Jeg elsker.....

..simpelthen bare de gyldne farver der er her om efteråret.

Terrasse bedet med græsser spiller fint op til husets farver her i efteråret.

Modlys giver et herlig spil i Mischanthus Kläne fontäne. Baggrunden Molina Karl Foester.

Om så det er mine gamle hunde, så har det også de gyldne farver.  

 Namba til venstre og Rino.

Desuden har jeg en svaghed for de skønne græs, der nu står med de smukkeste vipper. Græsserne fylder meget på denne årstid, hvor der ikke er så maget andet i haven.  

Vipper fra Mischanthus America. Det er den sidste græs, der springer ud her i haven.

 Mischanthus Rotsilber.

 America nederst til venstre og Rotsilber.

De forskellige højde synes jeg giver et fint sammenspil. De her græsser står i en bund af Guldjordbær, som er grønne hele året. Dermed slipper jeg for at se på bar jord, hvilket jeg ikke bryder mig om. 

Allergi og astma

Jeg havde igennem længere tid, haft problemer med at besøge min ældste datter. Det havde jeg, fordi hun er ejer, af den skønneste, kærligste og legesyge lille killing. Hver gang vi kom derind begyndte lungerne af "snøre" sig sammen, og jeg kunne ikke komme af med luften - følte, at jeg var ved at blive kvalt. Samtidig løb øjnene i vand og kløede som bare pokker. Og når man er så stor dyreelsker som jeg, kan man bare ikke holde poterne væk.

Min datters skønne Tullemis.

Går man til lægen hedder behandlingen medicin, medicin og mere medicin. Det ville jeg ikke. Derfor opsøgte jeg igen min kinesiolog, som har hjulpet mig før med astma og allergi. Jeg blev testet i hoved og den anden ende, og hun fandt ud af, at min allergi skyldtes min voldsomme bekymring for min gamle tøs Namba.

Namba.

Namba fik et meget grimt knæk i ryggen i januar, samtidig med hun har en voldsom spondylose.Jeg ville have aflivet min skønne pige da det skete, men dyrlægen og familien sagde nej. Hun skulle prøves med smertestillende først. Men jeg viste, hvor hårdt det ville tage på mig, hvad det så også har vist sig at gøre. Men det korte af det lange er, at hun med et minimum af smertestillende og prednisolon har det godt. Som en ekstra støtte fik hun også tre behandlinger med kranio sakral terapi, som virkelig hjalp hende af med hendes spændinger og forskydninger i ryggen. Efter de behandlinger fik hun igen sin livsappetit og enorme livsglæde tilbage. Hun går noget stift, men render og leger, samt springer over træstammer i skoven, og jo mere uvejsom terræn jo bedre.
Med hensyn til allergien fik jeg nogle homøpatiske dråber, som jeg har taget en måneds tid. For nogle dage siden, skulle vi igen til dyrlægen (er der hver fjerde uge grundet pas til Sverige) og der havde vi  min datters Tullemis med. Jeg kunne tåle hende og havde ingen reaktioner selv efter, at have krammet og kælet hende. Så hurra for alternativ behandling. Jeg mener ikke, at vi kan undvære den etablerede lægevidenskab, men jeg kunne godt ønske, at de ville samarbejde noget mere med det alternative. Mine dyr får ikke en alternativ behandling, som jeg ikke selv vil lægge krop til, og gudskelov har jeg en pragtfuld dyrlæge, der har en holistisk tankegang, og dermed har vi et godt samarbejde.  Kranio sakral terapi får jeg selv en til to gange om måned, da jeg er hypermobil, hvilket er rigtig skidt, når man er så stor som jeg er. (188 cm og vægten? det snakker vi ikke om ;-))

Pistolen

Vi fik i dag en pistol hjem. Ja, altså ikke et våben men en kvart okse af det fineste kød. Højreb, T-bone steak, roastbøf, bøffer, culotte, osv. Kødet har vi, som vi plejer købt hos Danmarks mindste slagterbutik, der ligger i Horserød. Vi fik 80 kilo af dette dejlige primakød, der ikke findes andre steder.

Fryseren er nu fyldt til randen af hundemad BARF og det her lækre, møre og yderst smagfulde kød, så vi har til lang tid.

Tjørnen flytter hjem

Så kom dagen, hvor vi fik hentet mit lille træ hjem. Nu må jeg så heller afsløre, hvilket træ der er tale om. Det er et lille glansbladet tjørn Crataegus lavaleii på 3 meter og 74 centimeter.

 Vi kørte til Overdam planteskole lige efter, at vi havde spist morgenmad, da vejret var rimeligt. Tjørnen var allerede gravet op og stod og ventede på, at blive transporteret hjem.  Skulle hilse fra den bedre halvdel, og sige at den stikker som bare fa..... Her kigger planteskolens indhaver Poul, om gemalen overlever "skaden"

Her blev det læsset på traileren, og bundet fast.

Hjemkomsten og læsset af på trillebøren.

Det var svært, at få det høje træ ned gennem pergolaen og rosenbuen. Vi har nemlig ikke nogen rette linier i haven, så det var lidt svært at få det omkring hjørner og sving. Jeg havde fået gravet hullet for dybt, derfor er jorden lagt tilbage i hullet og trampet lidt fast.

Træet set oppe fra bedet ved terrassen. Det rager noget op over drivhuset.

Nedefra og fikseret.

 Tjørnens frugt. Mon de kan bruges til dekorationer??

Men kønne, det er de.

Jeg kan iøvrigt varmt anbefale, at handle hos Overdam planteskole, da man altid får en meget fin betjening af Poul selv. Desuden er kvaliteten i top.

