Godt nytår 2011

Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår. Mon 2011 bliver et bedre år? Jeg håber det. Her har 2010 været præget af en del sygdom både hos hundene og os mennesker. Men 2010 var også et år, hvor vi fik lavet rigtig meget i haven ved hjælp af håndværkere. Vi fik lagt granit stier i en del af haven. Vi fik lavet ny træterrasse i Bankirai, et projekt der skal fortsættes ud på den sydlige terrasse i 2011. Vi fik sat nye vinduer og døre på syd, øst og vest siden af huset. Mellem vinduerne blev der beklædt med cedertræ. Dette arbejde er dog ikke helt færdig endnu, men bliver det i løbet af foråret 2011. Jeg fik lavet et meget meget flot pilehegn, som blev beklædt med blåregn og akebie.

På camping fronten blev 2010 et år, hvor vi købte et brugt standby telt på Vittsjö camping i Sverige. Det er en plads, jeg godt kan anbefale, hvis man vil nyde naturen og have ro omkring sig. Købet betød, at vi måtte flytte to pladser, så det var til at overse. Vi fik sat mover på campingvognen, da hverken min mand eller jeg har stærke rygge. Det har tit været et problem, at få vognen på 1700 kilo skubbet ind på plads, når vi har været på ture rundt i norden.

2011 skulle gerne blive et år, hvor jeg får min have lidt for mig selv - vi havde håndværkere gående det meste af sommeren 2010. Planerne er at få sået de staude frø, som jeg bestilte fra Impecta i går. Jeg skal prøve, at pode mit lille æbletræ for første gang nogensinde. Det bliver sjovt om det lykkedes. Det skal det bare. En af de første dage i det nyt år, skal jeg lige en tur ud i haven med saksen og beskær mine blåregn. Jeg har fem styks i haven i farverne pink, hvid og to forskellige blå. Det er også første gang jeg skal beskære dem, for de blev sat i sommer i forbindelse med årets projekt. Jeg håber og  tror, at 2011 bliver et spændende år på havefronten.

Rigtig godt nytår til alle bloggens læsere og Jeres familier. Må 2011 opfylde Jeres ønsker. Godt have nytår!

Så blev havesæsonen skudt igang

Endelig en dag, hvor jeg bare kunne gå rundt og være morgen grim hele dagen. Hundene har været ude, men de kan ikke rigtig lide, at gå tur her i området. Og jeg forstår dem. Uanset hvor vi vender blikket hen, er der smidt salt over alt. Det må ikke være vinter og der må ikke være den mindste smule sne på offentlige stier, for de stakkels cykelister skal jo kunne cykle som altid. Der er bare ingen der tænker på dyrene. Vore tamdyr kan vi vaske poterne på og gør det, men hvad med de vilde dyr der må lide under udtørring af fødder, poter og lignende på grund af saltet? Nej, hundene har fået deres tisseture og de får ikke mere i dag. Det skyldes at jeg ingen bil har hjemme. I morgen kører vi igen over i skoven, hvor de ikke får ødelagt deres poter af salt, og der kan de få en lang løbe og lege tur

Hvad skal man så lave, når man ikke rigtig kan komme ud. Jo stuerne er blevet plyndret for den smule julepynt vi havde fremme.Desuden har jeg har netop afsluttet bestillingerne til en ny havesæson.. Så er foråret på vej, hvertifald i tankerne. Er den også det rent fysisk? Jeg har læst på flere blogs, at der er blevet iagttaget parringer hos fuglene. De vilde dyr plejer jo at have tjek på vejr, vind og forårets kommen. Så vi har da lov, at håbe på et snarlig genkig hos planterne ude i haven. Åh hvor jeg savner jer kære blomster!!

Jeg har som sagt bestilt frø hjem, og igen i år er det blevet hos Impecta i Sverige.

 I 2011 skal jeg have lagt mit drivhus bed og skrænten om, og der skal bruges en del nye stauder.

Der er kommet rigtig meget kvikgræs i  skrænten, så alt bliver ryddet og gennemsøgt for det mindste græsstrå. Bedet skulle gerne holde sine smukke farver i hvidt og blåt.

 Da vi har brugt mange penge på haven i 2010, har jeg valgt at så en del stauder selv. Det har jeg før haft stor succes med. Så spændende bliver det.

Jeg har desuden bestilt podekviste til mit Katja Balsgård æbletræ, som giver rigtig godt, og derfor håber jeg at det kan føde et par sorter mere. Jeg har aldrig prøvet at pode før, så det skal nok blive en udfordring. Men jeg elsker hjemavlet æbler, så det skal bare lykkedes.

