lørdag den 19. marts 2011

Namba, en elsket og savnet hund.

Kære Namba. Jeg har så mange tanker, og mangler i den grad ord for, hvad jeg følte og stadig føler for dig min dejlige tøs.
Da jeg så dig første gang, var du bare 2 - 3 uger gammel, og en dejlig lille uldtot lige som dine søskende. I var 4 piger og 1 lille dreng. Egentligt skulle vi slet ikke have haft dig, da du var afsat til anden side, men din opdrætter kunne ikke lide ham, der skulle være din ejer, og derfor blev du min.


Vi besøgte dig en til to gange om ugen, lige indtil du blev gammel nok til, at komme med hjem. Billederne her under, var fra det sidste besøg inden du skulle med os hjem.



Vi hentede dig på vores bryllupsdag i september 1998. Hjemturen tog du meget pænt, men man kunne godt mærke, at det var noget nyt for dig. Når man kun er en lille pige kan mange nye indtryk være meget trættende.



Du faldt dog hurtig til hos os, og fandt på mange sjove narestreger.


Du var ikke ret gammel,da du søgte øjenkontakt, hvilket gav nogle rigtig dejlige billeder.


Du udviklede dig til en rigtig smuk unghund den første vinter. Da foråret og sommeren kom, blev du temmlig syg. Du tabte dig, og var ikke andet end skind og ben. Desuden faldt din pels af i store totter og du blev meget træt. Det var ikke fordi, at du ikke fik noget at æde. Du fik alt det, som du kunne fylde i dig, og vi prøvede mange forskellige produkter, men ligemeget  hjalp det. Du var og blev syg. Til sidst fik du store blødende og inficerede sår på maven, som kløede så forfærdeligt på dig arme tøs. Du var hos dyrlægen mange gange, og til sidst  efter vi skiftede dyrlæge fik du taget en del blodprøver, som desværre viste sig, at du var multi allergisk. En dyrlæge mente, at du ikke kunne tåle dine egne kønshormoner, så du blev sterilliseret da du var et år. Det hjalp bare ingenting.
Billederne her under viser nogle af dine mange sår, som er helet op efter allergisk infektion.



I dine gode perioder lykkedes det, at træne dig op til brugsprøverne, men når dagen oprandt blev du syg igen. Det prøvede vi flere gange, og til sidst opgav vi ønsket om, at du skulle have dine prøver, for du var jo en super lydig hund. I stedet tog vi på Mix Match de dage du kunne, og du slæbte da også pokaler med hjem flere gange.

Jo ældre du blev jo værre blev din allergi. Vi prøvede at vaccinere dig mod alle de ting, som du ikke kunne tåle, men virkningen var så som så, og det var lettere at sige, hvad du kunne tåle end, hvad du ikke kunne tåle. Vi prøvede kinesiske urter og mange andre behandlinger. Du kunne blandt andet ikke tåle kattehår, hustøvmider, tæpper, visse træsorter og mange andre ting der findes i huset. Det var umuligt at have dig udenfor om sommeren, for alt pollen blev du syg af. Af fødevare kunne du kun få noget med fisk, kylling og gulerod. Alt andet forværede din allergi. På grund af din voldsomme pollen allergi havde du det bedst, når vi gik ned til sundet og tilbragte nogle timer der. Campinglivet som vi også dyrkede dengang var næsten umuligt. Til alt held havde din far en båd liggende i havnen, men ikke en du kunne komme ned i. Hvad gjorde vi ikke for dig min tøs. Vi solgte campingvognen og båden, og i stedet købte vi en sejlbåd, som du kunne komme med ud på.



Sådan tilbragt vi nogle somre, hvor du havde det rimeligt. I båden blev du udstyret med sømmevest og skridsikre babysokker. Det var en fornøjelse, at se hvordan du blomstrede op ved havet. Vi kunne nu langsom begynde at tage dig med i skoven på en højsommer dag uden du fik det værre, når bare du kom ned til båden igen.




