Et år er næsten forbi

2011 blev et år, hvor vi mistede vores højt elskede Namba den 14 marts. Det er utroligt så stort savnet stadig er. Men når man tænker på, hvor unik hun var, så er det vist ikke så svært at forstå - ikke for dem der kendte hende.

Næsten på samme tid, som vi måtte skilles fra Namba blev en prins født. Danny kom til verden den 9 marts sammen med hans tre skønne søskende, alle fuldsorte. Vi havde fornøjelsen af, at følge Danny i hans opvækst fra han var to uger gammel. Når man ser dem så tidlige, kan man ikke undgå stille og roligt at få en favorit hen ad vejen. Da han var omkring de fem uger, var jeg ikke i tvivl om, at det var ham jeg helst ville have. Danny virkede på mig som en selvsikker dreng, der ikke ville være den første, til at opsøge ballade. De næste tre uger var jeg meget spændt på, om vi ville få ham, da drengene skulle testes af politiet først. Da dagen kom, hvor opdrætteren ringede og fortalte, at Hr. Gul, som var min yngling, blev min, skal jeg indrømme,at jeg tudede efter samtalen af glæde. Bliver sgu stadig rørt, når jeg tænker tilbage.

Danny har vist sig, at være en rigtig kærlig, harmonisk energibundt, som er mere end villig til, at hjælpe til i haven. Gravede jeg et lille hul til en lille plante, ja så gravede Danny et hul til et træ og så videre. Nej året har bestemt ikke været kedeligt med ham i huset.

Gode gamle Rino har været så sød ved Danny hele tiden, selv om Danny til tider har været en rigtig terrorist over for Rino.

Da rino kollapsede i november måned troede vi, at vi var meget tæt på, at skulle sige farvel til endnu en hund i år, men nej. Rino er en figther. Han fik tre behandlinger med ledmanipulation, hvor han fik rettet sine skævheder i kroppen. Sammen med behandlingerne kom han til at svømme noget oftere i en periode. Det har sammen med en ordentligt kost bragt ham tilbage til et herligt hundeliv. Han havde noget slingrende gang i starten, men det er efterhånden sjælden, at vi ser det i dag. Han er kommet sig bedre end nogen havde turde håbe på. Så nu håber vi bare, at vi kan have ham i langt tid endnu.

I forbindelse med Rino's kollaps blev jeg kontaktet af en skøn pige, der tidligere havde været hans madmor i tre år. Hun fortalte, at han i hans forrige sted, havde været udsat for en mishandling, så som sult, tørst, slag og spark, hvilket jeg havde hans holder mistænkt for. Han ejede nemlig ikke Rino, hvilket vi fandt ud af, da vi ikke kunne få ham ejerskiftet. Det er en anden historie, og i dag er han vores på papiret. Rino vejer ca 10 kg mere end han gjorde, da vi hentede ham. Ifølge hans tidligere madmor er han kommet i himmeriget fra helvedet.

Jeg gav mine elskede drenge en lille julegave i år. Det er ellers ikke noget jeg plejer, da hundene ikke forstår det alligevel. Iøvrigt mener jeg, at de skal have en så normalt hverdag som muligt, også selvom det er jul. Jeg havde købt et DOG WORKER aktivitets spil til dem.

Rino fandt hurtigt ud af, hvordan den skulle drejes, så han fik sine guffer - han er også et kæmpe madører :-) Danny var mere interesseret i at løbe med træklodserne, hvilket han naturligvis ikke fik lov til. Til sidst blev han mere interesseret i, at løse opgaven. Jeg har aldrig set, så koncentrerede hunde med så glade øjne i et samarbejde som med DOG WORKER. Det er hjerne gymnastik for alle penge, og ikke det sidste spil jeg har købt.

I 2012 håber jeg fortsat at se en fremgang med Danny's træning. Han elsker at blive aktiveret, så jeg melder ham nok til et kursus i positivtræning, da jeg ikke synes, at vi kommer nogen vegne i PH i øjeblikket. Her lægger man vægt på, at der er 100% kontakt til hunden inden man går videre. Egentligt kan jeg godt forstå den holdning, men hold kæft, hvor er det kedeligt i længden. Jeg har en erfaring fra en tidligere hund, at skifter man taktik, kommer der en ny glæde ind og resultaterne stiger til nye højder.

