søndag den 12. maj 2013

Døgnet mangler timer

Jeg har helt svært ved, at følge med derude i haven, men i dag fik jeg da plantet og sat den sidste krukke op på min terrasse, eller det vil sige, at krukken var kommet på og de røde nellikerne var købt, men jeg manglede græsset. Den fik jeg så i mors dags gave.


Krukken herunder har jeg haft stående i mit drivhus, så den har haft varme, og har dermed fået et forspring. Igen er det en græs sammen med tre stk alunrod, som jeg holder rigtig meget af. Det gør knægten (hunden) desværre også. Han æder den nye spæde blade, og nej han har ikke haft dårlig mave af det - endnu!

 Selv om jeg er håbløs bagud i haven, ser den  nogle steder rimelig ud. Særlig de to bede med tulipaner i hvide, lysegule, og orange. De røde er kommet helt af sig selv.

Bedet herunder fik jeg også sat nogle stauder ned. Det var akelejer, lupiner og en som jeg ikke lige husker, hvad hedder. Desuden blev mit mini æbletræ plantet i bedet. Om det vil blive for stort må tiden vise.

Puha så et hængeparti. Mit ene surbundsbed. Flere af min dværg rhododendron er gået ud i bedet, og det samme gælder nogle stauder. Jeg har dog et par mischanthus aflægger stående, hvor en af dem vil blive plantet i en lomme i bedet. Desuden har jeg fået lovning på en god blok hjortetrøst, som også vil ryge ned i bedet. 

En af flere dværg rhododendron der er gået ud. 

4 kommentarer:

  1. sikke nogen kønne krukke-sammensætninger - og ja, der er nok at lave i haven i øjeblikket :)

    SvarSlet
  2. Det er et skønt tulipanbed du har :-)

    SvarSlet
  3. Hej Katy
    Giv lige de små en chance, jeg tror de skyder igen, så vent en god måneds tid, inden du graver dem op. Jeg ved godt, at de ikke er kønne nu, men det kan komme igen.
    Jeg kan godt forstå, du er bagefter i haven, det er jeg også, selvom jeg går der hele tiden.

    SvarSlet
  4. Så fint det er hos deg. Fint!!

    SvarSlet

Læg gerne en lille hilsen, når du besøger min side, så vil jeg blive glad.