 Du elskede at sejle, og havde hele den ene side af cockpittet, hvor du kunne brede dig, så delte vi andre den anden side samt dækket.
Efter som du var meget lydig, havde vi næsten aldrig snor på dig - udover i trafikken. Du lå derfor tit på kajen, men der var dage, hvor du ikke var tilfreds med den afgørelse, og selv ville gå ud på båden. Det gik ikke altid helt som du havde tænkt dig. For når du havde potterne på prædikestolen skubbede du båden ud, mens dine bagben stadig stod på kajen. Hvad skete der så? Afstanden mellem kajen og båden blev længere og det blev du også, lige indtil der ikke var mere Namba at give af, og du måtte en tur i havnen. Sjovt nok lærte du ikke noget af den vandgang, men du blev hellere ikke bange for at sejle.

Selv om du var så syg, så gav vi dig mange udfrodringer, og lærte dig, at man sagtens kunne omgås andre dyr end lige hunde og mennesker. Du mestrede det på højste niveau. Var det kaninerne derhjemme, så kunne du ligge og hygge dig med dem. Var det fuglene i haven, så kunne de få lov til, at gå omkring dig mens du bare kigge på dem med glade øjne. Du havde en skør idé med, at havens vandhuller var bedre end det rene friske vand, som du fik i din skål. Derfor fik du tit nærkontakt med fiskene, og du nød det. Du har aldrig gjort et andet levende væsen fortræd. Du var altid så sød ved hvalpe, og folk der var bange for hunde, var trykke i dit nærvær. Og posten. Du kunne ligge og følge posten på afstand ovre på den anden side af vejen, og når hun nåede til naboen, løb du hende i møde, hvor du fik DIN post.


Kære Namba, når nogen i huset var syge, så var du en første til at trøste. Ikke så få gange, når jeg gik ned med et Meniere anfald stod du efter anfaldet og spurgte om du måtte komme op i senge og putte. Du sprang aldrig op uden at får lov. Du var til gengæld god til at trøste, når man var ked.



Da ungerne var små, syntes du, at det var sjovt, at være med i deres leg og udklædning. Du er aldrig blevet tvunget til noget. Du har altid selv mast dig ind i legen med dit kærlige væsen.



På dine ældre dage fik du flere skavanker blandt andet spondylose og gigt, og da du nærmede dig de 10 år, valgte vi at kigge efter en afløser til dig, mens du stadig var nogenlunde frisk. Helt tilfældig fik vi tilbudt Rino, da vi var på havedamsbesøg. Det viste sig, at Rino kunne få lov til at stikke hovedet helt ind i dit bur, som den første hund nogensinde uden, at du forsvarede buret. Det var som om, at du var klar over, at vi søgte efter en ny hund, men det skulle være en som du ville godtage.




Det viste sig, at Rino var en rigtig gentleman overfor dig. Sød, kærlig og yderst omsorgsfuld. I de små 3 år I fik, var I sammen om alt. I lå sammen, gnavede ben sammen og legede sammen. I var nogen gange lidt for tætte, som dengang da du i leg kom til at give Rino en fem centimeter lang flænge i øret. Pris ved dyrlægevagten 4000,- kr.


Han forsøgte aldrig at vippe dig af tronen, som du beholdte selv da du blev svag dine sidste dage.

Da vi nu havde taget Rino til os, skulle vi også lige finde noget foder, som I begge kunne køre på. Det blev BARF. BARF er råt foder. Efter en uge på BARF fik du det mærkbart bedre, og derefter blev dine allergiske gener minimale. Da vi tog Rino, var vi sikre på, at vi skulle til at sige farvel til dig på grund af allergien. Gudskelov fik vi lov til at beholde dig næsten 3 år mere. Med hensyn til BARF var du selv med ude og handle ind. Du havde for vane, at sætte dig lige foran Hedvig og skulle have dine guffer. Fik du ikke lige opmærksomheden så flyttede du dig bare efter Hedvig.



