Nr 39

Nu begynder det at ligne noget sommer bed, selv om det har lade vente på sig.  Længst væk er det en hængepil, som får lov til at løbe på rækværket. Så står der nogle buske spiraea og til venstre fra trappen storkenæb. 

På den korte side foran vognens træktøj står på billedet et par græsser, den ene skal jeg have i krukke, og den anden skal have ny ejer. Det kunne egentlig være flot med noget på den side også, men hvad skal det været?? Håber I kan give mig nogle idéer, da jeg er blank. Det skal være ikke for store krukker, da de skal kunne flyttes, men det skal også være noget der kan tåle både tørt og fugtig krukke, da jeg ikke kan vande hver dag i perioder.. Hjælp til idéer modtages :)

Det er koldt derude

Brrrr!! Det er koldt, når jeg skal op på toiletten lige fra den lune dyne. Brrrr! 

Når man træder ud i kulden tæt på de minus 10 gr. og ser det smukke snedækket landskab, så kan man kun blive glad.

 Et kig ned ad vejen, hvor genboen har sat julelys rundt omkring terrassen. Jeg er vild med alle de lys der er her i december måned.

 Jeg tog Danny med ud på en kort lufte tur, nu da jeg alligevel var oppe og iført jakke og bare tæer i træsko. Ja ja jeg ved det, det er ikke fortøj til det vejr.

 Det blev kun forbi Dragån

 op til Gustaf Adolf Bron.

 Derefter retur tilbage forbi informationen. Det blev noget koldt for de små tæer i træsko.

I eftermiddags kørte vi til Danmark igen. Ok det er altså svært at forlade dette sted. En del af vejen hjem går gennem et smukt landskab, som skoven her. 

På de mindre veje kører de bare med sneskraberen, men der bliver ikke saltet. Det giver godt nok sneglatte veje, men det skal man bare forholde sig til, når man bevæger sig ud. Det syn man ser her, ser vi slet ikke i Danmark. Alt skal gå så stærkt. Vejene skal ryddes og saltes i rå mængder, så os med hunde, skal køre langt pokker i vold for at lufte hund uden, at de skal træde alt det salt op i potterne. ÆV!

1 søndag i advent

Danny og jeg holder for tiden til i Vittsjö, det sted vi holder så meget af. Da vi vågnede op i morges var der hvidt der ude, og termometeret viste små seks graders frost.

Jeg har valgt med denne video, at vise vores andet hjem placering i forhold til søen.

 Jeg kan ikke få nok af udsigten, der giver så meget fred i sindet. Jeg ved, at jeg ikke er ene om den følelse.

 På markisen udenfor vognen har vi sat lidt foder op til de små fugle. Hele dagen har den lille rødhals taget for sig af retterne. Jeg nyder fuglenes selskab, når jeg er her.

Da det jo er første søndag i advent skulle jeg naturligvis også have en lille og holdbar adventskrans. Det en rødlarkeret metalbeholder, hvori jeg har lagt lidt hvid mos og bundet en sløjfe omkring lysene. Det er enkelt og holdbart, hvilket er vigtig. Når jeg forlader pladsen, er der kun seks syv grader i vognen lige til jeg/vi kommer op næste gang.

Kantareller.

Hejsa, her er jeg kort igen. Jeg ved, at det er længe siden, men som jeg før har sagt, så har jeg ikke så meget tid til pc'eren, hvis den ellers virker.

Jeg har de sidste uger gemt mig i det svenske sammen med min rigtige skønne Danny. Det er ham her på billedet nedenunder. Han er nu næsten 17 måneder, og jeg har brugt rigtig mange timer på træning af ham.

I det svenske kommer vi vidt omkring i skovene til stor nydelse for os begge. Forleden dag var der endelig kommet nogle få kantareller, som jeg skyndte mig at samle. Ikke fordi der var til et måltid, men der blev nok til at tørre. Tørrede Kantareller bliver meget kraftigere end friske. Dermed skal man kun bruge en brøkdel af svampene til at give den helt vidunderlige smag i for eksempel sovs.

Kantareller skal kun børstes. De må endelige ikke skyldes, derefter skal de tørres. Herover er de friske svampe.

Og nogle få der er gjort rene.

Dagens høst blev lagt til tørring på køkkenrulle.

Kantarellerne er den eneste svamp, som jeg selv tør plukke. Da de svampe blev plukket havde vi campingpladsens lejrchef og hans skønne schæfer han Jack med i skoven. Det er nu dejlig at have en svampe kender med, men for mit vedkommende bliver det nu kun til kantarellerne. Mens vi plukkede svampene fik hundene en herlig løbetur i skoven.

Valborgsmesseaften

Vi tager hvert år, hvis vi har mulighed for det til Sverige og holder Valborgsmesseaften. Det plejer, at være rigtig hyggeligt særligt, hvis vejret er som det vr i år med 26 graders varme.

Valborgsmesseaften, hvad er det?

