Det lykkedes mig desværre ikke, at få ordentlige billeder af dem denne gang, men prøver igen til næste år. Som man kan se på billederne, er det ikke små søde lucia børn der går lucia her, men derimod værterne på campingpladsen. Vores smukke luciabrud var Göran.
Stjerne drengen var Stefan. De kom syngende op til fællesrummet i rask trav, men da vi var en del der skulle fotografere var det lidt svært med pladsen.
I år foregik underholdningen indenfor og da vi var mange, var vi nogle som som pænt måtte blive udenfor på grund af pladsmangel. Døren var åben, så det var mulig at følge lidt med. Traditionen tro blev der fortalt historier under bæltestedet til stor morskab for de tilstedeværende.
Efter underholdningen sang parret lucia på vej ud, og det var igen tid til snak med kaffe og luciabrød. Desuden var der amerikansk lotteri.
Vi havde vores ældste datter og hendes kæreste med denne gang. De havde lejet en hytte, hvor de kunne være sig selv. Vi spiste sammen og hyggede os hos os i teltet.
Hver gang vi er her i Vittsjö, kan jeg bare ikke lade være med at fotografere søen. Selvom motivet er det samme, så er det alligevel stor forskel på billederne fra gang til gang og ikke mindst på årstiderne.
Je
|
Nej naturen bliver man ALDRIG træt af.
SvarSletMåske vi skulle overveje at besøge pladsen næste år til Lucia :-)og deltage i morskaben.