Nu håber jeg at ryggen holder til mine ambitioner for 2012. Jeg er blevet scannet, hvor resultatet ikke var det mest opmuntrende. Ryggen er slidt i en alder af 46 år, og det kan kun blive værre i fremtiden. Selv med sygdom og smerter, så skal vi huske, at nyde livet sammen med dem vi elsker og holder af. Derfor skal lyde

Drengene har ligget stillet og kigget på det nytårsskyts der indtil nu er skudt af.

Godt nytår.

Her i 2011 har året været præget at glæder og sorger. Vi mistede den 14 marts vores elskede Namba, næsten 13 år gammel. Selv om der er gået så lang tid er savnet stadig ufatteligt stort. Den 9 marts blev vores skønne Danny født og vi fik ham hjem den 4 maj. Med Danny's ankomst satte det en bremse på have fornøjelserne for en periode, da jeg hurtigt fandt ud af, at han meget gerne ville hjælpe til - mere end godt var. Gravede jeg et hul til en lille plante, så gravede Danny et hul til et træ osv. :-)

2011 var også et år med smerter i ryggen, hvor jeg til sidst måtte jeg bide i det sure æble og få ryggen scannet. Diagnosen viste sig desværre at ryggen er slidt og det kun kan blive værre med tiden. Begge mine forældre havde også samme problem, så nu krydser jeg finger for, at mine børn ikke skal igennem det. Jeg er derfor kun glad for, at vi har fået lavet så mange af det grove ting i haven som vi har. Det der er tilbage er mindre projekter, som jeg håber på kan blive en realitet i 2012. Nu må vi se.

Tilbage er der kun, at ønske Jer alle dejlige haveblogger et

Rigtig godt nytår og på gensyn i 2012.

Alternativ lucia.

Igen i år har vi haft fornøjelsen af, at opleve en anderledes lucia for voksne på Vittsjö camping. Det er et arrangement der kan trække de fleste fastlægger til.

I år var den smukke luciabrud Stefan og stjernedrengen lejrchefen Göran.

Som altid blev der sunget og fortalt ikke helt så rene historier.

Der blev også serveret Glög, kaffe, te, vin, jägermeister, rødvin og meget mere. Desuden kager i mange forskellige slags. Den ene mere sød end den anden.

Morgenrøde.

Jeg sad i morges og klikkertrænede med Danny. Hvorfor jeg gjorde det?? Jo, han har det med, at gø ved hækken, når der går nogen forbi, og det vil jeg bare ikke acceptere. Derfor klikkede jeg ham, hver gang der gik nogen forbi, hvor han tav. Han fik sammen med klikket en godbid som belønning. Han er via den positive forstærkning, blevet meget bedre til at holde mund, når nogen gor forbi. Det er for mig den eneste form for hundetræning der virker, hvor man har en glad og positiv hund.

Mens jeg sad og klikkede Danny, og nød de smukke farver på himlen, blev jeg enig med mig selv, at i dag skulle jeg altså have et billed af den røde himmel.

Det er de to billeder her. Det nederste er med lys på min lille trolderobinie, der vogter over dammen og koierne om sommeren.

Rækværket

Endelig kom dagen, hvor vi fik sat rækværket op. De startede i fredags med at vise os en model på stolperne, som vi lige skulle godkende. Mandag brugte tømreren dagen på forarbejde resten af stolperne, samt at oliere dem. I går startede udsavningen til hullerne, hvori stolperne fastgøres. I dag blev de monteret, og i morgen bliver den sidste finpudsning - xxxxxx fingre - udført.

Jeg kan godt lide den kontrast, som mahonie stolperne giver til det rødlige bankirai gulv.

Nu hvor vi er blevet vant til gulvet uden rækværket, så skal man lige vende sig til den kraftige konstruktion, som rækværket er lavet af.

