søndag den 20. februar 2011

Idéer søges.

Nu begynder foråret at nærme sig i følge kalenderen. Det gør mine tanker også omkring et nyt bed, der skal etableres. Jeg har bare det problem, at jeg er gået tom for idéer. Havde det været i halv til helskygge ville jeg ikke være i tvivl, men i og med, at det ligger i fuld sol hele dagen, så er jeg blank. Derfor håber jeg, at I kære blogvenner kan hjælpe mig lidt på vej. Når det bliver lidt varmere, skal vi i gang med at udvide vores terrasse mod syd med en halv meters penge. Det betyder, at de opstammede taks skal flyttes og laurbærkirsebær skal væk.




Bedet der skal laves ligger ret mod syd. Jorden er opgravet plæne fra sidste år, hvor i der er tilført en del kompost i efteråret. Terrassen bag bedet skal laves i Bankai træ og gavlen bliver beklædt med cedertræ lige som på hovedhuset. Træet får dermed en lidt rødlig glød, hvilke beplantningen skal spille op til. Kravene til beplantningen er at den skal holdes i de gulige farver (gemalens ønske)  fra forår og henover de brændte farver i efteråret. Højden må helst ikke overstige en meter, da vi gerne vil kunne sidde inde i havestuen og  kigge ud over beplantningen.

Fra vest mod øst.

Mod nordvest

Mod vest


Omkring min japanske lygte har jeg dværg azalie og benved. Den opstammede busk/træ bag lygten er en duft snebolle .Jeg har to kinesiske ene og en trådcypress, tre rødbrune græs carex "Vulkan" og en dværg bambus, der gerne skulle indgå i helheden, men jeg mangler idéer til fyld i resten af bedet.
Ønsket er :
  1. Et rolig bed med enkelte gule farveklatter der går over i brændte farver som sommeren skrider frem.
  2. Ikke planter over en meter.
  3. Skal tåle fuld sol
  4. Gerne lidt form klip.
Håber I kan hjælpe. Og som sagt i tidligere indlæg, så er jeg vild med Jørn Møller Jensen stillen.

14 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på at du kan finde inspiration hos Claus Dalby, han har vist masser af smukke lysegule blomster - held og lykke

    SvarSlet
  2. Hvis du spørger mig ville jeg helt klart sætte nogle engelske roser i gule og brændte farver, de blomstre jo fra sidst i juni til frosten kommer sidst i oktober - november.

    gylden gule
    Golden Celebration
    Molineux
    Graham Thomas
    Crown Princess Margaretha

    Creme gul
    Copmtes de Champagne
    Teasing Georgia
    St. Alban

    Brændt gule
    Pat Austin
    Lady Emma Hamilton
    Grace

    Brændt orange
    Summer song

    Det var dem jeg lige kunne komme på her og nu.

    Der er jo mange flotte erantis, påskeliljer, tulipaner til at starte foråret med.

    Stauder er jeg ikke så god til men rølliker synes jeg er utroligt smukke og de blomstre også længe og fåes i mange forskellige farve nuancer.

    Det var lige lidt fra mig - håber det kan hjælpe lidt. Hvis du har sandjord kan du læse på min blog hvordan vi klargjorde vores rosenbed for at få succes med det

    SvarSlet
  3. Jeg er dessverre ikke så godt på sånt, i min hage dytter jeg ned en plante der det er plass -kremt- men du får ha lykke til, og husk å ta bilder underveis så kanskje jeg også får noen tips.

    SvarSlet
  4. Jeg ville gribe fat i bogen "Stauder" af Birgit Reimer. Jeg kan se, at du har den under DVD og bøger. Den giver mig altid god inspiration, fordi den er så fint inddelt i bedtyper.

    SvarSlet
  5. Jeg synes at dine taks er perfekt baggrund - klippet i kugleform sammen med roser som Anette foreslår. I bunden kunne du bl.a. plante citrontimian, hosta med gule bladrande, gulbladet græs, forårsvortemælk, heuchera o.l.

