De røde - næsten

Vi er nu ikke dem, der har fået mest vand her i lille Danmark, selv om vi har fået en del. Da jeg tog til træning i morges, manglede dammen noget nær ti centimeter vand. Nu skal vi snart til, at tappe af igen. 

Det var nu slet ikke dammen, der her skulle handle om. Det må komme i et andet indlæg. Næ det bliver de røde - nå så pink rosa da. Og så synes jeg liiige, at I skulle takke vores fru Friis for, at jeg fik taget mig sammen til, at skrive det her. Hun råber nemlig efter mig for indlæg på Facebook. Nu jeg har slet ikke noget imod, at folk råber ad mig, når det er den slags her. Ved I hvad hun skrev, da jeg svarede på et indlæg, hvor jeg fortalte, at det meste af min tid går med Danny og hans træning? 

"Når Danny-knægten er færdiguddannet, så kan han selv køre hundebloggen, så kan Madam Bæk vende tilbage til havebloggen". Godt nok er han dygtig min Danny, men jeg har nu aldrig hørt om en hund, der behersker computer. Har I det??

Fru Friis, da jeg bruger bloggen som en slags dagbog til mig selv (har en hukommelse som en si) er det for at huske, hvornår han gjorde forskellig til, hvornår vi have problemer osv

En hund bliver lige som haven aldrig færdig, men jeg får forhåbentligt mere tid med tiden. Men fru Friis, jeg lovede dig et hjørne af haven. Det kommer her :-) Ja, det er ikke er ikke mit rode hjørne, men nok et af de steder, som jeg holder allermest af.

Denne smukke purpursolhat står ved indgangen til den overdækkede øst terrasse. Sammen med solhatten står der græs og spiraea. Det lille smukke træ i baggrunden er en japansk dværgkirsebær. På stolpen til venstre klatrer en akabia, og bagerst i bedet op ad pilehegnet kommer en af havens fem blåregn.

Ude på øst har jeg mine få pelargonier, som er den sommerblomst jeg holder allermest af. Både fordi den er smuk, nem og let at overvinter. I den her potte er der to forskellige hængende og en opret pelargonie. Den ene hængende har spættede blade og er rigtig sød.

I den midsterste potte hænger en gulblomstrede pelargonie og to Dronning Ingrid.

Den sidste potte er der også en hængende og to oprette pelargonier.

På gulvet har jeg mine duftende pelargonier stående. Farverne på de meget småblomsstrende er næsten hvide.

Inden man når øst terrassen gennem haven, skal man lige møve sig forbi græsserne, der har lagt sig ned efter den voldsomme regn. Græsserne har den fordel, at de rejser sig igen. Desuden skaber mine Mischanthus her lidt jungle stemning, som jeg rigtig godt kan lide. 

Det var alt for denne gang. Ha' en dejlig aften derude i bloglandet :-)

En udvalgt have

For et par uger siden i slutningen af vores seks uger lange ferie i det svenske, blev vi ringet op af Poul Petersen, der er ejer af Overdam Planteskole med speciale i prydgræsser. Han spurgte om han måtte sende en mand ud til flere videooptagelser i haven, som han selv har haft idéer til. Disse optagelser skal bruges til hans hjemmeside www.overdam.dk Overdam planteskole eksportere en del græsser til udlandet, og ville i den forbindelse gerne vise nogle smukke privathaver, hvori der er benyttet græsser i samspil med andre planter. Han valgt derfor seks af de for ham smukkeste haver med græsser i Danmark. Heri blandt er min have en af dem. 

Vi landede på dansk jord søndag aften, hvor haven har passet sig selv i de seks uger vi har været i Sverige. Dog har jeg lige været meget korte smut hjemme - kun få timer dels for at slå græs og vande, men også for at passe min træning med Danny. Ja, hvad gør man ikke for knægten?? 

Jeg troede, at jeg havde god tid til, at få sat skik på haven, men allerede i går ringede telefonen og det var journalist Erik Ove. Han ville komme forbi allerede i formiddags, hvilket han fik lov til. Selv om jeg startede med lugningen allerede søndag aften, så manglede jeg alt for meget. Enhver med have ved, hvor meget der kan ske på seks uger.

Jeg fik derfor min dejlige store pige til, at komme hjem og hjælpe mig hele dagen i går, og vi fik også taget et kæmpe nap. Der blev luget til den store guldmedalje, chausserne fik en grundig rensning, noget hæk blev klippet og der blev bundet op i pergolaen, hvor clematiserne var rendt godt til vejs. Desuden blev der nyplantet de steder, hvor hundene have tisset planterne ihjel.

De steder hvor de fleste græsser står kom endelig til, at se ganske pæne ud igen. 

Men de andre steder i haven snakker vi slet ikke om! Der venter nemlig nogle timers arbejde.

Efter vi have talt lidt om havens tilblivelse, gik Erik i gang med optagelserne.

Da Erik var færdige med dagens optagelser fortalte han, at han syntes haven var en af de smukkeste private græshaver han havde set. Han spurgte om han måtte komme og optage igen i september, hvor aksene på Mischanthus er begyndt at blomstre.

Jeg synes selv, at græsserne hænger godt sammen med træer, buske og stauderne. Men når besøgende også siger ih, åh og næ så må der jo være noget om snakken.

Kantareller.

Hejsa, her er jeg kort igen. Jeg ved, at det er længe siden, men som jeg før har sagt, så har jeg ikke så meget tid til pc'eren, hvis den ellers virker.

Jeg har de sidste uger gemt mig i det svenske sammen med min rigtige skønne Danny. Det er ham her på billedet nedenunder. Han er nu næsten 17 måneder, og jeg har brugt rigtig mange timer på træning af ham.