Fiskehejren

I går fortalte jeg om min julegave - mit nye legetøj et CANON objektiv. Meningen med dette  juleønske var at få taget mange flere billeder i lighed med det her.

Billedet er taget sidste år med min mands CANON 50D, for på det tidspunkt havde jeg ikke fået mit eget CANON 7D. Pludselig så jeg hejren sidde inde i det tætte krat, og op kom kameraet. Jeg skal lige sige, at hejren er en meget sky fugl, som er utrolig svær at fange med et kamera. Vi har haft besøg af hejren i haven en del gange omkring vores koi dam, men den har aldrig haft gevinst hos koierne. Derimod har den taget vores guldfisk i den lille dam i forhaven. Om vi skal have guldfisk igen vides ikke, men det er så hyggeligt, når de kommer op og vil have en godbid. Ellers må vi nøjes med de kælende koier i dammen ;-)

1 juledag - en driver dag

Hvis I støder på lidt ordkløveri i nedenstående indlæg, så må I lige bære over med mig. Jeg gik i seng med en meget voldsom tinnitus i aftes, og har haft det rent udsagt af HT i dag, men jeg savnede bare, at skrive lidt på min blog.

Her er min datter Christina i gang med at pynte juletræet med en masse rødt og guld.

Lille juleaftensdag fik jeg, af min haveguru forærede nogle rigtig skønne grene af en dragepil. Jeg har altid elsket planter der er lidt anderledes. At dragepilens grene er så flotte krøllede, flade og snoede skyldes en virus.

Vi havde en rigtig dejlig juleaften. Vi havde som nævnt i forrige indlæg vores datters kærestes familie til julemiddag og hygge. Egentlig var jeg ved at tro, at vi måske skulle have været en tur omkring dyrlægen i går middags.
Min gamle schæfer tæve lå i noget vådt lidt klisteret stads i går morges, da jeg vågnede. Min første tanke var, at hun måske havde haft et lille uheld, men da jeg tørrede det op lugtede det ikke sådan. Desuden var der ikke noget at se på hunden, bortset fra jeg synes, at hun var begyndt, at side med lidt strakt bagben og havde fået et liggesår lige under hofteskålen. Da vi som sagt skulle have gæster juleaften, tog jeg Namba i bad så hun kunne være helt ren - mere hvis hun nu skulle have haft et uheld. Mens jeg vaskede hende røg der lige pludselig en stor hårtot af på hendes, hvad jeg troede var liggesår ,som så viste sig af være en kæmpe byld.

Jeg sendte derfor en sms til min dyrlæge og  vi fik behandlede hunden. I skrivende stund ser hun meget bedre ud.

Vi fik fejret jul med and, flæskesteg og ris alamante. Danset om juletræet og gaverne blev delt ud af Christina's kæreste. Selv fik jeg kun en eneste gave, men sikke en. Jeg havde så brændende ønsket mig en CANON EF 100 - 400 f/4.5-5.6L IS USM zoom til mit Canon kamera. Og tænk jeg fik det..

Jeg glæder mig rigtig meget til, at komme ud og "skyde" nogle fugle med mit nye objektiv. Der går nok et par dage endnu, for jeg skal lige have det lidt bedre.

Egentligt nyder jeg bare, at juledagene er til ren afslapning og lave ingenting. Vi skal ikke engang have frokost udover en håndmad. Menuen i aften består af biksemad og måske et glas vin til ellers er det bare råhygge i sofaen med en (have) bog eller en god film resten af julen samt traveture med hundene.



Julen har bragt

...velsignet bud, nu glædes gamle og unge. Sådan skrev B. S. Ingemann i 1839.

Jeg vil derfor også sende mine ønsker om en rigtig glædelig og velsignet jul til alle bloggens læser. Jeg ønsker for Jer alle, at I må få en rigtig dejlig aften i familie, venner og bekendtes nærvær med en masse råhygge, god mad og drikke.


Samtidig synes jeg, at vi skal sende vore tanker til dem der ikke er så heldige, og dermed ikke har råd til et minimum af den jul de fleste af os trods alt fejrer - her tænker jeg specielt på de fattiges børn. Jeg har, mens jeg stadig var rask og i erhvervslivet, set mange skæbner på sådan en højtidsaften - og det gør ondt. Mine tanker går derfor hvert år til de der sidder ensomme og alene, hvad enten de er udstødte eller det er frivilligt. Børn og unge der går for lud og koldt vand, alkoholikeren med sin bajer som eneste trøst, eller byens posedame på jagt efter lidt at spise i skraldespandene. De få gange jeg, jeg havde fornøjelsen af en vagt juleaften,  gav jeg årets julemenu, som vi fik i en pakket kasse til en af de ovennævnte stakler. Det samme ved jeg, at min mand der er lokomotivfører gør.



