Hvad kan man lave på en rigtig kedelig og fugtig gråvejrsdag. En dag hvor man stadig har feber, hoster og hakker, og netop er blevet ringet op fra gemalen på Filippinerne, der siger, at de også ligger syge dernede. Han er dog ikke så hårdt ramt - endnu, men har mavesmerter og lidt feber. Andre har ligget og kastet op ligesom mig.
Jo, man tager en tur gennem billede arkivet og drømmer sig til sommer og bugnede bede. Billederne er taget på en overskyet dag, men det er bedre end det fugt og tåge, som vi har her.
Åh, hvor jeg savner dig kære varme sommer...
jamen, er det ikke skønt med den nye teknologi, hvor man kan gemme så mange billeder som man har lyst til på sin computer - dengang med papirbillederne økonomiserede man (jeg gjorde ihvertfald) noget mere med hvad man "knipsede" - og aldrig 4 stk. af samme motiv, som jeg tit gør nu. Alting var alligevel ikke bedre i "gamle dage".
SvarSletJa dejligt ser det ud:) op med humøret. Anne Gine
SvarSlethej Madam Bæk,
SvarSletJa, sådan en grå lørdag føles savnet af sommer og blomster endnu større end andre dage. Du har ret at det hjælper at dykke ned i sommerbilleder - jeg surfer også lidt på haveblogs hver dag, da det tager toppen af blomster-abstinenserne.
Dine flotte Lampepudser/Liatris har på billederne en næsten blålilla farve - kan det passe? Mine er nærmest rødlilla.
Fortsat god bedring - hilsen Berit
Mine lampepudser er som du siger rødlilla. Billederne blev taget en overskyet dag, med et gammelt kamera der ikke gengav billederne helt, som de skulle være.
SvarSletHvor er det en flot have, du har Madame Bæk! Forstår sandelig godt at du savner at komme ud i den igen. Havearbejde kan være det rene terapi og se hvilket resultat... det kan kun gøre glad :-)))
SvarSletSkal man være syg, er det bedst at være hjemme og der kan det være besværligt nok endda.
Skynder mig at sende masser af godbedringshilsener :-)