Jeg havde igennem længere tid, haft problemer med at besøge min ældste datter. Det havde jeg, fordi hun er ejer, af den skønneste, kærligste og legesyge lille killing. Hver gang vi kom derind begyndte lungerne af "snøre" sig sammen, og jeg kunne ikke komme af med luften - følte, at jeg var ved at blive kvalt. Samtidig løb øjnene i vand og kløede som bare pokker. Og når man er så stor dyreelsker som jeg, kan man bare ikke holde poterne væk.
Min datters skønne Tullemis.
Går man til lægen hedder behandlingen medicin, medicin og mere medicin. Det ville jeg ikke. Derfor opsøgte jeg igen min kinesiolog, som har hjulpet mig før med astma og allergi. Jeg blev testet i hoved og den anden ende, og hun fandt ud af, at min allergi skyldtes min voldsomme bekymring for min gamle tøs Namba.
Namba.
Namba fik et meget grimt knæk i ryggen i januar, samtidig med hun har en voldsom spondylose.Jeg ville have aflivet min skønne pige da det skete, men dyrlægen og familien sagde nej. Hun skulle prøves med smertestillende først. Men jeg viste, hvor hårdt det ville tage på mig, hvad det så også har vist sig at gøre. Men det korte af det lange er, at hun med et minimum af smertestillende og prednisolon har det godt. Som en ekstra støtte fik hun også tre behandlinger med kranio sakral terapi, som virkelig hjalp hende af med hendes spændinger og forskydninger i ryggen. Efter de behandlinger fik hun igen sin livsappetit og enorme livsglæde tilbage. Hun går noget stift, men render og leger, samt springer over træstammer i skoven, og jo mere uvejsom terræn jo bedre.
Med hensyn til allergien fik jeg nogle homøpatiske dråber, som jeg har taget en måneds tid. For nogle dage siden, skulle vi igen til dyrlægen (er der hver fjerde uge grundet pas til Sverige) og der havde vi min datters Tullemis med. Jeg kunne tåle hende og havde ingen reaktioner selv efter, at have krammet og kælet hende. Så hurra for alternativ behandling. Jeg mener ikke, at vi kan undvære den etablerede lægevidenskab, men jeg kunne godt ønske, at de ville samarbejde noget mere med det alternative. Mine dyr får ikke en alternativ behandling, som jeg ikke selv vil lægge krop til, og gudskelov har jeg en pragtfuld dyrlæge, der har en holistisk tankegang, og dermed har vi et godt samarbejde. Kranio sakral terapi får jeg selv en til to gange om måned, da jeg er hypermobil, hvilket er rigtig skidt, når man er så stor som jeg er. (188 cm og vægten? det snakker vi ikke om ;-))
Endnu en træls allergi man kan få. Katte allergi. Godt det ikke er dine elskede hunde. Det er dog ret sejt at du har fundet nogle alternative måder at behandle det på. Der er jo ingen af os der elsker al den møgmedicin.
SvarSletVores søn William har støvmideallergi. Han får også symptomer i øjne og næse, desuden får han astmatisk bronkitis hvis vi ikke fjerner ham derfra hvor støvet er straks. Det er rimeligt nemt at holde nede sålænge vi holder rent i sovemiljøerne og planlægger overnatninger. hmmm
Og de gode gamle hunde. Det er ikke til at holde ud at tænke på at deres tid snart kommer. Vores Sofus på 11 ½ er også blevet stivbenet de sidste 6 mdr. Dog ikke værre en han så sent som idag valgte at besøge mine svigerforældre 3 km herfra da vi var i svendborg og handle. Bandit.
Stakkels dreng. Det er hårdt, når man ikke er ældre. Jeg har før fået besked på af egen læge, at skaffe mig af med mine hunde, da jeg også havde reaktioner på deres pels. Jeg gjorde ham på, at det blev vi altså to om at bestemme, men her blev jeg også hjulpet med homøpati.
SvarSletHelt galt kan det ikke være med gamle Sofus, når han kan tage tre kilometer ;-) Men man må blive meget bekymret, når hunden lige pludselig er væk, ikk? Vores Nambakan finde på, at gå ind til naboen og sætte sig udenfor døren. Her giver hun et lille bjæf. Døren bliver åbnet og hun får sin gulerod, hvorefter hun går hjem igen. Jeg har ikke haft hunde der er gået hjemmefra, og vi har ikke grunden hegnet ind. Måske er vi bare heldig.
Det er nok ikke kun held der gør at jeres hunde bliver hjemme. Opdragelse er nok en stor del og race. Sødt at den smutter ind og får en gulerod.
SvarSletNormalt er vores have hermetisk lukket. Endda med pløkker de værste steder. Her i byggerodet er der dog åbnet op og hvis han føler sig ensom så smutter han hen til mine svigerforældres hund. Jeg plejer ikke at opdage at han er væk før de ringe da det altid er når jeg ikke er hjemme.