I år skal vi holde jul på en lidt anden måde end vi plejer. Vi skulle kun have været tre her til en stille juleaften. Vores ældste datter, min mand og jeg. Den yngste på 16 år har valgt at holde jul hos kæresten. Den ældste havde planlagt at spise her for derefter tage ud til kæresten og svigerforældre. Derfor fik hun og hendes kæreste den idé, at vi kunne slå os sammen og holde jul her. Vi har kendt svigerforældrene siden ungerne var små, men vi har egentlig aldrig været sammen før, så det skal nok blive en spændende og hyggeligt jul for syv.

Rigtig glædelig jul 2010.

Fra min gode ven NOH modtog jeg forleden dag dette juleevangeliet anno 2010. Det vil jeg lige dele med jer. 

Det skete i de dage, at befolkningen via mail, blev bedt om at stille hos Borgerservice, for igen at blive optaget i Folkeregistret.

Det var den første folkeregistrering efter det store offentlige systemnedbrud. Alle tog hen for at lade sig indskrive i hver sin by. Også Josef drog op fra byen Nazareth i Galilæa, til Judæa, Davids by, som hed Bethlehem.

Efter kommunesammenlægningen var der desværre blevet så langt til de offentlige kontorer, og sådan var det i høj grad også for Josef og hans samleverske Maria, som var gravid med deres første barn.

Maria var i 9. måned og døjede i sær med sure opstød og vand i fødderne, men hendes hormonelle svingninger gjorde, at beskeden om Folketællingen ikke faldt i god jord hos hende.

Pga. finanskrisen havde parret været nødt til at sælge deres bil, og rejsen måtte derfor foregå med tog. I dagene op til afrejsen havde der været en let frost, og toget var derfor, pga. rim på skinnerne, forsinket.

Den lange ventetid på den kolde perron og rejsen i det overfyldte tog blev for meget for Maria, og netop som de ankom til Bethlehem Hovedbanegård udbrød Maria: Vandet er gået!

Josef fik travlt. Han løb ud for at få en taxa til hospitalet, men da byen var fuld af mennesker, var der ingen taxa at få, så det unge par fandt sig et afsides hjørne på banegården, og Maria fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham i sin jakke og lagde ham på den hårde træbænk.

Det var blevet sen aften og der var mørkt på stationen. Maria, der var godt træt efter fødslen, og øm bagi af at sidde på det hårde gulv, var ved at få nok.

Hormonerne i hendes krop rasede og hun råbte arrigt: ”Det kan bare ikke være RIGTIGT at vi skal ligge hér! Nu har jeg født en dejlig søn, som fortjener det allerbedste, økologisk mad og tøj, BRIO barnevogn og legetøj uden ftalater. Og så ligger vi bare HER! MIN søn skal altså ikke ligge på en kold bænk på banegården og fryse!”

Marias råb kunne høres på hele banegården, og en vagt, en fra rengøringspersonalet og en hjemløs kiggede på hinanden i undren. ”Kom, lad os gå hen og se hvad der er los!”

Der var mørkt på banegården og det eneste lys der anedes var fra displayet på Josefs mobiltelefon. Han var ved at sms’e til vennerne, at han nu var blevet far. Lyset ledte de tre personer hen til parret.

De så hvad der gik for sig, og vagten stak Josef sin halvlunkne kaffe, rengøringsdamen gav Maria et håndklæde at svøbe babyen i og den hjemløse tilbød hende sin halvtomme øl.

De fortalte at de havde hørt hendes råb, og at de nok skulle hjælpe den. De tilkaldte borgmesteren, lovpriste hans lederevner og Herren gav dem lov til at komme foran i køen til folkeregistret, og efter endt registrering kunne de med en taxa vende hjem til dem selv, hvor de levede et helt almindeligt liv med fastforrentet lån og økologisk bevidsthed i udkantsgalilæa.

Jesus, som den lille søn blev kaldt, voksede op og blev en intelligent ung mand, en smule gammelklog måske, men med evner sjældent set hos hans jævnaldrende. Han røg dog desværre i “bad standing” hos nogle grimme fyre, og mistede livet i en alt for tidlig alder. Hans rygte lever dog videre den dag i dag.

