onsdag den 19. juni 2013

Græsser i haverne

Nu er det vist almindelig kendt, at jeg holder rigtig meget af græsserne i haven. Det skyldes deres meget lette udseende, men også den måde hvorpå de forandre haven på gennem året. I marts hvor de bliver klippet ned. April hvor de nye skud begynder. Juni hvor de største har nået en meter eller mere. August hvor de flotte aks så småt begynder at blomstre. 

Når kærligheden til forskellige vækster begynder at blomstre, så søger man uvilkårlig ud til de planteskoler, der sælger kærligheden. Det gjorde jeg også for nogle år siden. For mit vedkommende blev det Overdam Planteskole i Hørsholm, der kunne indfri mine ønsker og havde en kæmpe udvalg. Vi har fået et godt forhold til Poul der har planteskolen, og han har da også været forbi her flere gange, hvor han overraskes af havens frodighed og sammensætning. Det sidste har han haft en lille finger med i spillet.

Poul skulle have lavet nogle videooptagelser til sin hjemmeside fra haver, hvor han tidligere havde leveret planter til. Han ringede derfor til os for et årstid siden, og spurgte om han ikke måtte bruge haven til disse optagelser. Selvfølgelig måtte han da det. De få haver jeg har været ude og se, ville helt klart blive smukkere med en græs eller to, men mange lader sig skræmme lidt af græssernes højde, og ved ikke rigtig, hvordan græsserne kan bruges.

I august sidste år dukkede Erik Ove, tidligere journalist op med sit videokamera. Han kom forbi af flere omgange. Det kom der denne lille film ud af. Min have er den første der vises, den fra Hornbæk.


Man er naturligvis også velkommen til at aflægge haven et besøg, men jeg må gøre opmærksom på, at haven nok ikke er helt så "ren" som på videoen, da jeg mangler tiden.

3 kommentarer:

  1. Græsser kan man ikke undvære i sin have, jeg holder også meget af mine græsser.

    SvarSlet
  2. Det ser flot ud og det husker jeg også fra dine egne billeder. Jeg er så småt begyndt at indføre græsser i haven, men jeg har ikke haft det store held med at få dem til at etablere sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle gange skal de have noget tid, før der begynder at ske noget :)

      Slet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.