onsdag den 22. juni 2011

Den sydligste syd terrasse.

Endelig blev det dagen, hvor vi kom i gang med nedrivningen af den grimme og rådne terrasse. Det var meningen, at vi selv skulle fjerne terrassen, men på grund af rygproblemer hos os begge betalte vi os fra det.

Terrassen skal laves i bankirai træ ligesom den anden ved dammen. Begge terasser skal forbindes til en stor terrasse med to vinkler. Rækværket omkring vil blive udført i rustfrit stål (om alt går vel)

Jeg glæder mig til, at arbejdet er udført, men jeg glæder mig bestemt ikke til, at haven igen skal ligne en byggeplads. Forhåbentligt er de færdige i slutningen af næste uge ;-)

Billederne herunder viser nedrivningen lidt efter lidt.









søndag den 19. juni 2011

Langsomt i gang igen

Det går bedre med skroget, men jeg må altså starte dagen på piller :( Jeg kan ikke sidde for længe ad gangen, så jeg går lidt til og fra dette indlæg her. Det samme gjorde jeg, da jeg skrev dagens hundeindlæg på hunde bloggen.

Jeg kan forstå på kommentarene, at I troede at det var i dag, at jeg skulle på have besøg. Det er først på søndag den 26. Jeg skal nok lave et indlæg derfra.

Jeg bevæbnede mig med mit kamera og gik en lille tur ud i haven efter jeg havde været Engsøen rundt med Danny. Det blev blandt andet til nedenstående billeder.


Der er godt gang i tomaterne. Her i denne side har jeg otte forskellige slags. Mit trækar for enden var fyldt med forskellige vandplanter, men dem syntes Danny skulle ligge på jorden i stedet for, for et par uger siden :(

I den anden langside har jeg yderligere fire slags tomater og to agurker.

Desuden er der et par chiliplanter i krukker samt lidt krydderurter. I gavlen kommer min vin op.
Det var ikke længe før vi skal høste de første agurker.

I år har jeg lade mange selvsår blive stående. Mange er blandt andet denne geranium

som også kommer i min kompostbunke. Den er yndig og cika 60 cm i højden.

Flere steder kommer de skønne digitalis op.

Dagens clematis vokser i en søjle af rionet. Rionettet er trekantet, og der kommer en clematis på hver side.

Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men jeg mener, at det er en gruppe 3 clematis?? Er der et bud på navn??

Som hos flere andre blogger er min uægte jasmin sprunget ud. Desværre er min ikke en af dem der dufter :(

desuden er den fyldt med lus igen i år. Det er en irriterende tilbagevende begivenhed.


Da jeg sad og redigerede dagens billeder opdaget jeg pludseligt denne sommerfugl. Jeg tog billede af geranium Patricia, som jeg holder meget af, og som sommerfuglen sidder på. Selv om jeg ikke havde fokus på billedet er billedet da blevet rimeligt, ikk??

Ha' nu en dejlig aften, og pas på Jer selv derude i bloglandet ;-)

lørdag den 18. juni 2011

Det er da altid noget....

..... at det regner, og gerne hele dagen, når jeg nu skal gå og have ondt i skroget, og ikke kan komme i haven. Torsdag morgen kunne jeg slet ikke komme ud af sengen, og jeg fik derfor en akut tid hos min kranio sakral terapeut, og igen en behandling i går fredag. Hele ryggen og nakken var låst, og jeg var stiv hele vejen ned, og der er langt, når man måler 188 cm. Kunne ikke bukke mig ned og få strømper på eller tage hundenes madskåle op fra gulvet.  


Det er nu blevet meget bedre, og jeg vil tro, at jeg er smertefri om nogle dage, når musklerne har fået fred. Det kniber dog, at sidde på pinden ret længe ad gangen, men jeg læser mange af jeres indlæg på mobilen. Det er bare lidt bøvlet at kommentere på den, men jeg har ikke glemt jer kære bloggere.
På søndag skal jeg ud og se en spændende have, så har ryggen bare at makke ret, for ellers ved jeg ikke.... nej, den skal bare være i orden :-)

onsdag den 15. juni 2011

Av av av.....

Endnu engang hold i ryggen og et forvredet knæ :( Planter der skal i jorden, krukker der skal vandes og ingen af delene kan jeg - grrrrr. Kan først få kranio sakral behandling på fredag...... Der er længe til. Stolen kan man ikke sidde på..... Hundene skal ud og Danny skal trænes.. Manden har ikke været hjemme.... Men humøret fejler tilgengæld ikke noget. Ja, det var min pinse, men jeg håber, at jeres har været bedre:-) Vender tilbage med billeder, når det bliver lettere at sidde på pinden igen.


