligge klods op ad skoven, hvilket er herligt med to hunde. Her fik vi gået spor og lavet lidt søgning efter bold med begge hunde.

Der blev også tid til, at kigge på svampe, som jeg ikke har forstand på

og brombær buskene flotte blomster.

Efter to nætter blev det tid til, at fortsætte til sydhavs øernes endelige mål. Inden vi satte kursen mod Langeland, skulle vi lige have et par billeder ind over Svendborg og broen.

Torfhaus og Okertal Sperre

Vi havde ikke lige godt vejr alle dage. Heller ikke den dag vi tog op til Torfhaus. Det var fugtigt, klamt og det småregnede. Temperaturen var helt nede i 12 grader. Uff!!

Dengang Tyskland var del i øst og vest, kunne man fra Torfhaus stå og se over på Broken, der på dansk kaldes Bloksbjerg, men det var ikke muligt, at kommer derover. 

Der er flere muligheder for, at komme op på Bloksbjerg. Man kan tage det lille bjergtog (dampen kan ses på billedet herunder), som jeg ikke helt ved, hvor køre fra, men som eftersigende skulle være en hel fantastisk tur. Vil måske nok mene, at vejret skal være bedre, hvis man skal tage på den tur.

En anden mulighed for at nå Bloksbjerg er, at gå gennem den meget naturskønne nationalpark, hvor stierne er godt skiltet.

Vegetationen er meget rigt, og de mange dyreveksler vidner om parkens store dyreliv.

Det er en fryd for natur- og dyreelskere som mig, at gå rundt og indsnuse den friske luft til lyden af de mange klukkende bække.

Alt får en ende. Det gjorde turen i det fredfyldt paradis også. Vi vendte tilbage til Torfhaus, hvor vi lige var inde og se den lille udstilling omkring naturparken.

Udstillingen viste blandt andet det rige dyreliv der fandtes og stadig findes. Det er ingen hemmelighed, at jeg har en drøm om, at møde (vilde) ulve engang. Rygtet siger, at de er set i området, hvor vi har vores campingvogn stående i Sverige - så måske en dag...

Vi fortsatte køreturen rundt  i Harzen. Her kom vi forbi den stor dæmning i Okertal Sperre. Hvis man kigger godt efter på billedet her under, kan man se, at der går mennesker ude på dæmningen. Det giver et godt billede af dæmningens størrelse.

Udsigten fra den ene side af dæmningen.

Og fra den anden side. Da jeg som ung rejste rundt i Harzen, fik vi fortalt en (vandre) historie om, at man oversvømmede en by her, da man tog dæmningen i brug. Når strømretningen var rigtig, skulle man stadig kunne høre kirkeklokkerne ringe, hvilket skulle have skræmt mange mennesker.

Nu var det efterhånden tid til, at sætte næsen længere mod nord. Vi havde nogle rigtige dejlige dage i Harzen, hvor vi blandt andet tilbragte nogle skønne timer i selskab med vores naboer på campingpladsen. Efter at vi havde været på farten så længe, var det en fornøjelse, at kunne snakke dansk med andre mennesker igen.

På gensyn venner, og Rollo dejlige hund opfør dig nu pænt :-)