lørdag den 31. december 2011

Et år er næsten forbi

2011 blev et år, hvor vi mistede vores højt elskede Namba den 14 marts. Det er utroligt så stort savnet stadig er. Men når man tænker på, hvor unik hun var, så er det vist ikke så svært at forstå - ikke for dem der kendte hende.
Næsten på samme tid, som vi måtte skilles fra Namba blev en prins født. Danny kom til verden den 9 marts sammen med hans tre skønne søskende, alle fuldsorte. Vi havde fornøjelsen af, at følge Danny i hans opvækst fra han var to uger gammel. Når man ser dem så tidlige, kan man ikke undgå stille og roligt at få en favorit hen ad vejen. Da han var omkring de fem uger, var jeg ikke i tvivl om, at det var ham jeg helst ville have. Danny virkede på mig som en selvsikker dreng, der ikke ville være den første, til at opsøge ballade. De næste tre uger var jeg meget spændt på, om vi ville få ham, da drengene skulle testes af politiet først. Da dagen kom, hvor opdrætteren ringede og fortalte, at Hr. Gul, som var min yngling, blev min, skal jeg indrømme,at jeg tudede efter samtalen af glæde. Bliver sgu stadig rørt, når jeg tænker tilbage.
Danny har vist sig, at være en rigtig kærlig, harmonisk energibundt, som er mere end villig til, at hjælpe til i haven. Gravede jeg et lille hul til en lille plante, ja så gravede Danny et hul til et træ og så videre. Nej året har bestemt ikke været kedeligt med ham i huset.

Gode gamle Rino har været så sød ved Danny hele tiden, selv om Danny til tider har været en rigtig terrorist over for Rino.
Da rino kollapsede i november måned troede vi, at vi var meget tæt på, at skulle sige farvel til endnu en hund i år, men nej. Rino er en figther. Han fik tre behandlinger med ledmanipulation, hvor han fik rettet sine skævheder i kroppen. Sammen med behandlingerne kom han til at svømme noget oftere i en periode. Det har sammen med en ordentligt kost bragt ham tilbage til et herligt hundeliv. Han havde noget slingrende gang i starten, men det er efterhånden sjælden, at vi ser det i dag. Han er kommet sig bedre end nogen havde turde håbe på. Så nu håber vi bare, at vi kan have ham i langt tid endnu.
I forbindelse med Rino's kollaps blev jeg kontaktet af en skøn pige, der tidligere havde været hans madmor i tre år. Hun fortalte, at han i hans forrige sted, havde været udsat for en mishandling, så som sult, tørst, slag og spark, hvilket jeg havde hans holder mistænkt for. Han ejede nemlig ikke Rino, hvilket vi fandt ud af, da vi ikke kunne få ham ejerskiftet. Det er en anden historie, og i dag er han vores på papiret. Rino vejer ca 10 kg mere end han gjorde, da vi hentede ham. Ifølge hans tidligere madmor er han kommet i himmeriget fra helvedet.

Jeg gav mine elskede drenge en lille julegave i år. Det er ellers ikke noget jeg plejer, da hundene ikke forstår det alligevel. Iøvrigt mener jeg, at de skal have en så normalt hverdag som muligt, også selvom det er jul. Jeg havde købt et DOG WORKER aktivitets spil til dem.


Rino fandt hurtigt ud af, hvordan den skulle drejes, så han fik sine guffer - han er også et kæmpe madører :-) Danny var mere interesseret i at løbe med træklodserne, hvilket han naturligvis ikke fik lov til. Til sidst blev han mere interesseret i, at løse opgaven. Jeg har aldrig set, så koncentrerede hunde med så glade øjne i et samarbejde som med DOG WORKER. Det er hjerne gymnastik for alle penge, og ikke det sidste spil jeg har købt.

I 2012 håber jeg fortsat at se en fremgang med Danny's træning. Han elsker at blive aktiveret, så jeg melder ham nok til et kursus i positivtræning, da jeg ikke synes, at vi kommer nogen vegne i PH i øjeblikket. Her lægger man vægt på, at der er 100% kontakt til hunden inden man går videre. Egentligt kan jeg godt forstå den holdning, men hold kæft, hvor er det kedeligt i længden. Jeg har en erfaring fra en tidligere hund, at skifter man taktik, kommer der en ny glæde ind og resultaterne stiger til nye højder.

Nu håber jeg at ryggen holder til mine ambitioner for 2012. Jeg er blevet scannet, hvor resultatet ikke var det mest opmuntrende. Ryggen er slidt i en alder af 46 år, og det kan kun blive værre i fremtiden. Selv med sygdom og smerter, så skal vi huske, at nyde livet sammen med dem vi elsker og holder af. Derfor skal lyde


Drengene har ligget stillet og kigget på det nytårsskyts der indtil nu er skudt af.

