Vort svenske hjem

Flere har spurgt mig om, hvordan vi kan holde ud, at være på camping, når det er så koldt, vådt og blæsende, som det har været den senere tid. Hertil kan jeg kun sige, at vi har en lækker vintervogn med alt, hvad der skal bruges. Til vognen har vi et stort svensk telt, hvor vi igen har plads både til os og hundene. I teltet har vi desuden to kraftige gasovne der sagtens kan varme teltet op og mere til. Billederne blev taget i søndags lige inden vi tog hjem. Det var en af de dage, hvor det bare var mørkt, klamt, råt og blæsende.

 



 

Som det kan ses på billederne, så har vi bad og toilet. Kaffemaskine og elkoger. TV og video. Desuden bruger vi meget tid på nettet, læse og høre lydbøger. Jeg har altid nogle havebøger af Claus Dalby med, for dem kan jeg bare ikke undvære. Nu er der nok nogen der vil sige: Hvorfor er der ikke planter over sengen, når konen nu er så glad for planter. Det har der skam været, men jeg er træt af, at få det ned i hovedet når jeg sover.

 



Det var ved dette bord, at jeg startede denne blog op i oktober i år. Jeg kan se, at der har været en del besøg på bloggen, men jeg er lidt ked af, at I ikke ligger en lille hilsen. Hvis I gjorde det, ville jeg jo have større muligheder får at besøge jeres blog. ikk?

Inden vi kører hjemover bliver vogn og teltet gjort grundigt rent, så der er pænt, når vi kommer næste gang. Når vi er der bugner skålen på bordet altid af frisk frugt, som er med til at skabe hygge, men også smager pragtfuld.

 



 Klokkerne lavede jeg for en del år siden til mine svigerforældre, men da de døde valgte vi, at hænge dem op i teltet. Lidt svensk har man da lov at være, når man har fritidsrødderne i det smukke land. Servietholderen er bare et must, som man er nød til at købe, når man besøger Dalerne og Nusnäs.

Som nævnt tidligere på bloggen har jeg lidt krukker her og et lille stykke jord ude ved vejen. Krukkerne skulle jeg have haft ordnet sidst, men det var slet ikke vejr til udendørs aktiviteter.

 


Hvis jeg ikke kunne få jord under neglene, når vi er i Sverige, tror jeg ikke, at det ville være helt så sjovt. Mit bed og krukkerne bliver beundret om sommeren, og positivt kommenteret.
Fra venstre i bedet står der spiraea og storkenæb. Desuden er der plantet en del tulipaner Tarda og påskeliljer Jack Snipes, som jeg glæder mig meget til til foråret. De samme løg er også lagt hjemme i haven.

Greve Torino lalleglad...

måtte endnu en tur til dyrlægen, selvom vi var der i sidste uge. Det skyldes, at han ikke ville støtte på sit højre bagben i korte øjeblikke - nærmest som om han kort fik smerter. Desuden har han virket mere træt end normalt, men han er jo også ved at være en ældre herre.
Dagen startede som normalt, med at han lige skulle ligge og flyde i sengen. Måske gider vi at stå op, måske løfter vi lige det ene øje for så at sove videre.

Nå ja, jeg kan jo lige så godt sove, mens de gamle gør sig klar til morgenturen. En kort tissetur og derefter i bilen, for nu skal der ske noget sjovt. Det plejer der jo, når vi skal køre bil. Kom nu og luk det bagagerum op, så vi kan komme ind. NU!!

Turen til dyrlægen tager ca 40 min i bil, og jo tættere vi kommer på dyrlægen jo højere bliver Rino's piberi. Han skulle bare vide, hvad der ventede ham, så ville han nok ikke være så kæphøj. Vel fremme kan det ikke gå hurtig nok med at komme ind til gufferne.

Men der var ingen guffer ved ankomsten i dag.

Hvor er mine guffer Charlotte, hvor er du? Jeg har da siddet pænt, mens min far vejede mig til 40,6 kg.

 Hvorfor skulle de lytte på mig her ude? Det plejer de da ikke at gøre i venteværelset. Hallo hvad sker der?? Mille moster de kommer med en sprøjte!! har jeg da ikke været sød nok?? Puha jeg får det mærkeligt, nej nej det kan ikke være rigtig. Åh mit hoved, det snurre ...........  jeg kan ikke holde mig vågen læ....

