fredag den 7. oktober 2011

Tåsinge, Camping Carlsberg

Endelig på dansk jord igen. Det var vores plan, at nå Svendborg egnen den dag, men vi havde ikke ventet, at vores lille afstikker til Kennel Dederding, ville tage så lang tid. Havde vi ikke fået Danny, skulle vi muligvis have haft hund derfra i stedet. Vi havde derfor aftalt, at vi ville kigge forbi, hvis vi kom på de kanter. Det gjorde vi nu, men var længere end vi havde regnet med, så vores første nat i Danmark blev på Randbøldal camping i øsende regnvejr.

Dagen efter kørte vi til Tåsinge, hvor besøgte Camping Carlsberg. Camping Carlsberg ligger på Valdemar slots jorde, og navnet Carlsberg er ældre en bryggeriets Carlsberg. Det er kun slottets godvillighed, at Carlsbergs Bryggerier fik lov til, at fortsætte med at hedde Carlsberg.



Dagen efter vi ankom til Tåsinge tog vi på visit hos Vibe og hendes familie. Vibe har bloggen Den gamle smedie og haven, og bor en skønt sted ude på landet, og med en rigtig dejlig have med mange muligheder. Vi tilbragte hele eftermiddagen i dejligt selskab, så det blev lidt sent, da vi kørte hjem. På vejen gennem Svendborg, gjorde vi holdt ved en restaurant, hvor vi kunne få rigtig gammeldaws dansk mad. Hvor var det lækkert, efter så lang tid i udlandet.

Vi kom til at ligge klods op ad skoven, hvilket er herligt med to hunde. Her fik vi gået spor og lavet lidt søgning efter bold med begge hunde.


Der blev også tid til, at kigge på svampe, som jeg ikke har forstand på

og brombær buskene flotte blomster.

Efter to nætter blev det tid til, at fortsætte til sydhavs øernes endelige mål. Inden vi satte kursen mod Langeland, skulle vi lige have et par billeder ind over Svendborg og broen.

4 kommentarer:

  1. Det var den ferie.
    Vi har også været på Carlsberg - både bryggeriet og campingpladsen. Sidstnævnte ligger fantastisk godt og med god afstand til hyggelige Svendborg.

    SvarSlet
  2. Det var så hyggeligt at have jer på visit, håber at i skal til langeland på træningslejr igen til næste år. Jeg skal i hvert fald til Nordsjælland og besøge jer til foråret bare så i ved det. Knus fra Vibe

    SvarSlet
  3. Kan vi, så skal vi på træningslejr næste år. I er meget velkomne, så det er slet ikke en trussel. Glæder mig til at se jer igen.
    Knus.

    SvarSlet
  4. Godt at være tilbage i lille Dannevang igen.
    Fik I stegt flæsk og persillesovs i den restaurant. Min søn har boet i Svendborg nogle år, mens han blev uddannet, så det var et af de gode steder, hvor de ofte spiste de glade sømænd fra Mærsk.

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.