Nr 39

Nu begynder det at ligne noget sommer bed, selv om det har lade vente på sig.  Længst væk er det en hængepil, som får lov til at løbe på rækværket. Så står der nogle buske spiraea og til venstre fra trappen storkenæb. 

På den korte side foran vognens træktøj står på billedet et par græsser, den ene skal jeg have i krukke, og den anden skal have ny ejer. Det kunne egentlig være flot med noget på den side også, men hvad skal det været?? Håber I kan give mig nogle idéer, da jeg er blank. Det skal være ikke for store krukker, da de skal kunne flyttes, men det skal også være noget der kan tåle både tørt og fugtig krukke, da jeg ikke kan vande hver dag i perioder.. Hjælp til idéer modtages :)

Alt ting er bagud

Når man som jeg bor både i Sverige og Danmark, er det sjovt og se den forskel der er på de godt hundrede kilometer. Stauderne er kun lige kommet frem i dagens lys.

Det samme er mine græsser. 

Tulipanerne er også langt tilbage i forhold til Danmark.

Kan jeg nå det i morgen, og jeg ikke er for træt efter træning, så skal jeg få taget nogle billeder, at nogenlunde de samme planter :)

Det er koldt derude

Brrrr!! Det er koldt, når jeg skal op på toiletten lige fra den lune dyne. Brrrr! 

Når man træder ud i kulden tæt på de minus 10 gr. og ser det smukke snedækket landskab, så kan man kun blive glad.

 Et kig ned ad vejen, hvor genboen har sat julelys rundt omkring terrassen. Jeg er vild med alle de lys der er her i december måned.

 Jeg tog Danny med ud på en kort lufte tur, nu da jeg alligevel var oppe og iført jakke og bare tæer i træsko. Ja ja jeg ved det, det er ikke fortøj til det vejr.

 Det blev kun forbi Dragån

 op til Gustaf Adolf Bron.

 Derefter retur tilbage forbi informationen. Det blev noget koldt for de små tæer i træsko.

I eftermiddags kørte vi til Danmark igen. Ok det er altså svært at forlade dette sted. En del af vejen hjem går gennem et smukt landskab, som skoven her. 

På de mindre veje kører de bare med sneskraberen, men der bliver ikke saltet. Det giver godt nok sneglatte veje, men det skal man bare forholde sig til, når man bevæger sig ud. Det syn man ser her, ser vi slet ikke i Danmark. Alt skal gå så stærkt. Vejene skal ryddes og saltes i rå mængder, så os med hunde, skal køre langt pokker i vold for at lufte hund uden, at de skal træde alt det salt op i potterne. ÆV!

Den svenske have....

...... når den er bedst. Det er utrolig en ro jeg mærker, når jeg ser på billederne fra de svenske søer. Længslen er enorm, når jeg som nu sidder på min paste plads i stuen her i Danmark. Om to til tre måneder er det hele sikkert indhylet i et hvidt tæppe og derved får en anden charme. Jeg har slet ikke noget imod sne, når bare solen skinner og der virkelig er vitaminer i luften.

 

Det hele går rigtig stærkt. Næsten alle svampene er væk for i år, men de er fantastiske  så smukke de er med alle deres former og farver. Nogle skal man holde sig fra, men andre er spiselige og endda særdeles velsmagende.

Ofte ser man kombinationer til de smukkeste naturlige juledekorationer lige foran een i skoven. Har desværre ikke været god til at tage billeder.

Hvad jeg savner mest er nok den smukke udsigt vi har ud over søen hjemme på pladsen. Der er bare ikke noget så skønt, som at hoppe i nogle støvler og gå ned langs søge en tidlig morgen. 

Når jeg trasker Vittsjö skanse rundt med Danny, har jeg som regel søen på min venstre hånd det første stykke vej. Derefter kommer vi nogle få meter på den meget trafikeret hovedvej mellem Markaryd og Hässleholm. 

Men så er det hele atter smukt og idyllisk på vej tilbage forbi den gamle Gustav Adolf Bron, som er et historisk stykke fra 1600 tallet. 

Åh jeg vil hjem.....

Det skyder i Sverige.

Her på campingpladsen er mine vækster også begyndt at skyde. Det står dog noget tilbage i forhold til det derhjemme. Det skyldes, at vi her ligger vi inde i landet, hvilket tydeligt kan ses om foråret. Derhjemme bor vi jo ved kysten, hvor der ofte er lunere i ydresæsonen.

De to ovenstående billeder har jeg plantet i en krukke, og den øveste plante er en Sedum Cauticola og den nederste er en blåaks, Sesleria Nitida.

Havesandrør, Calamagrosis acutifolia "Avalance" Grunden til at jeg har valgt ovenstående planter er, at de kan klare sig selv i de perioder, hvor vi ikke er her.

