Hejsa, her er jeg kort igen. Jeg ved, at det er længe siden, men som jeg før har sagt, så har jeg ikke så meget tid til pc'eren, hvis den ellers virker.
Jeg har de sidste uger gemt mig i det svenske sammen med min rigtige skønne Danny. Det er ham her på billedet nedenunder. Han er nu næsten 17 måneder, og jeg har brugt rigtig mange timer på træning af ham.
I det svenske kommer vi vidt omkring i skovene til stor nydelse for os begge. Forleden dag var der endelig kommet nogle få kantareller, som jeg skyndte mig at samle. Ikke fordi der var til et måltid, men der blev nok til at tørre. Tørrede Kantareller bliver meget kraftigere end friske. Dermed skal man kun bruge en brøkdel af svampene til at give den helt vidunderlige smag i for eksempel sovs.
Kantareller skal kun børstes. De må endelige ikke skyldes, derefter skal de tørres. Herover er de friske svampe.
Og nogle få der er gjort rene.
Dagens høst blev lagt til tørring på køkkenrulle.
Kantarellerne er den eneste svamp, som jeg selv tør plukke. Da de svampe blev plukket havde vi campingpladsens lejrchef og hans skønne schæfer han Jack med i skoven. Det er nu dejlig at have en svampe kender med, men for mit vedkommende bliver det nu kun til kantarellerne. Mens vi plukkede svampene fik hundene en herlig løbetur i skoven.
Dejligt med kantareller, jeg har aldrig smagt dem, tror jeg og selvfølgelig heller aldrig fundet nogen. Det kunne jeg godt tænke mig.
SvarSletDet skulle du prøve Lisbeth. Eventuelt flødestuvet kantareller på et stykke ristet beød. Det er bare nams :-)
SletMums, det ser lækkert ud - mundvandet løber helt ved tanken om ristet brød med kantareller
SvarSletJeg har ladet mig fortælle, at man aldrig kan gå galt i byen med poresvampe, altså svampe hvis underside består af en hel masse rør, Carl Johan svampe fx. De smager altså rigtig godt.
SvarSlet