Pas på hinanden derud i bloglandet.

søndag den 12. juni 2011

Det lille terrasse bed

Jeg plejer at sige, at jeg har tre terrassebede, hvoraf det her er det lille bed. Jeg er aldrig blevet helt færdig med bedet her før nu. Det var nemlig i dette bed, at jeg skulle bruge nogle af de planter jeg købte forleden.

I bedet er der plantet Spiraea betulifolia, Carex eskia, Purpur solhat, Mosebunke Tautäger, Rhododendron Kermensina, Blåregn Blue Dream og Akebia.
Carex eskia tætter på.

Jeg fik fyldt hullet ud omkring min Japanske dværgkirsebær Kujou-no-mai med flere purpur solhatte og mosebunke
Her er bedet blevet plantet til med solhatten og mosebunken

Og fra den anden side.

Så er det måske lige før, at vi skal kalde det sidste billede for dagens clematis ;-)
Clematis Fireworks tilhører gruppe 2 clematis. Jeg har min stående op ad et rionet, som er rumdeler mellem min kompostplads og haven. Fireworks er en af de clematis, der har haft det hårdt denne vinter. Den har de forrige år været kraftig, og har næsten kunne dække rionettet.

Ellers har jeg fået luget en hel trillebør fuld ukrudt. Jeg har være meget bagud med lugningen efter vi har fået Danny - han vil så gerne hjælpe. Resultatet af hans hjælp kan blandt andet ses på billede nedenunder.
Det  er en vissent Carex eskia, som han så sit snit til, at tage ind i havestuen.

Nu ser haven rimeligt ud, hvis der skulle dukke en nysgerrig havegæst eller nabo op i morgen ;-)

Ha' en dejlig aften.

fredag den 10. juni 2011

MADAM BÆK!!

Nu stopper du altså!! Det måtte jeg sige til mig selv igen i dag og hvorfor? Jo, jeg tog såmænd bare en lille tur på min ynglingsplanteskole, som er Overdams planteskole, og på vej hjem var jeg lige et smut inden om Nybo planteskole. Jeg skulle bare lige have et par solhatte og nogle mosebunke..


Det blev da kun til i øverste kasse fra venstre:

3 stk. Mosebunke "Tauträger"
1 stk. Carex "Aureum"
5 stk. Purpursolhat "Magnus"
5 stk. Astrantia "Rosensinfonie"
1 stk. Akeleje "Grandmothers Garden"
2 stk. Solhat "Goldstrum"

Så har yderligere to clematis åbnet deres smukke blomster. Begge tilhører gruppe 3 clematis og stammer fra Ukraine.


Herover er det Nikolai Rubzov, som har åbnet sine pinkfarvede blomster. Nikolai står i mit nordlige surbundsbed, og han får lov til at klatre op i klatrehortensia og rhododendron.


Alionushka er en staude clematis, som jeg i flere år har haft stående i potte, ene og alene fordi jeg ikke ved, hvor jeg skal grave den ned. På billedet ser man op i blomsten, men ser man den fra siden ligner den en lille hat.

Andre stauder er også i blomst i haven.

Det gælder blandt andet de to herover, som er alunrod. Desværre bære ingen af dem navn.

Endnu en geranium er sprunget ud. Det er den hvide "Alba", som jeg synes er meget smuk. Den står i bunden af min clematis Miss Batemann.

Den sidste i denne omgang er den meget anvendelige Salvie Nemorosa med de nærmest selvlysende aks.

Ha' en dejlig aften ;-)

onsdag den 8. juni 2011

Der kom en pakke

Jeg har længe ønsket mig en buxbom saks, men har af en eller anden grund ikke fået den købt. Nu er den her endelig, og jeg glæder mig til at prøve den. Hidtil har jeg brugs en almindelig håndsaks, hvilket tog en evighed.


Samme sted fandt jeg over det lille skilt, hvorpå der står I haven. Vi har flere gange snakket om, at vi burde have et sådan skilt, da vi ikke kan høre dørklokken, når vi går ude i haven. Det har fået flere til at sige: I er jo aldrig hjemme. Jo, vi er hjemme, men vi er bare ude, så nu er der ingen undskyldning for ikke at se efter omme bag ved :-)

Med i pakken var der en pose græskarfrø, som jeg desværre ikke har plads til at så. :(  Jeg ville rigtig gerne have haft en lille urtehave, men som sagt, så har jeg ikke pladsen.

Til sidst vil jeg lige sige, at det ikke er fordi, at jeg ikke vil kommentere jeres indlæg, men jeg er simpelthen  så træt, når vi når spisetid. Så jeg håber snart, at jeg vil få lidt mere overskud.

Pas på jer selv ude i bloglandet ;-)