Jeg er så træt.

Det har været nogle for mig lidt hårde dage, hvor jeg har fået ryddet lidt op i haven. Luget hækken ud mod stien, lagt de sidste 108 løg, og jeg har fået lavet forberedelserne til, at jeg skal have mit lille træ hjem på onsdag.

På billedet fra venstre bagerst og i midten er det 70 stk tulipan White emperor. Foran til venstre er det 30 stk Tarda og til højre 5 stk Allium christophii som er lagt i et bed for sig selv. Det tre små knolde bagerst til højre er Cyclamen hederifolium, som jeg har lagt i en krukke, da de ikke tåler for meget vintervæde.
Da løgene var lagt, var det til til lugning af hækken på yder siden. Det har jeg egentligt forsømt lidt, ganske enkelt fordi jeg ikke gad. Men det skal jo gøres.

Før og under lugning af hæk.

En ren hæk.

Dagen efter stod det på græskanter. Skal jeg være helt ærgeligt, så synes jeg, at slå og luge græs er noget af det mest uinspireret man kan foretage sig. Og skal der være græs i min have, så SKAL den holdes. Det er gemalen der er vild med græs, men vedligeholdelsen kniber det bare lidt med. Ergo må madam Bæk her i gang.

I dag stod den så på klargøring af bedet, hvor mit lille træ skal stå. Jeg fik flyttet en del hosta, der stod i vejen. Der er midlertidig blevet plantet i potter og spande til senere brug. Hullet er gravet på det nærmeste ned til kineserne, og jeg håber, at det er blevet dybt nok. Armene er ihvertifald blevet meget lange, og nu er jeg bare så træt så træt.

Træet skal stå lidt længere nede i hjørnet end det tidligere træ stod. Hele bedet skal lægges om til foråret.

Koierne.

Vi har en lille flok kælne koier i vores lille havedam på ca 12.000 liter vand. De går ude hele året, men bliver ikke fodret når vand temperaturen kommer under de 5 gr.  De fleste er meget håndtamme, og sutter gerne meget kraftigt på fingerne for at få noget at spise. Vi har en, Zorro, han har endda præsteret at springe helt op af os for at få en godbid. Når det er sommer og varmt, er det bare SÅ dejligt, at sætter fødderne i det kølige vand og få nulleret tæerne af koierne. De får naturligvis en godbid for arbejdet.

Den gyldne dame, Cleo, forsøger om der skulle være en guf fra Namba.

En kronisk sulten flok.

Inden længe indstiller vi fodringen og slukker for pumpen, og så må fiskene klare sig gennem vinteren på bedste vis. Når det bliver koldere dækker vi det meste af dammen til med flamingoplader. Det er altid spændende om fiskene bliver ramt af sovesyge. Det har vi oplevet et par gange med Momo, som er den hvide med den store røde plet og en lille sort plet foran rygfinnen. De andre har klaret vinteren uden problemer.

Claus Dalby rugbrød.

Dalby brødet, som vi kalder det her i huset, er et super lækkert og mættende rugbrød. Til at starte med lavede vi det hundrede procent efter opskriften, men siden hen har vi ændret lidt på den for at tilpasse den til vores behov. Nemlig nul sukker og nul hvede.

Som man kan se på billedet har vi valgt at bage dem i muffins forme. Det gør at vi kan tage de brød op, som der bliver spist, og derved får vi ikke noget spild og udsmidning fordi brødet bliver for gammelt.

Her er Claus Dalbys rugbrødsopskrift:

1,5 l lunkent vand
ca. 250 g surdej
8 spsk mørk farin, rørsukker eller almindeligt sukker
8 spsk kinesisk soya
2 spsk salt
750 g hvedemel (gerne groft)
750 g groft rugmel

Rør det hele grundigt sammen og lad det hæve i skålen et halvt til et helt døgn med et fugtigt klæde over.

Tilsæt derefter:
 0,5 l lunkent vand
1 kg skårne rugkerner (eller 500 g skårne rugkerner og 500 g knækkede hvedekerner)
2-3 dl frø – f.eks. solsikke, græskar, hør og sesam

Rør det hele godt sammen og tag ca. 250 g dej fra til surdej. Lad dejen stå utildækket et par timer, før den kommes i køleskabet. Fyld rugbrødsdejen i forme. Hvis du bruger ‘rigtige’ rugbrødsforme, bliver der 2 stk.

Dæk med film og lad dejen hæve et par timer eller tre. Bag derefter brødene en time ved 100 grader og derefter en time ved 175 grader. Tag brødene ud af formene og lad dem stå utildækket til næste dag. Det er bedst først at skære af brødet efter et døgn.

Vores version er:
1,5 l lunkent vand
ca. 250 g surdej
8 spsk kinesisk soya
2 spsk salt
750 g rugmel
750 g groft rugmel

Rør det hele grundigt sammen og lad det hæve i skålen et halvt til et helt døgn med et fugtigt klæde over.

Tilsæt derefter:
 0,5 l lunkent vand
1 kg skårne rugkerner (eller 500 g skårne rugkerner og 500 g knækkede hvedekerner)
2-3 dl frø eller revet grøntsager.

Rør det hele godt sammen og tag ca. 250 g dej fra til surdej. Lad dejen stå utildækket et par timer, før den kommes i køleskabet. Fyld rugbrødsdejen i muffins forme.

Dæk med film og lad dejen hæve et par timer eller tre. Bag derefter brødene en halv time ved 100 grader og derefter en halv time ved 175 grader. Jeg lader brødene blive i formene til næste dag.

Det er bare guf med et godt stykke magert og velsmagende ost samt lidt frugt og grønt.

Velbekommen.