Valborgsmesseaften er opkaldt efer den tyske nonne Valborg (på tyske Walburga) der døde i 779. Det er aften før den 1. maj, hvor man fejre overgangen mellem vinter og sommer. Traditionen stammer helt tilbage til før kristen tid, hvor man våger for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, blandt andet ved at tænde bål på højene. I Vittsjö tændes bålet på toppen af skansen midt imellem de gamle høje træer.

Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene egentlig ikke måtte tændes med almindelig ild, men med vild ild. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, før man lærte jernet at kende: nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. I det mellemsvenske område Dalarne er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.

Vi kan samligne Valborgsmesseaften med vores Sct Hans aften.

Aften startede med velkomst og en orientering om arrangementet.

Byen borgere og campisterne var mødt frem. Der kom flere til senere.

Gammelmandss koret, der hr eksisteret i mere end 80 år, kom travende over skansen fra det nærliggende plejehjem.

Koret sang maj sange blandt ande skønne maj.

Bålet blev tændt.

og der blev sunget sole.

Vennerne nød musikken ala Vikingerne.

i solnedgangen.

De kneb med at holde ordentligt ild i bålet. Træet var for frisk, så vi fik en gang rygening.

Jeg havde ondt i mit knæ - var blevet taklet af to hunde tidligere på dagen, så jeg gik ned i god tid. På campingpladsens Dansbana var der gjort klar til pølse grillning. 

Jeg elsker bare vores udsigt over Vittsjö sjön.

Nok allermest det her billede.

Så er pølserne ved, at være klar.

Og der guffes med glubbende appetit :-)

Mange er mødt frem, men nu gå jeg tilbage til vore egne gemakker

For at se det afsluttende fest fyrværkeri.

Det har været endnu nogle skønne dage i Vittsjö. Jeg elsker bare Sverige :-)

Skiftedag

Vintercamperne rykker ud og sommercamperne rykker ind, sådan er dagen gået med kørsel frem og tilbage. Og så er der os helårscampister der bare kan læne os tilbage og nyde en god frokost eller rettere en gód gang varm suppe, som vores skønne venner havde lavet. De er nemlig på besøg her i denne uge.

Helt tilbagelænet blev det dog ikke til for Preben, for nogle af helårscampisterne skulle flytte plads. Her måtte han dog lige ned og hjælpe til med, at flytte en standby telt. Jeg tænkte, at det ville aldrig gå godt i den blæst, men med ti stærke mænd kom teltet på vandring til sin nye placering nede ved søen.

Nej, det er ikke noget for mig, men plads nede ved søen, da det altid blæser og er koldt. Jeg er tilfreds med min plads her. Videoen er taget oppe fra vores terrasse, så vi har stadig en fik udsigt.

Alternativ lucia.

Igen i år har vi haft fornøjelsen af, at opleve en anderledes lucia for voksne på Vittsjö camping. Det er et arrangement der kan trække de fleste fastlægger til.

I år var den smukke luciabrud Stefan og stjernedrengen lejrchefen Göran.

Som altid blev der sunget og fortalt ikke helt så rene historier.

Der blev også serveret Glög, kaffe, te, vin, jägermeister, rødvin og meget mere. Desuden kager i mange forskellige slags. Den ene mere sød end den anden.

Rundt om campingpladsen

Som sagt tidligere, er jeg taget nogle dage til Sverige med nogle af vores venner. Jeg gik lige en lille tur omkring pladsen og fik skudt nogle billeder. I morgen vender jeg atter hjem til familien. I næste uge går det løs med indhegning af haven og andre ude gøremål.

En anderledes lucia

Vi er taget til Vittsjö i Sverige denne weekend. Lørdagen nærmest den 13. december, bliver der holdt lucia på campingpladsen. De gange vi har oplevet lucia her i Vittsjö, har vi på det nærmeste været flade af grin. Det forstår man sikkert, når man ser vores smukke luciabrud og hendes stjerne dreng.

 Det lykkedes mig desværre ikke, at få ordentlige billeder af dem denne gang, men prøver igen til næste år. Som man kan se på billederne, er det ikke små søde lucia børn der går lucia her, men derimod værterne på campingpladsen. Vores smukke luciabrud var Göran.

Stjerne drengen var Stefan. De kom syngende op til fællesrummet i rask trav, men da vi var en del der skulle fotografere var det lidt svært med pladsen.

I år foregik underholdningen indenfor og da vi var mange, var vi nogle som  som pænt måtte blive udenfor på grund af pladsmangel. Døren var åben, så det var mulig at følge lidt med. Traditionen tro blev der fortalt historier under bæltestedet til stor morskab for de tilstedeværende.

Efter underholdningen sang parret lucia på vej ud, og det var igen tid til snak med kaffe og luciabrød. Desuden var der amerikansk lotteri.

Vi havde vores ældste datter og hendes kæreste med denne gang. De havde lejet en hytte, hvor de kunne være sig selv. Vi spiste sammen og hyggede os hos os i teltet.

Hver gang vi er her i Vittsjö, kan jeg bare ikke lade være med at fotografere søen. Selvom motivet er det samme, så er det alligevel stor forskel på billederne fra gang til gang og ikke mindst på årstiderne.


Je





Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af naturmotiver. Gør I?