torsdag den 30. december 2010

Så blev havesæsonen skudt igang

Endelig en dag, hvor jeg bare kunne gå rundt og være morgen grim hele dagen. Hundene har været ude, men de kan ikke rigtig lide, at gå tur her i området. Og jeg forstår dem. Uanset hvor vi vender blikket hen, er der smidt salt over alt. Det må ikke være vinter og der må ikke være den mindste smule sne på offentlige stier, for de stakkels cykelister skal jo kunne cykle som altid. Der er bare ingen der tænker på dyrene. Vore tamdyr kan vi vaske poterne på og gør det, men hvad med de vilde dyr der må lide under udtørring af fødder, poter og lignende på grund af saltet? Nej, hundene har fået deres tisseture og de får ikke mere i dag. Det skyldes at jeg ingen bil har hjemme. I morgen kører vi igen over i skoven, hvor de ikke får ødelagt deres poter af salt, og der kan de få en lang løbe og lege tur

Hvad skal man så lave, når man ikke rigtig kan komme ud. Jo stuerne er blevet plyndret for den smule julepynt vi havde fremme.Desuden har jeg har netop afsluttet bestillingerne til en ny havesæson.. Så er foråret på vej, hvertifald i tankerne. Er den også det rent fysisk? Jeg har læst på flere blogs, at der er blevet iagttaget parringer hos fuglene. De vilde dyr plejer jo at have tjek på vejr, vind og forårets kommen. Så vi har da lov, at håbe på et snarlig genkig hos planterne ude i haven. Åh hvor jeg savner jer kære blomster!!

Jeg har som sagt bestilt frø hjem, og igen i år er det blevet hos Impecta i Sverige.

 I 2011 skal jeg have lagt mit drivhus bed og skrænten om, og der skal bruges en del nye stauder.

Der er kommet rigtig meget kvikgræs i  skrænten, så alt bliver ryddet og gennemsøgt for det mindste græsstrå. Bedet skulle gerne holde sine smukke farver i hvidt og blåt.


 Da vi har brugt mange penge på haven i 2010, har jeg valgt at så en del stauder selv. Det har jeg før haft stor succes med. Så spændende bliver det.



Jeg har desuden bestilt podekviste til mit Katja Balsgård æbletræ, som giver rigtig godt, og derfor håber jeg at det kan føde et par sorter mere. Jeg har aldrig prøvet at pode før, så det skal nok blive en udfordring. Men jeg elsker hjemavlet æbler, så det skal bare lykkedes.

7 kommentarer:

  1. Hej Madam Bæk
    Ref. din kommentar på min blog, så har jeg tit oplevet at venner og bekendte blive "lidt tomme i blikket" når jeg begejstret har talt om blomsterne i haven - så selv om jeg har en gammel haveinteresseret mor, så har jeg ofte følt mig lidt alene med min meeeeget store interesse for blomsterhaven.
    Derfor er jeg så rigtig glad for at have fundet dig og alle de andre haveglade bloggere. Her i haveblogland føler jeg mig virkeligt hjemme.
    Hvad har du mon bestilt af spændende sager hos Impecta?
    Hilsen Berit fra Irishaven

    SvarSlet
  2. Der er nok ikke mange der tænker på de vilde dyr og deres trængsler. Vi kan kun krydse fingre for et tidligt og lang forår og ikke som sidste år hvor vi helt blev snydt for denne den bedste tid på året. Kan dårligt forestille mig at æbletræet kan klare at bære flere æbler, vi har stadig nogle i fryseren fra sidste høst, men glæder mig til at smage :-)

    SvarSlet
  3. Gips! jeg har bestilt alt for meget, og skal nu leve af havregrød hele januar :-o

    Jeg har for første gang ikke bestilt til drivhuset, for det må jeg købe til den tid. Jeg har derimod bestilt følgende stauder: Akeleje i to varianter, solhat, alpemanstro, geranium, vortemælk, løjtnanthjerte, geum, lupin, primula og fredløs. Af sommerblomster har jeg bestilt pelargonie to slags, lathyrus, heliotorp, agastache, petunia og sommerfloks.

    Hvad med dig Berit. Skal du så i år? Der er vist noget med at du kommer her i det nordøstlige sjælland ikk? Så kan vi måske mødes en dag?

    Bedste nytårshilsner

    SvarSlet
  4. Det lyder spændende men også lidt vildt med alle de frø :-)

    Plejer at så nogle sommerblomster, men har ikke prøvet med stauder.
    Syntes det største problem er pladsen eller mangel på samme, til at have alle de planter stående, efterhånden som de vokser til.

    Ønsker dig al mulig held og lykke med både frøene, omlægning af bed samt podning af æblerne.

    Hilsen Vivik

    SvarSlet
  5. Tak Vivik.

    Nu kan det jo være, at jeg kan glæde andre med det overskud der vil blive, hvis såningen lykkedes. Jeg glæder mig rigtig meget til projektet.

    Mange hilsner herfra.

    SvarSlet
  6. Hej Madam Bæk og tak for din hilsen til en ny blogger:) med en hjemmeside og Facebook der skal "passes" må jeg jo se hvor meget tid jeg får her. Men det virker som om her er rigtig mangen havemennesker lige som jeg selv. Jeg sår også selv mange af mine stauder. og kan også anbefale frøsteder som raravaxter.com, plant-world-seeds.com, secretseeds.com og froetorvet.dk det er rigtig gode steder. jeg har selv lige bestilt staudefrø ALT for mange.
    God søndag Anne Gine

    SvarSlet
  7. Hej igen,
    Det vil være rigtig hyggeligt med at besøge hinandens haver her i Nordsjælland og få den helt store detaljerede rundvisning, som ingen anden udholder :o)
    - vi kan senere på foråret udveksle adresser på mail og så finde et godt tidspunkt hvor der er mange blomster at se på.
    Hilsen Berit fra Irishaven

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.