søndag den 23. januar 2011

Forår i stuerne

For et par dage siden på en rigtig gråvejrsdag, syntes jeg, at jeg trængte til lidt forår i luften. Det blev til nogle potter med perlehyacinter Muscari i den hvide og blå udgave.





Med lidt forårsblomster bliver det nok heller ikke så slemt for min kære mand, at vende hjem til det kolde nord fra Fillippinerne. Han lander i aften, og jeg glæder mig til han kommer hjem.



Her er resterne af de utrolige smukke roser, som min datter have med hjem for over en uge siden. De fleste står endnu, og er her suppleret med rosafarvet liljer. Foran står den blå perlahyacint Muscari.

Planter ønskes/haves

Kære blogvenner
Tusind tak for jeres tillid. Egentlig ved jeg slet ikke, hvorfor I tror, at jeg kan det hele?
Her i blogverden har flere givet ønske om, at vi kan bytte planter og frø, hvilket jeg synes er en genial idé. Men hvordan kan det så gøres? Jeg har ligget og grublet det meste af natten over, hvordan vi kan gribe det an, efter at nedenstående ord i aftes bippede ind på min mobil.

Du er fuld af gode ideer og initiativer, så jeg er sikker på, at du nok skal hitte ud af, hvordan det rent praktisk kan realiseres:o)

Det er for tåbeligt at smide planter eller frø ud, når andre kan få glæde af dem.


I har alle helt ret i, at det ville være synd og skam, at skulle smide planter på komposten. Jeg er kommet på et par idéer.

  1. Man laver på egen blog i spalten et kort notat, hvilke planter eller frø man ønsker og hvilke man har i overskud. Husk geografisk område, da det ikke er til at sende større planter rent økonomisk.
  2. En anden mulighed er, at vi laver en lille database, hvor vi finder en der vil bruge lidt tid på, at lægge de få oplysninger ind, så andre kan få glæde at dem. Har lavet et eksempel. Oplysningerne skal bare ind i den rækkefølge, som de komme. Så må man selv bladre igennem. Desuden bør man være forpligtet til, at fortælle, når ønsket er opnået, så indslaget kan blive slettet.
Det var blot en tanke. I andre har sikkert bedre idéer, så kom frit frem med dem.

Så er det min holdning, at der ikke skal være penge mellem os, men at man naturligvis skal have sine udgifter dækket. Hvad siger I?

lørdag den 22. januar 2011

Mine bøger

Øv hvor er det altså irriterende. Jeg fik nedbrud på nettet i går og i formiddags, og det sker altid på det mest ubelejlige tidspunkt. Det var nemlig min mening, at jeg ville have gjort mine staude indlæg færdig, men næ nej.. I stedet tog jeg billeder af alle mine havebøger, og de fleste er nu lagt ud på siden bøger. De er kun lagt midlertidig  ud, da flere skal have en ny placering, og der skal skrives lidt om hver enkelte bog.


Nu har I da mulighed for, at se de få bøger, som jeg er den lykkelige ejer af. Senere kommer også mine dvd'er ud. Sikkert også under kategorien bøger, som jeg vil tilføje DVD.

torsdag den 20. januar 2011

Hvad har jeg gjort :-O

Jeg skal lade være med, at kigge i frøkataloger og hjemmesider. Jeg skulle bare lige se om der var kommet noget nyt hos Primafrø, som jeg handlede hos for et par år siden. Jooo, det var der rigtig nok. Den der ser da meget sød ud og den der kan du bruge til den hvide have. Den der kan du bruge i Sverige, for den kan tåle tørke, og den der.... Jamen den der kan du simpelthen ikke undvære, og den der.... Nej hvad med den og den og den....
Indkøbskurv, gå til betaling og send.. Puha, hvor skal jeg dog gøre af alle de frø?? Hjælp mig milde moster. Familien får det hele til at klø over det hele . Frø her og frø der.. Det blev til 21 forskellige, som jeg slet ikke har plads til!! Ok så kan jeg jo forære dem væk.. men, men .. nej ikke rører computeren den næste mange dage. Det går helt galt med alle de frø... Men jeg elsker bare at så....

Nedenstående er blot nogen af den jeg bare lige kom til at bestille.

 



onsdag den 19. januar 2011

Jeg læser, jeg skriver

Som jeg har nævnt for jer før, så er jeg græsenke i de uger her. Gemalen er på Filippinerne på ferie sammen med tre kollegaer. Jeg kunne sagtens være taget med, men ønskede det ikke. Men jeg må indrømme, at nu må han altså gerne komme hjem igen, for jeg savner ham. Han kommer på søndag. Så er der gået to uger. Den første uge lå jeg med en temmelig ond influenza, og her i den anden uge skriver og læser jeg til den store guldmedalje. Jeg er i gang med at lave en del kladder over mine planter, som jeg lidt efter lidt, vil lægge ud på min planteside. Jeg er blivet færdig med mine græsser, som er en plante jeg holder rigtig meget af.