I januar 2010 fik du et rigtigt grimt knæk i ryggen en dag, da du rejste dig. Du var næsten lammet i ryggen. Herefter blev du sat på prednisolon og smertestillende medicin, desuden fik du kranio sakral terapi som gav dig yderligere et godt år. Midten af februar 2011 knækkede du sammen flere gange i Sverige. Dyrlægen mente, at det kunne være en forstuvning, da det var meget glat derude. Derfor øgede vi din lille dosis prednisolon, hvilket også hjalp. Vi kunne derfor langsom trappe ned igen med prednisolonen. Endvidere blev du anbefalet, at starte til svømning. Jeg synes at du kom lidt højere op og stå på bagparten de tre gange du nåede at svømme. At det ikke blev mere end tre gange skyldes, at din grødsvulst på baglåret begyndte at vokse. Du kom for gud ved hvilken gang i penicillin behandling, men denne gang synes den ikke at hjælpe. Om mandagen faldt du samme igen med bagparten, men det så ud som om du snublede. Fredag den 10 marts faldt du helt ned og slæbte bagbenene efter dig inden du igen kunne rejse dig. Der tog jeg den endelige beslutning om, at jeg ville give dig fred min tøs. En beslutning jeg tog af kærlighed til dig. Problemet var bare at jeg ikke kunne få fat på din dyrlæge. Det fik jeg først lørdag formiddag, og vi afalte at vi stoppede dine skavanker mandag morgen. Vi tog ikke dyrlægevagten, da du tilsyneladende ikke havde smerter, men at din spondylose var begyndt at lamme dig længere op i ryggen. Kl. 9.49 drog du dit sidste suk og forlod os med et tilfreds udtryk i ansigtet. Vi forlod dig en halv time senere.

Namba vi vil altid elske dig for den dejlige kærlige og meget sigende pige du var. Vi vil tænke tilbage på de sjove og meget rørende ting, som du har gjort i hele dit lange sygdomsramte liv. Det der står mest tydligt for mig, var når du gik ind til naboen. Du satte dig pænt udenfor døren og ventede på at de lukkede op, eller var døren åben, ventede du på tilladelse til at gå ind. Her satte du dig og kiggede på køleskabet, hvorefter du fik din gulerod og gik hjem igen.

Født d. 16. juli 1998.  Død d. 14. marts 2011.
Namba, tak for næsten 13 gode år.

21 kommentarer:

  1. Smukkere eftermæle kan ingen ønske sig. Måtte flere gange under læsningen af hendes nekrolog trække på smilebåndet :) og og fælde en tåre ;(
    Vi vil altid mindes hende med glæde,og savnet over at hun ikke er her mere er stort.
    R.I.P Namba

    SvarSlet
  2. Z pewnością nie wszystko dobrze zrozumiałam, bo tłumacz google jest, jaki jest.Płakać mi się chciało jak czytałam. Współczuję i pozdrawiam

    SvarSlet
  3. For en flott hund dere har hatt og så heldige dere har vært som har fått 13 år sammen.
    Jeg forstår godt at dere savner henne.

    SvarSlet
  4. Det er altid et savn at miste et dyr, man har elsket og haft i familien gennem lang tid.

    Ikke rart at skulle tage den tunge beslutning, men godt du gjorde det.

    SvarSlet
  5. Det er en meget smuk historie om Namba, som trods skavanker fik et dejlig hundeliv alligevel. Jeg håber, at de gode minder efterhånden får overtaget, men jeg synes at det er OK at sørge, den tid det nu tager.

    SvarSlet
  6. Et sterkt og nydelig innlegg.
    Nydelig hund, forstår godt at den er dypt savnet.
    Klem Hanne

    SvarSlet
  7. dejlig beretning du har skrevet Katy, nærmeste som at have været der. knus fra Tonny

    SvarSlet
  8. Åh Madam hvor jeg føler med dig/jer......det er som at miste et familie medlem.....og tomrummet er stort efterfølgende.

    Flot nekrolog....hunden har helt klart betydet alverden for jer, det skinner tydeligt igennem.

    Varme tanker Dorthe

    SvarSlet
  9. Det var dejlig fortælling om en hund helt ud over det sædvanlige. Den var heldig at den blev jeres hund. Jeg forstår så godt at den er savnet hos jer.
    Varme hilsner fra Berit

    SvarSlet
  10. Dejlig mindeværdig eftermæle om en elsket hund..Det er altid svært at sige farvel til en hund som er så stor en del af familien. Men hun har jo haft et skønt hundeliv..
    Mange tanker herfra
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  11. Nåååå en dejlig hund I har haft og dejlige mennesker hun har haft, I har gjort alt hvad I kunne for at hun skulle have det godt! Knus og varme tanker fra Lisbeth

    SvarSlet
  12. Sterkt og nydelig innlegg om en kjær og savnet venn !
    Stor og varm klem fra Mio

    SvarSlet
  13. Nu har jeg læst det hele igennem 5 gane og jeg kan snart hele smøren udenad! Dog er det ikke lykkedes mig at lade være at sidde og hulke så snart jeg når til den del med hendes opmærksomhed ved sygdom. Ååha nu begynder jeg igen, det var jo sådan hun var.
    .. Det er super godt skrevet og der er ingen tvivl om, at vores kærlighed til hende bliver beskrevet rigtig godt her.
    Du er sej mor, at du så kort tid efter kan skrive så flot og varmt om Namba <3 jeg elsker dig og er her for dig til enhver tid.
    .. Kysmøs Pulle.