    SvarSlet
  6. Kære Sussi.
    Jeg har flere idéer fra Claus, men synes alligevel jeg mangler noget.

    Kære Anette.
    Jeg kan ikke holde roserne raske, trods det jeg gøder, sprøjter og giver hestemøj.

    Kære New Dawn.
    Jeg skal nok tage billeder hen ad vejen.

    Kære Ina.
    Måske skulle jeg tage et kig igen i bogen.

    Kære Lisbeth.
    Taksene skal flyttes, da terrassen skal udvides. De øvrige planter som er mine favoritter kan altså ikke klare fuld sol fra tidlig morgen til solnedgang. Ellers er vi 200% enige. Havde der bare været halvskygge var jeg ikke i tvivl..

    Tak for jeres svar alle sammen :-O

    SvarSlet
  7. Så vidt jeg ved findes der en buksbom med gule blade - måske det var noget? Der er tidligere nævnt citrontimian, men der er også en salvie med gulbrogede blade? Og hvad med dagliljer? De findes i både gule og brændte farver og blomstrer på mange forskellige tidspunkter. Og så er der selvfølgelig lodden løvefod :-)

    SvarSlet
  8. Glem nu ikke Solhatten! Jeg har som sædvanlig ikke styr på navnene, men hos frk. Solhat kan du se en pragtfuld lysegul solhat, og til de brændte farver hedder den vist "Hot summer". Solhat elsker sol!! ;o)
    Og så er der jo gulbroget benved.
    Spændende at se hvad du finder på.
    kh fra fru friis

    SvarSlet
  9. Lyder som et spændende projekt og skønt at få udvidet terrassen lidt.
    Jeg er ikke så meget inde i hvad der er godt at sætte hvor men vil lige sige at det altid er godt at have noget at kigge på hele året rundt også indefra vinduerne om vinteren ;)
    Held og lykke med projektet..

    SvarSlet
  10. Der findes mange flotte gyldne græsser. Bladformen er god som kontrast til de mere runde blade.

    (og den brogbladede Akeleje ;O))

    Og så er der Pontil 'Etna' som er meget mørk i blomsten. Evt Danthus (studenternelliker)i mørke farver, bare for at nævne nogle stykker. Og husk lige Euphorbiaceae 'Cameleon' :O)

    SvarSlet
  11. Kære Madam Bæk.

    Der er jo uendelig mange muligheder i det pågældende bed og du har jo allerede fået nogle gode forslag ind.

    Det der umiddelbart faldt mig ind efter at have kigget på billederne er følgende: Find tre gode, halvstore sten ( jeg kan se, at i allerede har sten på biledet) og placer den i en gruppe - det vil skabe sammenhæng med det øvrige. Stenene graves lidt ned, så det er en del af "grundfjællet" der stikker op. Herefter kan jeg se nogle dværgrhodendron for mig (tre stk.) i ens farve og sort (hvide måske) plantet i en gruppe. Dernæst ville et passende antal lyng falde fint ind - gerne placeret lidt spredte. Hvis der er plads til mere, ville lidt spredte, halvstore græsser afslutte virkningen på en let og yndefuld måde.

    Forslaget vil ikke blive for højt, men kræver tilførsel af surt spagnum - i hvert tilfælde i plantehullerne. Og det hele vil klare sig fint i fuld sol, samtidig med, at der vil være noget smukt at se på året rundt.

    Mkh.Jørn

    SvarSlet
  12. Hov - se lige på min blog...hvem har fået en Award...? Det er vist dig :o)

    SvarSlet
  13. Mit første forslag ville være roser med nogle sol-elskende stauder, men jeg kan se, at det er dømt ude.

    Jørns forslag lyder helt fantastisk. Det ville jeg nappe, hvis jeg var dig :-)

    SvarSlet
  14. Kære alle.

    Tak for jers idéer. Det bliver nok lidt fra jer alle der kommer med i overvejelserne. Dog ikke roserne, som jeg ikke har held med.

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.