torsdag den 12. maj 2011

Omoshiro og hvidblomstrende træer samt et tilbud ;-D

Selv om frosten har ødelagt meget for mange, så skal vi huske, at værdsætte det der kommer. Jeg glæder mig hvert år til denne clematis kommer i blomst. Den tilhører gruppe to clematis.

Clematis Omoshiro

passer godt sammen med Rhododendron Polaris. Jeg har god erfaring med, at plante clematis i surbundsbedet, når blot man hæver PH værdien lidt.

Jeg er helt vild med mine hvidblomstrende træer. Her over er det Aronia surbær

og her er det den vidunderlige duftende duftsnebolle.

Til alle jer der har mistet planter, så kan jeg tilbyde en del af de her smukke blomster her. I skal bare sige til, så er I velkommen til, at komme forbi og grave allesammen op. ;-D

Ha' en go' aften :-)

6 kommentarer:

  1. Smukke planter, men dine mælkebøtter må du gerne selv beholde, har selv udryddet nogle stykker ;-)

    SvarSlet
  2. Oh du gavmilde quinde..... men de gule blomster matcher skam ikke i min perfekte have, fnis
    Men jeg gad godt at ha' en duftsnebolle - hvis jeg kunne finde et sted at ha' den, jeg var ved at komme for sent tilbage fra min frokostspadseretur i mandags, jeg havde fået næsen placeret i en udsprungen duftsnebolle - og den (næsen)ville ikke med mig tilbage til det støvede kontor.

    SvarSlet
  3. Fantastisk giwe-away du der har fundet på ;o)

    SvarSlet
  4. Ja det er med at sætte pris på det man har..Jeg har mistet en rhododendron men har så mange smukke tilbage så mon ikke det går :)
    Prøvede at kommentere på dit tidligere indlæg men kunne ikke få lov til at skrive en kommentar..Måske systemet har været nede for de blogs hvor man skriver et password kunne jeg ikke skrive på..
    I frugtlunden hjemme hos mig er der frit spil for mælkebøtterne :)Med den flok kaniner vi har er det skønt at plukke løs til dem og de kan komme ud i deres bure på selve græsset. Men jeg fjerner dem også i den del af haven som er tæt på huset - de ender dog stadig det samme sted i maven på en kanin ;)
    God aften herfra..

    SvarSlet
  5. Jeg synes også at du er utrolig gavmild :-D
    Men jeg kan til gengæld fortælle dig at jeg faktisk plantede mælkebøtter sidste år.
    Jeg var nemlig løbet tør ... lyder det ikke godt :-D
    Men det er faktisk rigtigt. Jeg fjerner dem nemlig også i resten af haven, og så tænkte jeg at jeg kunne have en 10 stykker i mit lille bed med skvalderkål, så jeg lige kunne plukke et blad eller en blomst til de små langører. Og tænk, mælkebøtterne overlevede fint vinteren :-D
    Og du har ret, vi skal værdsætte det som har overlevet. Det gør jeg bestemt også, og jeg har heldigvis også en del Clematis som har klaret vinteren fint.
    Men hvor er den skøn, din Omoshiro, den har jeg aldrig set før.

    SvarSlet
  6. Kære K
    Sikke nogle dejlige livsbekræftende billede fra haven. Den clematis du har der er lækker! Jeg har ingen, der blomstrer nu, men de gror... der var lige en ide til en ny klematis.
    Jeg håber ellers at I stortrives alle to- og firbenede i familien.
    kh Lone.g
    ps vi snakkes ved når vi finder tid, lysten fejler intet her.

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.