torsdag den 19. maj 2011

Troldrobinien

Som tidligere nævnt har vinteren været hård ved min skønne havetrold. Den var ellers blevet så flot, sådan som den stod og vogtede over de japanske juveler i dammen.


Herover kan man se, hvordan den plejede at se ud. Stor, flot og grøn.


Efter vinterens skader har jeg været nød til at fjerne alle de døde grene. Den ser temmelig bar ud på nuværende tidspunkt, men den skyder fra grenene igen, og den har overlevet, hvilket er det vigtigste.

Det er helt med vilje, at der ikke er mere vand i dammen, for der skal være plads til de voldsomme regnskyld. Giver vi ikke plads til regnvand, så bliver den røde knuste granit, som ligger i kanten skyllet ned i filteret. Med tiden vil jeg fjerne granitten i takt med, at kanten bliver lukket til af planter.

8 kommentarer:

  1. Det ser så godt ud med alle de forskellige løvfarver - og naboens rødblomstrende træ i baggrunden. Godt at det fine lille træ overlevede - og så kan du jo lige nu nyde charmen ved den fine stamme og grenenes krøllerier.
    Fortsat god dag - hilsen Berit

    SvarSlet
  2. Min Robinia ´Twisty baby´ har også haft det hårdt her i vinter. Der er liv i den, ligesom der er i din, men der er desværre også en del grene, som skal klippes af min.

    SvarSlet
  3. Du kan tro jeg også har været bekymret for min
    "trold" da den er plantet i krukke, men den overlevede heldigvis.

    Ha' en dejlig lang weekend.
    Kh Lone

    SvarSlet
  4. Jeg kan faktisk godt lide træet som det ser ud nu - ihvertfald er det fint på dit billede.

    SvarSlet
  5. Hvor ser det fint ud og godt træet overlevede, det skal nok blive flot igen.

    SvarSlet
  6. Ja, det har været en hård vinter for både planter og dyr. Din trold ser sund ud, forhåbentligt kommer den sig helt igen. Spekulerer altså lidt på om vi får lige så hårde vintre fremover??
    Mange hilsener fra Laura

    SvarSlet
  7. Jeg må give Sussi ret; jeg kan også godt lide træet som det ses på dit foto - der er en lethed over det :-) Muligvis er det anderledes IRL?

    SvarSlet
  8. Jo jo jeg kan skam også godt lide træet som det er, men det var bare meningen at det skulle skygge lidt for dammen af hensyn til algevækst. Dammen ligger ret syd, så solen kan være noget hård.

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.