Rino skulle have taget røntgenbilleder, så vi kunne se, hvordan hans hofte så ud.



Blodprøven blev taget, men ville ikke rigtig løbe. Det skyldes bedøvelsen.

En dyrlæge prøvede, og det lykkedes.

Veterinærsygeplejersken klippede kløerne mens han lå ned.

Det kan ellers godt være en kamp med Rino og hans kløer.

Når man har chancen for at klippe helt tæt, er det bare om at gøre det. Det kan ske, at man kommer til at klippe for langt ned, så det begynder at bløde.

Det er ikke meget bæst over ham her - lige nu.

Tænderne blev efterset, men var fine og uden tandsten.

Han fik modgift til bedøvelsen, da han var færdigt.

Så kan du godt vågne op min dreng.

Dyrlægen forklare problematikken.

Åh hvor er jeg?? mit hovedet...

Billederne viste at Rino har spondylose i den nederste del af ryg og lænd. Desuden har han en forsnævring i den nederste lændehvivl, hvilket kan give ham hans synptomer med manglende støtte på benet. Endvidere var nogle plamager på lungerne, som skal undersøges. Det kan være hjerteorm. Det ved vi mere om, når afføringen er blevet testet i næste uge. I skrivende stund er han stadig lidt skæv, men har været ude og har spist. Så mon ikke, at han er ædru i morgen. Jeg tror det..

Jeg elsker.....

..simpelthen bare de gyldne farver der er her om efteråret.

Terrasse bedet med græsser spiller fint op til husets farver her i efteråret.

Modlys giver et herlig spil i Mischanthus Kläne fontäne. Baggrunden Molina Karl Foester.

Om så det er mine gamle hunde, så har det også de gyldne farver.  

 Namba til venstre og Rino.

Desuden har jeg en svaghed for de skønne græs, der nu står med de smukkeste vipper. Græsserne fylder meget på denne årstid, hvor der ikke er så maget andet i haven.  

Vipper fra Mischanthus America. Det er den sidste græs, der springer ud her i haven.

 Mischanthus Rotsilber.

 America nederst til venstre og Rotsilber.

De forskellige højde synes jeg giver et fint sammenspil. De her græsser står i en bund af Guldjordbær, som er grønne hele året. Dermed slipper jeg for at se på bar jord, hvilket jeg ikke bryder mig om. 

Allergi og astma

Jeg havde igennem længere tid, haft problemer med at besøge min ældste datter. Det havde jeg, fordi hun er ejer, af den skønneste, kærligste og legesyge lille killing. Hver gang vi kom derind begyndte lungerne af "snøre" sig sammen, og jeg kunne ikke komme af med luften - følte, at jeg var ved at blive kvalt. Samtidig løb øjnene i vand og kløede som bare pokker. Og når man er så stor dyreelsker som jeg, kan man bare ikke holde poterne væk.

Min datters skønne Tullemis.

Går man til lægen hedder behandlingen medicin, medicin og mere medicin. Det ville jeg ikke. Derfor opsøgte jeg igen min kinesiolog, som har hjulpet mig før med astma og allergi. Jeg blev testet i hoved og den anden ende, og hun fandt ud af, at min allergi skyldtes min voldsomme bekymring for min gamle tøs Namba.

Namba.

Namba fik et meget grimt knæk i ryggen i januar, samtidig med hun har en voldsom spondylose.Jeg ville have aflivet min skønne pige da det skete, men dyrlægen og familien sagde nej. Hun skulle prøves med smertestillende først. Men jeg viste, hvor hårdt det ville tage på mig, hvad det så også har vist sig at gøre. Men det korte af det lange er, at hun med et minimum af smertestillende og prednisolon har det godt. Som en ekstra støtte fik hun også tre behandlinger med kranio sakral terapi, som virkelig hjalp hende af med hendes spændinger og forskydninger i ryggen. Efter de behandlinger fik hun igen sin livsappetit og enorme livsglæde tilbage. Hun går noget stift, men render og leger, samt springer over træstammer i skoven, og jo mere uvejsom terræn jo bedre.
Med hensyn til allergien fik jeg nogle homøpatiske dråber, som jeg har taget en måneds tid. For nogle dage siden, skulle vi igen til dyrlægen (er der hver fjerde uge grundet pas til Sverige) og der havde vi  min datters Tullemis med. Jeg kunne tåle hende og havde ingen reaktioner selv efter, at have krammet og kælet hende. Så hurra for alternativ behandling. Jeg mener ikke, at vi kan undvære den etablerede lægevidenskab, men jeg kunne godt ønske, at de ville samarbejde noget mere med det alternative. Mine dyr får ikke en alternativ behandling, som jeg ikke selv vil lægge krop til, og gudskelov har jeg en pragtfuld dyrlæge, der har en holistisk tankegang, og dermed har vi et godt samarbejde.  Kranio sakral terapi får jeg selv en til to gange om måned, da jeg er hypermobil, hvilket er rigtig skidt, når man er så stor som jeg er. (188 cm og vægten? det snakker vi ikke om ;-))