I det svenske kommer vi vidt omkring i skovene til stor nydelse for os begge. Forleden dag var der endelig kommet nogle få kantareller, som jeg skyndte mig at samle. Ikke fordi der var til et måltid, men der blev nok til at tørre. Tørrede Kantareller bliver meget kraftigere end friske. Dermed skal man kun bruge en brøkdel af svampene til at give den helt vidunderlige smag i for eksempel sovs.

Kantareller skal kun børstes. De må endelige ikke skyldes, derefter skal de tørres. Herover er de friske svampe.

Og nogle få der er gjort rene.

Dagens høst blev lagt til tørring på køkkenrulle.

Kantarellerne er den eneste svamp, som jeg selv tør plukke. Da de svampe blev plukket havde vi campingpladsens lejrchef og hans skønne schæfer han Jack med i skoven. Det er nu dejlig at have en svampe kender med, men for mit vedkommende bliver det nu kun til kantarellerne. Mens vi plukkede svampene fik hundene en herlig løbetur i skoven.

Et surt bed

Et af de bede som jeg holder allermest af, hvis man tager over hele året er min nordvendte surbundsbed. Det er det bed, som man ser, når man kommer til matriklen. Når jeg siger, at jeg holder af bedet, så er det fordi der er noget at se på hele året. I det tidlige forår kommer påskeliljerne op i lange baner. Senere på året er det de forskellige blade der især tiltaler mig for grønt er ikke bare grønt. Det er en farve med rigtig mange nuancer.

Billederne er ikke af den bedste kvalitet, da de er skudt af i en hulens fart med mobilen, da jeg for gud ved hvilken gang var på vej ud af døren. Igen igen har jeg alt for meget om ørerne :(

Når jeg står og kigger ud af mit køkkenvindue, er det blandt andet denne meget smukke røde dværg acer der falder i øjnene. Det står og kaster de meget flotte blade ud over den lille dam. Bag ved aceren har jeg en af mine fire klatrehortensia. Foran  forskellige hosta. I dammen er det den gule sump iris.

Lidt længere til højre ses i forgrunden en mini bregne, den mørkerøde astilbe, flere hosta og bag ved den røde astilbe kommer en staude clematis op imellem rhododendron.

På hjørnet står en af mine absolut ynglinge den skønne hortensia Limelight i en bund af lyng. Til højre igen en hosta.

På det andet hjørne ude ved postkassen har jeg den lille brogede pil, hvori der klatre endnu en clematis. Den står i en bund af lyng og mini bregner. Til venstre for pilen går en sti ind i bedet.

Kom med ind og kig.

Til venstre for stien er der rhododendron i mini bregner og et par - skamme skamme enkelte skvaderkål.

Lidt længere inde har jeg endnu en stor hosta med blålige blade med den orange lilje i baggrunden.

På højre side har jeg endnu en acer Bloodgood med underbeplantning af mini bregner og en mindre astilbe. Ved siden af en hjemmedyrket astilbe som for min er en skønhed. Aller bagerst står der endnu en klatrehortensia op ad brændeskuret.

Lidt til venstre fra ovennævnte er der endnu en skønhed af en hjemmedyrket astilbe. Lige op over min klatrehortensia. Til højre en rhododendron i bund af en lille astilbe. Til venstre er det kæmpe bregnen med græsset Carex Alba i forgrunden. Bag ved astilben kommer en af bedets clematis op.

Her er det en af mine få påskeklokker der først nu har smidt de sidste blomster. Den står sammen med den lille astilbe.

Kæmpe bregnen med hosta til venstre og græsset morgenstrjerne i midten og Carex Alba i forgrunden.

Vender vi omkring  har vi igen en rhododendron med staude clematisen fra tidligere.

Ude ved vejen ses den lyse hjemmedyrket astilbe med en yderst velduftende lilje. Til højre er endnu en clematis sprunget ud mellem rhododendron.

Til venstre herfor min acer  og en lille pieris.

Flere rhododendron og grrrr nogle lyng der ikke har det så godt. Her vil jeg gerne have noget andet grønt bunddække. Forslag?? Den lysegrønne der ligger udover stenene er endnu en clematis. Jo der er vist en syv otte clematis i bedet.

Klatrehortensia i baggrunden med rhododendron i forgrunden.

Flere rhododendron med clematis. øverst til højre er den tredje klatrehortensia  i dette bed.

Når jeg ikke har skrevet navnene på planterne er det simpelthen fordi, at jeg ikke kan huske dem, men de kan findes, hvis der er interesse for det :o)

Dette bed venter nu bare på en kærlig hånd. Åh gud, hvorfor har døgnet ikke mere end 24 timer. Jeg er håbløs bagud i haven i år. Den har slet ikke den standard som den ellers er kendt for blandt venner og naboer. Grunden er min elskede Danny Boy der tager næsten alt min tid med træning. Han blev 16 måneder i går :-)

Rino's fire dejlige år hos os

Som lovet ville jeg skrive lidt mere om Rino efter hans død i torsdags. Vil du læse lidt om hans fire år hos os, så kan du trykke her.

Rino er død

Vi måtte i formiddags desværre sige farvel til vores elskede Greve Torino, i daglig tale Rino. Han udånede kl 9.48.

Der vil følge mere på min hundeblog, når jeg bliver lidt mere fattet.

R.I.P.

Elskede Rino :'(



At prøve noget nyt

Jeg ved, at nogle har savnet mig her, men jeg har i en lang periode haft he...... ondt i nakken, og derefter har jeg nu haft et par Meniere anfald, hvilket jeg ikke har haft længe. Desuden er den smule overskudt tid gået med mine elskede hunde.

Egentligt synes jeg, at der er rigtig mange skønne billeder her i blogverden, men jeg ville selv et skridt videre for at gøre bloggen mere lækkert.

Hvad synes I om det?