...... når den er bedst. Det er utrolig en ro jeg mærker, når jeg ser på billederne fra de svenske søer. Længslen er enorm, når jeg som nu sidder på min paste plads i stuen her i Danmark. Om to til tre måneder er det hele sikkert indhylet i et hvidt tæppe og derved får en anden charme. Jeg har slet ikke noget imod sne, når bare solen skinner og der virkelig er vitaminer i luften.
Det hele går rigtig stærkt. Næsten alle svampene er væk for i år, men de er fantastiske så smukke de er med alle deres former og farver. Nogle skal man holde sig fra, men andre er spiselige og endda særdeles velsmagende.
Ofte ser man kombinationer til de smukkeste naturlige juledekorationer lige foran een i skoven. Har desværre ikke været god til at tage billeder.
Hvad jeg savner mest er nok den smukke udsigt vi har ud over søen hjemme på pladsen. Der er bare ikke noget så skønt, som at hoppe i nogle støvler og gå ned langs søge en tidlig morgen.
Når jeg trasker Vittsjö skanse rundt med Danny, har jeg som regel søen på min venstre hånd det første stykke vej. Derefter kommer vi nogle få meter på den meget trafikeret hovedvej mellem Markaryd og Hässleholm.
Men så er det hele atter smukt og idyllisk på vej tilbage forbi den gamle Gustav Adolf Bron, som er et historisk stykke fra 1600 tallet.
Åh jeg vil hjem.....