I mit lille smalle bed ude ved vejen satte jeg nogle få løg i efteråret. Den øverste her er en narcis Jack Snipe, og lige ovenover her er det tulipanen Tarda. Begge er i farverne hvid og gul. Tarda har jeg i flere år haft hjemme i haven, men Jack Snipes er ny for mig, og jeg glæder mig til, at se den i blomst. Mine løg når jeg desværre ikke, at se i blomst heroppe i år, da hvalpen kommer hjem inden de når at springe ud. Lige som Tarda har jeg også sat nogle Jack Snipes narcisser derhjemme, så helt snydt bliver jeg ikke.

Som det kan ses på planterne har det regnet heroppe.

En dag i Sverige

 Vi vågnede op til minus 15 grader, og rigtig flot vejr. Efter et lækkert og hyggeligt morgen måltid, tog ud på en køre tur i området for at finde smukke natur motiver. Det holder vi begge  rigtig meget af. Den svenske natur. Denne gang blev det Helge åen der måtte stå for skud for vores CANON' er.

Der ligger stadig meget gammelt sne heroppe, og vejene er isglatte lige så snart, at man kommer væk fra de større veje. Men det er ude på de små veje, at naturen er kønnest,

Her er det det rene is.

Vel hjemme i vognen igen, skulle vi lige have en god varm kop kaffe, som jeg spildte ned over mig. Sammen med kaffen ville jeg lægge en lille noget rystet video her fra pladsen ud på bloggen, som jeg havde optaget. Men efter en halvanden times tid sagde computeren, at der var sket en fejl under uploadingen :-( Jeg må prøve igen, når jeg atter er indenfor hjemme netværket, hvis det ellers virker (har haft problemer). Ikke nok med, at den elektroniske verden ikke ville som jeg, så fortsatte uheldene da jeg lavede aftensmad. Jeg skulle have broccolien af gasblusset, da jeg brændte mig på gryden. Jeg satte den fra mig med et sæt, og fik skoldene varmt vand over den anden hånd!! Graagghhh! Av for s.... Gasblus har vi kun i campingvognen her i Sverige, hvorfor jeg ikke altid tænker over, at håndtagene kan blive afsindige varme. Vi har tilbragt det sidste døgns tid her i Vittsjö, Her er bare så fredelig, da vi kun har været os og en elektrikker på pladsen siden i går. I dag  er der kommet et par mere.

Målet med turen herover var blandt andet, at få købt nogle potter til mine pelargonier, noget såjord og såbakker. Jeg plejer, at vaske min bakker af år for år, men nu var de altså så slidte at jeg smed dem ud. Vi vender hjem til familien i morgen, og så skal jeg i gang med mere såning. Glæder mig.

Det er koldt derude

Når vi som nu er i Sverige, plejer vi, at gå nogle dejlige ture i skoven. Det har vi ikke rigtig gjort denne gang, fordi der er SÅ bidende koldt derude - i skrivende stund siger termometeret - 10,2. Desuden er den ene af vores shæfere syg med en grim maveinfektion, og dermed skal holde sig i ro. Men han er i klar bedring, ellers var vi ikke taget her over. Den anden fryser selvom hun har dækken på. Vi kørte derfor en lille tur rundt på de små skovveje. Her i Sverige bliver de små veje ikke ryddet på samme måde som derhjemme. Der bliver højst smidt groft grus på. De kan være meget isglatte, og man må derfor køre efter forholdene, og passe meget på når man stiger ud af bilen. I og med sneen får lov til, at blive liggende er det rigtig kønt, at køre i skoven, og det giver mange steder de kønneste fotografiske motiver. Som altid når vi kører ture her i det svenske, tog jeg mit kamera med og det kom der følgende billeder ud af.

En anderledes lucia

Vi er taget til Vittsjö i Sverige denne weekend. Lørdagen nærmest den 13. december, bliver der holdt lucia på campingpladsen. De gange vi har oplevet lucia her i Vittsjö, har vi på det nærmeste været flade af grin. Det forstår man sikkert, når man ser vores smukke luciabrud og hendes stjerne dreng.

 Det lykkedes mig desværre ikke, at få ordentlige billeder af dem denne gang, men prøver igen til næste år. Som man kan se på billederne, er det ikke små søde lucia børn der går lucia her, men derimod værterne på campingpladsen. Vores smukke luciabrud var Göran.

Stjerne drengen var Stefan. De kom syngende op til fællesrummet i rask trav, men da vi var en del der skulle fotografere var det lidt svært med pladsen.

I år foregik underholdningen indenfor og da vi var mange, var vi nogle som  som pænt måtte blive udenfor på grund af pladsmangel. Døren var åben, så det var mulig at følge lidt med. Traditionen tro blev der fortalt historier under bæltestedet til stor morskab for de tilstedeværende.

Efter underholdningen sang parret lucia på vej ud, og det var igen tid til snak med kaffe og luciabrød. Desuden var der amerikansk lotteri.

Vi havde vores ældste datter og hendes kæreste med denne gang. De havde lejet en hytte, hvor de kunne være sig selv. Vi spiste sammen og hyggede os hos os i teltet.

Hver gang vi er her i Vittsjö, kan jeg bare ikke lade være med at fotografere søen. Selvom motivet er det samme, så er det alligevel stor forskel på billederne fra gang til gang og ikke mindst på årstiderne.


Je





Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af naturmotiver. Gør I?