    SvarSlet
  14. Smukt skrevet om jeres skønne hund, føler næsten jeg kendte hende.
    Mange tanker herfra

    SvarSlet
  15. Hvor er det bare smukt skrevet.

    Hilsen Ina

    SvarSlet
  16. Kære Madam Bæk
    Sjældent har jeg læst en så rørende historie om en skøn hund og dens mennesker.
    Kan godt forstå, at I har været tæt knyttede, med alt det I har været igennem med Namba, som på trods af megen sygdom har haft et dejligt hundeliv hos jer.
    Mange hilsner

    SvarSlet
  17. Kære Madam Bæk

    Du må være en meget stærk kvinde, siden du har været i stand til at lave så fin en nekrolog. Jeg er bevidst gået uden om at læse din dejlige beretning, da jeg selv stadigt er ked af at have mistet min lille hund i januar og tænkte, at jeg nok kom til at vræle af din beretning. Ved første forsøg kom jeg da også kun nogle få linjer ind i beretningen, før det hele blev lidt sløret :-) Det lader til, at Namba landede i den helt rigtige familie og havde et godt hundeliv hendes sygdom til trods.

    SvarSlet
  18. Kære alle.

    Tak for jeres søde og varmende kommentarer. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg flere gange måtte fælde en lille tåre under læsningen.

    Det har nu været en følelsesmæssig blandet uge, hvor jeg har presset mig selv til, at skrive dette indlæg. Jeg blev nød til at tage tilløb flere gange for ikke at tastaturet skulle drukne i tårer. Det lykkedes til sidst, og jeg er glad for, at jeg kunne få sat ord på Namba's kærlighed. For mig har det altid været godt, at skrive en sorg ned på papir. Det har gjort det nemmere, at forholde sig til det der er sket, men savnet - den kommer til at tage meget meget langt tid. Jeg har måtte sige farvel til flere hunde, men netop Namba var meget speciel på mange måder, og vi stod hinanden meget nær.

    For mig er det vigtig, at man ikke lader dyr lide unødigt. Man MÅ ikke holde liv i dem af egoistiske grunde. Det har jeg desværre set flere eksempler på. Som min dyrlæge sagde til os, da vi skulle sige farvel til Namba. Det var ikke for tidligt og ikke for sent, men at det var det rigtige tidspunkt, at jeg tog min beslutning om, at sige farvel til min dejlige pige :(

    Jeg synes i det hele taget, at det er godt at få sat ord på, hvis man befinder sig i en krise eller sorg. Jeg gjorde det samme, da jeg blev alvorlig syg for en del år siden.

    For pokker Namba, hvor jeg dog savner dig!! Men jeg må se at komme i gang med hverdagen igen. Det ville du have ønsket - det ved jeg, for sådan var du.

    SvarSlet
  19. Kære Madam Bæk.
    Hvor er det et smukt og respektfuldt indlæg om et smukt og respektfuldt hundeliv. Gid alle hunde havde så omsorgsfulde mennesker.

    Giv Rino et ekstra klap fra mig ;o)

    SvarSlet
  20. Kære K
    Smukke ord og billeder, sikke et eftermæle;-)

    Kh Lone.g med en lille tåre i øjenkrogen

    SvarSlet
  21. Da indlægget her poppede op i ansigtet på mig, måtte jeg bare læse det igennem igen. Min kærlighed og sorg til min dejlige pige, er ikke blevet mindre de halvandet år der er gået. Det betød endnu engang, at tårerne fik fritløb. Hvorfor er hun SÅ svær, at give slip på?? Jeg har mistet endnu en dejlig hund, og har en dejlig dreng i dag, men Namba - for fanden da, hvor jeg bare savner dig <3 <3 <3

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.