Hurtig mad i en travl tid

Når vi ikke har lyst til mange timer i køkkenet efter en lang dag i haven eller andre tidsrøvende sysler, så bruger vi af og til denne meget velsmagende opskrift, som er hurtig at lave.

STEGTE RISNUDLER MED KYLLING OG BØNNESPIRER

Til 4 personer skal bruges:

2 spsk olie
2 fed hvidløg
450 kylling filet i strimler
1 æg
250 gr risnudler
1 dl grofthakket peanuts
200 gr bønnespire
1 tsk sambal oelek eller anden stærk chilisauce
2 spsk soya
1 spak seasamolie
1 bundt fint snittet forårsløg

Tilbered nudlerne efter anvisning på pakken.
Lynsteg hvidløg og kylling i wok eller gryde i 2 - 3 min.
Tilsæt sammenpisket æg og steg til æggemassen er stivnet.
Tilsæt nudlerne, paenuts, halvdelen af bønnespirerne, chilisauce, soya og seasamolien.
Bland det godt og lynsteg i 3 min.
Kom fint snittede forårsløg, og resten af bønnespirerne ved og lynsteg ydereligere 2 min under omrøring.

Ved serveringen sættes chilisauce, soya og peanuts på bordet. Retten kan nydes med et godt glas kold øl til. Velbekommen.

Det er koldt derude

Når vi som nu er i Sverige, plejer vi, at gå nogle dejlige ture i skoven. Det har vi ikke rigtig gjort denne gang, fordi der er SÅ bidende koldt derude - i skrivende stund siger termometeret - 10,2. Desuden er den ene af vores shæfere syg med en grim maveinfektion, og dermed skal holde sig i ro. Men han er i klar bedring, ellers var vi ikke taget her over. Den anden fryser selvom hun har dækken på. Vi kørte derfor en lille tur rundt på de små skovveje. Her i Sverige bliver de små veje ikke ryddet på samme måde som derhjemme. Der bliver højst smidt groft grus på. De kan være meget isglatte, og man må derfor køre efter forholdene, og passe meget på når man stiger ud af bilen. I og med sneen får lov til, at blive liggende er det rigtig kønt, at køre i skoven, og det giver mange steder de kønneste fotografiske motiver. Som altid når vi kører ture her i det svenske, tog jeg mit kamera med og det kom der følgende billeder ud af.

En anderledes lucia

Vi er taget til Vittsjö i Sverige denne weekend. Lørdagen nærmest den 13. december, bliver der holdt lucia på campingpladsen. De gange vi har oplevet lucia her i Vittsjö, har vi på det nærmeste været flade af grin. Det forstår man sikkert, når man ser vores smukke luciabrud og hendes stjerne dreng.

 Det lykkedes mig desværre ikke, at få ordentlige billeder af dem denne gang, men prøver igen til næste år. Som man kan se på billederne, er det ikke små søde lucia børn der går lucia her, men derimod værterne på campingpladsen. Vores smukke luciabrud var Göran.

Stjerne drengen var Stefan. De kom syngende op til fællesrummet i rask trav, men da vi var en del der skulle fotografere var det lidt svært med pladsen.

I år foregik underholdningen indenfor og da vi var mange, var vi nogle som  som pænt måtte blive udenfor på grund af pladsmangel. Døren var åben, så det var mulig at følge lidt med. Traditionen tro blev der fortalt historier under bæltestedet til stor morskab for de tilstedeværende.

Efter underholdningen sang parret lucia på vej ud, og det var igen tid til snak med kaffe og luciabrød. Desuden var der amerikansk lotteri.

Vi havde vores ældste datter og hendes kæreste med denne gang. De havde lejet en hytte, hvor de kunne være sig selv. Vi spiste sammen og hyggede os hos os i teltet.

Hver gang vi er her i Vittsjö, kan jeg bare ikke lade være med at fotografere søen. Selvom motivet er det samme, så er det alligevel stor forskel på billederne fra gang til gang og ikke mindst på årstiderne.


Je





Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af naturmotiver. Gør I?

Lys i vintertid

Jeg har de senere dage ikke rigtig fået taget nogle billeder, da jeg går og er noget små svimmel for tiden. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg igen skal have en skidt periode med Meniere anfald, eller om det atter engang er løse krystaller i øret der genere mig. Jeg har derfor siddet og kigget på nogle af de sidste billeder, som jeg tog en klar november dag.