De sidste dage har jeg skrevet om mine stauder. Jeg har en del færdige indlæg liggende til at lægge ud på bloggen, men I får ikke det hele på engang. Jeg fik en, synes jeg selv, sjov kommentar i går omkring mine stauder.

"Altå kæreste Madam Bæk!!! (Skal læses med et stramt tonefald!!)
Du gør sandelig ikke noget halvt!! Jeg måtte tilbage til din anden blog, for lige at checke at det dog "kun" var en parcelhushave du havde og ikke et mindre landbrug!! Utroligt hvad du kan få "skruet ned"... heldigvis kan jeg jo bruge det til at lære af, og Geranium er en af dem jeg satser på til sommer, bla. fordi den vist hurtigt dækker jorden og så er der så mange, smukke varianter. Jeg vil vende tilbage til denne side og snuse videre.

En anden (almindelig)blomst jeg også skal ha' indført er Floks, men mon ikke hvis jeg venter et par dage, så kommer der et mindre udvalg på omkring de 97 arter fra din side??? ;o))))

Jeg må altså lige vide hvor mange m2 du boltrer dig på??

Tak for din arbejdsomme indsats og jeg håber du bærer over med mit stramme tonefald og lettere grønlige ansigtskulør ;o)"


Hvad gør man ikke for den kære læser?

"- og fluks røg to floks ind på listen! :o)
Rart at vide at der er planter du kan ønske dig!"


 
Du gør sandelig ikke noget halvt! Det er nok blevet et typisk kendetegn hos mig, når der er noget, der fanger min interesse. Så går jeg til den med krum hals og tiden flyver bare så dejlig af sted. Det er har bare ikke altid været sådan. Alle de år, hvor min sygdom var meget aktiv - den er det stadig i perioder, var hverdag en kamp, at finde kræfterne til at komme op. Jeg var på kanten til at opgive livet, fordi jeg kunne ikke se nogen mening med endeløse opkastninger og svimmelhed. Alligevel fik jeg mig taget så meget samme, og kom en tur ud i haven. Her så jeg, hvordan tingene trivedes med en kærlig hånd (læs lidt pillerier), og havde brug for ens kærlighed. Det gør, at bliver man ved. I de efterfølgende år er den kærlighed bare vokset til uanede højder. Så i dag gør jeg ikke noget halv, når det drejer sig om min have, vel at mærke, at helbredet vil være med. Desuden jeg har så mange planer, ikke store men ændringer, men alligevel. Og jeg vil!! Det samme glæder bloggen, som jeg holder så meget af. Jeg har gjort, og gør stadig en del indlæg klar til min planteside, for jeg ved desværre af erfaring, hvor hurtigt livet kan ændre karakter. I øjeblikket står den på stauderne.


Nu vil jeg lige gå en tur med hundene og få handlet lidt. Det klarer hjernen og samler koncentrationen til en ny omgang læsning, skrivning og have DVD kiggeri.

Ha' en dejlig dag haveblogvenner ;-)

Viljen til at ville - avler evnen til at kunne.

mandag den 17. januar 2011

Kuk i planterne

Der er noget galt i Danmark, sådan sang John Mogensen i 1971. Der er også noget galt, med planterne i øjeblikket. De forstår slet ikke, at vi kun er i januar. Jeg har de senere dage set flere nye skud ude i haven, som om de slet ikke er klar over, at de er mindst to måneder for tidligt på den. Har I også skud i jeres planter? Hvis det fortsætter på den måde, og vi så får frost igen, hvad vi selvfølgelig gør, så uuuuha da da...

Glimt fra de ene surbundsbed. Rhododendron grandiflorum sammen med carex Ice Dance som bunddække.

Påskeliljer titter frem i surbundsbedet.

Hortensia macrophylla.

Klatrehortensia.

Gul iris.

Daglilje.

Alle billederne er taget i går, og det er altså for tidligt, at de vågner.


søndag den 16. januar 2011

Der er liv derude.

Jeg har lige for en halv time siden været en tur i haven med kameraet. Det viste sig, at der var liv under den mængde sne, som vi har haft siden november. I øvrigt så er det først i dag, at jeg har kunne se græsset, der ellers har været dækket af sne. Temperaturen har været helt oppe på 6,3 grader i dag. Herligt.

Min blåregnstolpe


Knop fra blåregn Okayama

Sct. hansurt Herbstfreude

Græs, Diarrhena japonica

Påskeklokke Winter Sunshine

Skud fra en påskelilje.

Så fik jeg et glimt af en af vores japanske koi. Her er det vores kuhaku, Jordbær.

Jo, der er skam liv derude under sneen.