De tyske alper.

Søndag, dagen efter vi havde besøgt Venedig, drog vi rimelig tidligt afsted mod nord. Vi havde ikke kørt ti kilometer før trafikken gik i stå. Den næste halvanden time gik i snegle fart, og vi kom kun 20 kilometer i alt den tid. Årsagen var turens gudskelov eneste trafik ulykke. Vi kørte over Udine i det østlige Italien på vej mod nord. Hvor vi på vejen ned kørte udenpå bjergsiderne og over en del høje broer, så gik det gennem mange tunneler på vejen op. Tunnelerne kom så tæt, at vi lige kunne slippe en tunnel, før vi var i den næste.

Der lå en del varmedis over bjergene. Trods det lykkedes det at få taget nogle rimelige billeder af nogle af de mange slotte på bjergtoppene. Jeg undrer mig tit over, hvordan de har fået slæbt byggematerialerne op ad de stejle bjergsider. Resultatet af datidens arbejde er et meget betagende syn.

Køreturen blev ikke så lang den dag, da vi ville op i alperne. Vi fandt en lille hyggelig campingplads Camping Winkl-Landthal i Berchtesgaden lige midt i den skønneste natur. Det var en lille bjerglandsby med tyroler pelargonier overalt. I byerne var der meget flotte beplantninger af buske, stauder og sommerblomster alle steder. Desvære fik jeg ikke taget billeder af det, da jeg lagde mig syg aften efter vi ankom.

Informationen med pelargonier og bede med beplantning. Lige her på pladsen var det dog ikke så velholdt, men alligevel smukt.

Trods det jeg var syg, tog vi alligevel på tur til Salzburg. Vi havde nemlig fundet et sted, hvor vi kunne købe Barf (hundemad) til hundene. Mens vi var i Salzburg, ville vi have været oppe og se det gamle slot, men det var som, at finde en nål i en høstak med parkeringspladserne. I stedet kørte vi de 30 kilometer tilbage til Berchtesgaden, hvor vi blandt andet kørte op mod Khelsteinhaus, som er Hitlers te hus. Vi kom ikke helt op, da jeg havde det rigtig skidt og bare ville hjem til vognen igen.

Her er lidt billeder udenfor pladsen.

Efter nogle dage, hvor jeg havde fået det bedre, gik vi tur med hundene i øsende regnvejr - hvilken nydelse efter den støvede varme i Italien. Vi gik på en skovsti nær trafikeret vej og jernbanen, da der lige pludselig få meter foran os rejste sig fem enorme køer. Jeg behøver vist ikke, at sige, at hjertet sad helt oppe i halsen på mig lige det jeg så dem. Hundene? De sagde ingenting, de kiggede bare på de smukke dyr med de meget store og venlige mørke øjne, hvorefter de gik videre som ingenting var sket. Det er lige i sådanne situationer, at man ærger sig over ikke, at have kameraet med.

De fleste dage her gik med bare at slappe af og gå ture med hundene. Arbejdet med Danny blev kun til nogle få øvelser.

Vi sad en del af tiden under markisen og nød udsigten, med bækken klukkende ved siden af. 

Når vi sad under markisen havde vi den smukke udsigt til bjergene.

Og jo, vi griller næsten altid, også når vi er på ferie.

 Den morgen vi havde besluttet os for, at fortsætte turen mod nord og vi havde pakket det hele sammen, opdagede vi, at campingvognen var punkteret. De forsinkede os en dags tid. Til alt hel kunne vi få dækket lappet i nærheden og ovenikøbet til billige penge.

Dagen efter lykkedes det os at komme videre mod nord. Det var dejligt, for jeg var begyndt at længes hjem. Vi havde endnu engang et langt stræk foran os.

Auf Wiedersehen

Gute fahrt.