Min første indskydelse var, at det var lidt overdimensioneret, men på afstand synes jeg, at det er i fint harmoni med resten af terrassen.

Nu glæder jeg mig bare til, at få bedet plantet til. Jeg venter nok til foråret, da Danny stadig tager sig nogle racerture igennem netop det bed, selvom det stadig bliver færre og færre ture.

Stormen 27 november

Vi blev ikke særlig berørt af stormen i går. De sidste blade kom af min lille trold og landede i dammen.

På grund af den varme temperatur er koi'erne stadig meget nysgerrige og aktive.

Der blev en del blade som blev samlet op og smidt i bedet ved siden af - giver en god kompost.

Stormen gik hårdt udover flere af mine græsser. Her er Rotsilber næsten halveret og en del af stråene ligger ved siden af.

Molina Karl Froster har lagt sig med sine meget lange vifteagtige strå.

Den ene af havebænkene, som stammer fra den gamle dampfærge Kärnan blev kastet fremover og lagde sig ind over mine storkenæb Rosa Claire.

Værst gik det som ventet udover mit stakkels drivhus. På den ene side blæste to glas ud,

og på den anden side røg tre glas i taget. Det må siges, at være meget billigt sluppet, når vi tit har mistet op mod 15 - 16 glas ad gangen. En dyr fornøjelse - ja, men jeg vil ikke undvære mit lille drivhus.

Efter jeg havde skrevet en mail til tømrerfirmaet kom tømmeren forbi i torsdags og lavede de lister der manglede omkring vinduerne. Vi, Preben og jeg havde ellers aftalt, at hørte vi ikke noget inden fredag middag, ville jeg sende endnu en mail om, at han kunne holde sig meget lang væk herfra.

Fredag kom samme tømrer forbi med en model af stolperne der skal bruges til rækværket omkring vores terrasse. Der blev målt op og sat kryds i gulvet. Spændende om de kommer og færdiggøre rækværket i morgen. Jeg tror det bliver mega flot :-)

Jeg er rasende.

Jeg er meget rasende på den håndværksmester, som vi har haft til at udskifte vinduer og døre på husets øst, syd og vest side, men jer er også meget tilfreds med den kvalitet som håndværkerne har udført. Arbejdet blev sat i gang i maj måned 2010. Her blev der bestilt fem vinduer, to skydedøre og et glas dørparti.

Omkring vinduerne skulle der beklædes med cedertræ, hvilket også blev gjort på øst og det meste af syd siden.

Problemet er bare, at de aldrig har fået gjort den beklædning færdigt. Hele vest siden mangler og rammen omkring det store syd parti. Det der nu får mig til at se rød er, at der for det første er gået 18 måneder fra arbejdets igangsættelse og til nu, men at man så kræver den sidste betaling for noget arbejde der IKKE er blevet udført, det er bare for meget. Vi har løbende betalt for materialerne hen ad vejen og en del af arbejdslønnen. Nu vil Mester så have de sidste penge for noget arbejde, som ikke er blevet udført, trods det vi gentagende gange har rykket for en færdiggørelse.

Her er den sydligste terrasse under nedrivning i juni 2011. Den nye terrasse er opført, og vi mangler bare rækværket. Det lovede han for 4 uger siden, at han ville gå i gang med, men også her er intet sket.

Da regningen så kom i sidste uge så jeg rødt. Vi har gået i flere dag og tygget på, hvad vi skulle gøre ved den. Beslutningen blev,at han får ikke en krone før arbejdet er færdiggjort. Det meddelte jeg firmaet i en mail i dag, så må vi se, hvilket udspil han kommer med.

Jeg føler ærelig talt at vi er til grin, hvis vi bare sådan uden videre betaler det skyldige beløb. På den måde vil vi ikke slet ikke have nogen garanti for, at han gør sit arbejde færdig. Nu får han nogle dage til, at svare på min mail, ellers ser vi os nødsaget til, at gå videre i sagen.

Jeg er utrolig ked af det her, og kunne godt tænke mig at høre jeres mening om situationen her.