13 kommentarer:

  1. Det indlæg her skulle have været på hundebloggen. Det går altså lidt for hurtigt engang imellem.

    SvarSlet
  2. Uanset hvor indlægget skulle være, så rigtig godt nytår til dig, din familie og jeres hunde :-)

    SvarSlet
  3. Derfor må du godt ha' et rigtigt godt nytår:) Anne Gine

    SvarSlet
  4. Ja men det er ok, så fik jeg det også læst, det var interessant læsning. Dog worker ser spændende ud, er det dyrt?
    Godt og helsebringende Nytår til dig og hundene
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  5. Ja, pyt med om det var den forkerte blog :-) Mange af vi havebloggere er jo også hundeelskere.
    Vi måtte jo også sige farvel til vores gamle Lucky i marts 2011, så jeg kan helt følge dig i savnet. Men de havde begge et langt og godt liv, og jeg er sikker på at de er lykkelige og friske hvor de er nu :-)
    Og også din del med sygdom kan jeg jo nikke genkendende til. Men du har ret, det sundeste er at prøve at skubbe det i baggrunden, og nyde alt det vi trods alt kan. Vi er jo også fightere, ikke? :-)
    Også et rigtigt godt nytår til dig og dine, og på gensyn.

    SvarSlet
  6. Åhhh... det var godt du lige kom på banen, jeg havde savnet dig og fik ikke skrevet på fb. Jeg har ikke læst dit indlæg, det må vente til imorgen efter arbejde, men jeg vil gerne ønske dig et formiddabelt, forrygende, fantastisk godt nyt hunde- og haveår. Jeg håber vi render sammen et eller andet sted derude i en have, og ellers kan det ske at min lange næse pludselig stikker op over hegnet hos dig, - man kan aldrig vide hvad der sker ;o)

    Tak for skønne indlæg og masser af godt nyt år til dig og din familie :o)

    SvarSlet
  7. Kære Madam Bæk - sikke et år med op- og nedture både med helbredet og sorgen over at miste en hund. Jeg kan sagtens følge dig, jeg troede at jeg skulle miste min dejlige Luffe i sensommeren, men heldigvis nåede han at få en modgift til den voldsomme allergiske reaktion han fik af den nye vaccine mod pavovirus og hundesyge som han åbenbart ikke kunne tåle - jeg blev så glad og lettet over at jeg kunne beholde ham. Han bliver 10 år d. 4/1. Også tusind tak for dit gode råd mod fyrværkeriskræk - jeg kan nu fortælle at aftenen er gået rigtig fint, begge hunde fik en pille som tog toppen.
    Jeg håber det bedste for din ryg og at du kan holde til havearbejdet.
    Rigtig godt nytår til dig, familien og hundene - jeg ser frem til et super haveblog-år og følger også lidt med i dit liv med hundene.

    SvarSlet
  8. Kære Lisbeth. Er det den vaccine der kun skal gives hver tredje år?? Det glæder hele mit hjerte, at han klarede det. Godt at hundene kom helt igennem nytåret. Ignorerede du dem??

    Kan ryggen ikke holde til min have, så må jeg ji besøge jeres kære havebloggeres haver :-)

    SvarSlet
  9. Af de 4 hunde du har haft mens vi har kendt hinanden - vil jeg sige at Vick og Nela var et par fantastiske/søde/rare/velopdragne osv osv sorte(næsten)charmetrolde :-)og selv om Bj var ved at dø af skræk da han hørte at i skulle have Namba:-) Så kan jeg kun give dig ret NAMBA var MEGET SPECIEL og elskelig og vil ALTID være savnet af alle os der kendte hende:-) men som jeg ser/oplever turbofræseren/havehjælpen så er der nu noget der siger mig at han udvikler sig noget i den retning???
    MHT din ryg:Kender jeg dig ret så kommer du i haven om så det ender med at du må sætte hjul på et spineboard:-)
    Mange nytårshilsner fra Vivi

    SvarSlet
  10. Det er nogle skønne beretninger om dine (undskyld jeres) hunde, jeg lever mig helt ind i deres liv på godt og mindre godt. Ser også tydeligt for mig Danny hjælpe jer til at forstå at haven trænger til flere træer... måske han mangler lidt flere muligheder at lette ben op af.
    Pas nu godt på den ryg, den skal jo holde længe og det er jo ikke ligefrem sofaliv du dyrker. :o)

    SvarSlet
  11. Det hedder Eurican et-eller andet, da hundene er "gamle" bliver de vaccineret hvert 2. år. Min Westie reagerede ikke kun Luffe (blanding) som ellers altid er frisk og rask.
    He, he du er altid velkommen her:)

    SvarSlet
  12. Kære Madam Bæk

    Rigtig godt nytår til dig og alle dine venner :)

    Mange varme hilsner

    Iben

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.