Pistolen

Vi fik i dag en pistol hjem. Ja, altså ikke et våben men en kvart okse af det fineste kød. Højreb, T-bone steak, roastbøf, bøffer, culotte, osv. Kødet har vi, som vi plejer købt hos Danmarks mindste slagterbutik, der ligger i Horserød. Vi fik 80 kilo af dette dejlige primakød, der ikke findes andre steder.

Fryseren er nu fyldt til randen af hundemad BARF og det her lækre, møre og yderst smagfulde kød, så vi har til lang tid.

Tjørnen flytter hjem

Så kom dagen, hvor vi fik hentet mit lille træ hjem. Nu må jeg så heller afsløre, hvilket træ der er tale om. Det er et lille glansbladet tjørn Crataegus lavaleii på 3 meter og 74 centimeter.

 Vi kørte til Overdam planteskole lige efter, at vi havde spist morgenmad, da vejret var rimeligt. Tjørnen var allerede gravet op og stod og ventede på, at blive transporteret hjem.  Skulle hilse fra den bedre halvdel, og sige at den stikker som bare fa..... Her kigger planteskolens indhaver Poul, om gemalen overlever "skaden"

Her blev det læsset på traileren, og bundet fast.

Hjemkomsten og læsset af på trillebøren.

Det var svært, at få det høje træ ned gennem pergolaen og rosenbuen. Vi har nemlig ikke nogen rette linier i haven, så det var lidt svært at få det omkring hjørner og sving. Jeg havde fået gravet hullet for dybt, derfor er jorden lagt tilbage i hullet og trampet lidt fast.

Træet set oppe fra bedet ved terrassen. Det rager noget op over drivhuset.

Nedefra og fikseret.

 Tjørnens frugt. Mon de kan bruges til dekorationer??

Men kønne, det er de.

Jeg kan iøvrigt varmt anbefale, at handle hos Overdam planteskole, da man altid får en meget fin betjening af Poul selv. Desuden er kvaliteten i top.

Jeg er så træt.

Det har været nogle for mig lidt hårde dage, hvor jeg har fået ryddet lidt op i haven. Luget hækken ud mod stien, lagt de sidste 108 løg, og jeg har fået lavet forberedelserne til, at jeg skal have mit lille træ hjem på onsdag.

På billedet fra venstre bagerst og i midten er det 70 stk tulipan White emperor. Foran til venstre er det 30 stk Tarda og til højre 5 stk Allium christophii som er lagt i et bed for sig selv. Det tre små knolde bagerst til højre er Cyclamen hederifolium, som jeg har lagt i en krukke, da de ikke tåler for meget vintervæde.
Da løgene var lagt, var det til til lugning af hækken på yder siden. Det har jeg egentligt forsømt lidt, ganske enkelt fordi jeg ikke gad. Men det skal jo gøres.

Før og under lugning af hæk.

En ren hæk.

Dagen efter stod det på græskanter. Skal jeg være helt ærgeligt, så synes jeg, at slå og luge græs er noget af det mest uinspireret man kan foretage sig. Og skal der være græs i min have, så SKAL den holdes. Det er gemalen der er vild med græs, men vedligeholdelsen kniber det bare lidt med. Ergo må madam Bæk her i gang.

I dag stod den så på klargøring af bedet, hvor mit lille træ skal stå. Jeg fik flyttet en del hosta, der stod i vejen. Der er midlertidig blevet plantet i potter og spande til senere brug. Hullet er gravet på det nærmeste ned til kineserne, og jeg håber, at det er blevet dybt nok. Armene er ihvertifald blevet meget lange, og nu er jeg bare så træt så træt.

Træet skal stå lidt længere nede i hjørnet end det tidligere træ stod. Hele bedet skal lægges om til foråret.