Endelig blev foråret også langt om længe skudt i gang her. Jeg er nu i fuld sving med, at så tomater. Igen i år bliver det til tolv forskellige slags. De ti kender jeg slet ikke, end ikke navnet på, men jeg bestilte bare en pakke med ti forskellige fra
Fuglebjerggård. Egentligt har jeg slet ikke tid til, at sidde her ved min pc, da næsten alt min tid går med træning at Danny, der nu er blevet et år. Det kommer haven nok også til, at bære præg af i år, da jeg er alene om den. Nok om det, nu sidder I nok og tænker, hvad jeg så har købt.
De kommer her.

Big Red Rainbow, er en stor rød bøf tomat

Black Cherry, er en tomat i en lidt fesen lille farve. Tomaten har en god sødme.

Black Plum, en blomme tomat i en lidt ubestemmelig farve i rød, grøn og brun.

Cherokee Purple, en gammel indiansk bøf tomat.

Phantome du Laos, en meget tidligt hvidgul sød og smagfuld tomat.

Red Bean, små røde meget søde blomme cherry tomater.

Red Millefleur, røde søde dråbeformet tomater. Meget frodigt.

Rød ribstomat, en 1 cm store søde og krydderet tomat. Dyrkes beskyttet.

Scatolone, en lav plante i en fesen rødlig farve.

Yellow Perfection, små runde gule tomater med lav syreindhold.

Yellow Ruffled, tidlig gul velsmagende furet mexicansk tomat.
Derudover er der en Pomodoro Sorrentino tomat. Jeg kan ikke finde noget på den, så kender du den, vil jeg meget gerne høre lidt om den.