Jeg fortalte i går, at der var mere spændende i poserne, som fragtmanden havde med. Det var Voks, bast, etiketter, grundstammer og podekviste til æbletræer.
Podekvistene var fra æbletræer i sorterne:
Alkmene
Brøndæble
Bøgh's citron
Dronning Louise
Guldborg
Rød høst Kalvil
Rød Ingrid Marie
Der kan læses mere om, hver enkelte æblesort ved at klikker her Nogle af kvistene blev podet på grundstammer (de skulle vist have været klippe mere ned) andre blev podet på mit eksisterende Katja Balsgård æbletræ.
De podninger er mest for sjov, og for at se, om jeg kan få det til at lykkedes. Det er jo sådan, at når en ting lykkedes, så giver der lyst til mere.
Da jeg var færdig med podningerne, fortsatte jeg med mit nordvendte bed. Jeg fik gravet min pil op og sat i potte, fik flyttet min Limelight hortensia og lavet en stikling, som skal med til Sverige.
Jeg fik plantet de lyng, som jeg fik til min fødselsdag og jeg fik flyttet mine bjergte samt rokeret om på hosta, bregner, astilbe og clematis.
Da det var gjort blev jeg enig med mig selv om, at jeg lige så godt kunne få rengjort det lille havebassin. I og med at vi ikke har fisk i bassinet, så tømte jeg det helt og fik det spulet godt og grundigt. Har men fisk i dammen, så ødelægger man bakterie balancen, når man skifter 100% vand, hvilket kan medføre fiskedød. Planterne blev klippet ned, og de burde have været ompottet, men da jeg er i tidsnød, må det vente til næste år.
Nu mangler jeg bare, at få gravet lidt mere ud til stien i bedet, så der kan blive plads til flisen, som skal hentes. Jeg synes, at det er blevet lidt for åbent, så jeg vil se, om jeg ikke kan finde en lidt højere græs der forbliver smal for neden, som den sidste plante i denne omgang. Tilbage er der bare, at se om der kan skrues mere ned i bedet, når vi kommer længere hen på sæsonen.
Til slut fik det hele en god gang vand - jeg selv inklusiv, da Rino fik fat i studsen på haveslangen. Han er utrolig glad for vand, som kan ses her.
I morgen tror jeg, at jeg vil tage mig en fridag, da jeg er øm i lænden og har trækninger ned i benet og hælen. Måske skulle jeg få fat på min kranio sakral terapeut til en omgang forkælelse.......
Hold da op, ikke så mærkeligt at du kan mærke det i musklerne - god have fridag :-)
SvarSletDet var da imponerende hvor meget du nåede i dag i haven - du fortjener klart en fridag hvor du kan pleje de ømme steder på kroppen og bare nyde synet af udført arbejde. Det bliver spændende at følge med her på bloggen om alt det nye i din have.
SvarSletHilsen Berit
Du har da nået ualmindeligt meget, så en fridag imorgen er vist velfortjent. Men det er vel tilladt, at gå en tur i haven og nyde søndagens arbejde?
SvarSletDu har da rigtig fået noget fra hånden de sidste par dage. Dejligt, når man føler man har nået noget.
SvarSletGlæder mig til at se flere billeder fra din have gennem sæsonen.
Tror da pokker du er øm, når du har flyttet bjerge... der blev jeg nu lidt imponeret!!! Indtil jeg så læste at der stod bjerg-te...!!! Men pyt, lidt selvforkælelse skader jo aldrig, så ha' en dejlig dag :o)
SvarSletHold da helt op - det er maratontræning :-)Men det er jo dig:-) alt skal være tip top i orden,så du kan give Danny 100% opmærksomhed når han flytter ind (heldige dreng:-) Husk at bestille dobbelt tid hos kranio sakral'en. God og velfortjent fridag.
SvarSletK:H:Vivi
Mange tak for din søde hilsen på min blog. Savnet af vores vovse er der stadig, men jeg ved i hjertet at vi traf den rigtige beslutning.
SvarSletNu er det mandag og vi starter på en frisk uge. ;)
Hvor har du fået nået meget i din have, tror vi er mange der i weekenden har nusset i vores haver rundt omkring.
Kærligst R.
Kære Madam,
SvarSletsikke en multitasker du er:o) Du imponerer mig, gør du:o) Den vordende hvalpemor har saftsusemig travlt:o) Du er sej:o)
Jeg ville nødig være en skvalderkål i din have:o)
Håber du har nydt din fridag i fulde drag og at de ømme muskler har det bedre.
Mange hilsner fra en beundrer
Du er en flittig lille bi må jeg sige, sejt. Det bliver skønt for dig at nyde sommeren og se hvordan alt dit arbejde ser ud i fuldt flor. Er spændt på at høre hvordan din nye hæk arter sig.
SvarSlet