 Det er de vildeste ting, man med lidt fantasi kan få skyerne til at forestille.

Vi har, selvom det ikke er lige udenfor huset kig udover markerne.

I år har vi rigtig mange solsorte i haven. Forleden dag talte jeg 9 solsorte omkring det ene af havens foderpladser. Det er lidt underholdene at se den hakkeorden der hersker blandt fuglene. Egentligt behøver de slet ikke, at kæmpe om føden her, for der er nok til dem alle hele vinteren.

Selvom man har det skidt, er det vigtig, at gøre noget, som man føler giver velvære. Jeg tog derfor mit kamera med ud i haven lige inden det blev for mørkt, hvor jeg tændte mine lanterne. Jeg kan på grund af mine skader på balance systemet, ikke færdes i mørke. Det er derfor en stor fornøjelse, at sidde i havestuen og kigge ud på lysene her i den mørke tid. Det nyder jeg med en kop te samt lidt frisk frugt og nødder.

 Det er rigtig flot, når der er lys i den japanske lygte. Vinden driller, så den er svær at holde liv i. Vi skal have fundet en løsning, så lyset ikke blæser ud. Jeg er ikke interesseret i elektrisk lys i lampen. Måske nogen har nogle idéer?

Jeg har overvejet, at sætte mange levende lys ind i drivhuset, men på grund af byggerod er mine stearinlys kommet til at ligger bagerst i et værelse, der er for tiden er fyldt godt op. Men hyggelig det kan det blive.

Udsigten fra havestuen og ud på den gamle terrasse. I kanden har jeg sat taks, laurbærkirsebær og nogle vipper fra elefantgræsserne. Desuden er der et par røde æbler. Fadet foran er til fuglene.

Lidt lys ude foran har vi fået op, men der mangler nye kæder på selve huset. Jeg må indrømme, at jeg elsker lys i den mørke tid. Jeg ved ikke noget bedre, når det er ved at være jul end at tænde lys. Mange lys.

Den 1. december

Så blev det den første december og dermed julemåneden. December er en måned, hvor mange mennesker skal stresse afsted med alt det, som de skal nå inden jul. Sådan har vi det gudskelov ikke her i huset. I det hele taget hører vi nok ikke til dem, der gør særlig meget ud af julen. Det skyldes at jeg ikke har det store overskud, men en dekoration er det da blevet til. Som det kan ses, holder jeg det i naturmaterialer. For at være helt ærlig, så bryder jeg mig ikke særlig meget om kulørte kugler og andet tingeltangel. Derimod er jeg vild med med mos, grene og bær. Lys sætter jeg heller i, da jeg flere gange som barn oplevede at der gik ild dekorationen. Så hellere et par kønne stager ved siden af.

Men det er godt, at der er noget for enhver smag. Smag er som bekendt ikke noget der kan diskuteres, og desuden ligger der en fornøjelse både for hundene og os ved, at gå i skoven og samle materialer selv.

Det er hvidt derude.

Vi kom som nævnt i de forrige indlæg hjem fra Sverige i går. Der var der slet ikke kommet den samme mængde sne, som det vi har fået her. Det fik mig til, at gå en lille tur i haven med mit kamera. Det kom der følgende billeder ud af.

Jeg har før nævnt det med at plante græs i haven. Her kan man se, hvilken prydværdi de har nu, hvor sneen dækker jorden, og det er svært, at se de mindre stedsegrønne vækster.

 Min japanske havelampe.

Drivhuset med en prydgræs til venstre, som jeg synes er så smuk hele vinteren.

Terrassebedet. Igen er det elefantgræsserne der tegner bedet.

Her er dammen. Når vi dækker dammen med flamingoplader, er det for at forhindre, at vandoverfladen fryser helt til. Der skal være åndehuller, så eventuelle gasser fra bunden kan slippe op.

Desuden lader vi luftpumpen, køre som det eneste hele året.

Jeg har det på samme måde med de stedsegrønne, som jeg har det med græsserne. Det er dem der giver haven karakter om vinteren.

Her er det den ene af mine fire opstammede taks, som jeg skal have flyttet til foråret.

Et blik på forhaven, hvor nogle rhododendronerne står.

Forhaven fra en anden vinkel.

Så har jeg en lille bøn til Jer. Jeg har nu flere gange forgæves forsøgt, at lave et diasshow her på bloggen, men det lykkedes ikke. Er der én der kan fortælle mig, hvordan jeg skal gøre?