Det er lidt skræmmende så hurtig tiden går. Jeg sad her i eftermiddag og kiggede ud i haven, og med et slog det mig, at jeg slet ikke havde bemærket de forandringer der er sket med farverne derude. Det er mine hunde der tager alt min tid, hvor haven er sat lidt i baggrunden.
En enkelt nøkkerose kæmper de sidste krampetrækninger i dammen. Der har ellers været mange blomster i mine tre nøkkeroser i år. Måske skyldes det, at vandet har en god balance. Ja, balancen er så fin, at vi har fået koi yngel for første gang nogensinde.
Det er tydeligt at se, hvordan efteråret er her og vinteren langsom er på vej. Elefantgræsserne blomstre lystig, bladene på hortensia Mathilde gulner og den lille japanske dværgsneboldt gløder i røde farver.
Den gulstribet elefantgræs America står udenfor soveværelsevinduet, hvor de røde aks danser frem og tilbage i vinden.
Lidt længere fremme gløder den lille spiraea så smukt mellem stenene sammen med den seje solhats pinkfarvede blomster.
Nede i haven er det blandt andet mine to azalier der give høstkolorit i forgrunden for endnu en gulstribet elefantgræs. Denne her hedder Strictus, og er en elefantgræs der ikke eller meget sjældent blomstre på vore breddegrader.
Jeg har de senere år haft fornøjelsen af blomstrende aks fra Strictus, som står og skærmer for mit temmelig kedelig byggemarked drivhus.
Vender man sig 180 grader kan man rigtig se at det er høstens gullige farver der dominere den del af haven. Til højre står elefantgrææset Kleine Fontäne, som jeg skal have flyttet et par stykker af til mit nye bed foran den sydligste terrasse - når jeg får tid :-)
Her er vi på den anden side af Kleine Fontäne, hvor den lille røde baron lyser godt op med sin stærke røde farve i forgrunden til endnu en gulnet spiraea.
GIV MIG TID, GIV MIG TID TIL AT KOMME I MIN HAVE.
Kære Madam Bæk. Desværre kan vi kun være et sted af gangen og så må trøsten jo være at det vi ikke når her i efteråret, det når vi til foråret... ;o)
SvarSletHvor ser det dejligt ud i din have med de smukke efterårsfarver, og dine græsser er meget smukke.
Hvordan er det gået med jeres nye terrasse, har jeg overset et indlæg eller har vi bare ikke fået slutningen endnu??
Og så lige tillykke med koi-formeringen... :o)
Stor hilsen fra fru friis
Gräsen ger verkligen ett stort plus i höstträdgården! De står väl hela vintern så du kan njuta av dem?
SvarSletHa det gott!
/Ruben
Hej Katy
SvarSletSynd du ikke får tid til at nyde din have, for der er vel nok smukt der nu. Din elefantgræs ser fantastisk ud.
Det er jo et prioteringsspørgsmål og lige nu nyder du dine hunde.
God dag til dig og hundene
Kære Fru Friis.
SvarSletSpørgsmålet er jo bare om jeg så når det til foråret :-D
Du har ikke misset noget med hensyn til terrassen. Der kommer formentligt noget på i næste uge.
Kære Ruben.
Græsserne bliver først klippet ned til marts, så de får lov til at pryde haven i vinter. Jeg drømmer om spotlight på de store ved terrassen.
Kære Hønneballehaven.
Det arbejde der bliver lagt i Danny lige nu, gør det hele meget letttere, når han bliver voksen. Han tegner sig til, at blive en dominant herre, og det skal håndteres i opløbet, ellers får vi problemer. Men jeg nyder arbejdet med drengene lige så meget, som jeg nyder arbejdet i haven ;-)
Dejlige stemningsbilleder, tak for kikket :) ;)
SvarSletHaven løber jo heldigvis ingen steder, så det er da helt forståeligt, at du prioriterer Danni nu!
SvarSletDet ser godt ud med alle de forskellige græsser du har i haven. Jeg har ikke været opmærksom på den gode effekt de har dels når de står og vejer i vinden og dels deres prydeffekt vinteren over. Jeg må helt sikkert have flere indført i mine bede med tiden :-)
Ja, hver ting til sin tid. Det tager altid meget tid med en hvalp i huset, hvis man vil have en god hund ud af det. Og hvalpetiden er jo også skøn, og så kort, så det er med at nyde det. Haven er der jo også til næste år, og der er han jo allerede blevet meget 'nemmere'.
SvarSletHvor er det hyggeligt med Koi-babyer i dammen :-) Du har ret, de yngler kun hvis vandet er perfekt og de trives, har jeg hørt.
Jeg har også et par små guldfisk. Mit problem er mere at få dem igennem vinteren. Men i år er der kun et par stykker, sidste år var der 50! Så jeg håber at det lykkes denne gang :-)
Kære Hanne i haven.
SvarSletPrøv og læg nogle flamingo plader over dammen inden den bliver for kold. Det gør vi hvert år, selvom dammen er 160 cm dyb.
Tak for den gode idé med flamingo pladerne. Det kunne være jeg skulle prøve det. Jeg tror nu ikke det var kulden sidste år, for de overlevede allesammen til vi fik tø i februar, og så døde de en efter en. Men 50 unger var også alt for meget til min lille dam. Problemet var, at jeg ikke vidste at der var så mange, før det var for sent. Derfor håber jeg at det går bedre i år, hvor jeg kun har nogle få unger, og mine 10 voksne. Tak for rådet :-) Du må vise billeder af dine Koi-unger, hvis du kan fange dem med kameraet. Jeg elsker fiske-unger :-)
SvarSletGode efterårs billeder.
SvarSletTak for kigget.
Kønne farver i din have og hvor er det spændende med de små Koi-babyer, tillykke skulle man vel sige :-)
SvarSletTakker og bukker.
SvarSletFandt i dag skelettet af den ene af de to koibebser :( Håber at den anden vil klare sig, selv om jeg ikke rigtig tror det.