Tåsinge, Camping Carlsberg

Endelig på dansk jord igen. Det var vores plan, at nå Svendborg egnen den dag, men vi havde ikke ventet, at vores lille afstikker til Kennel Dederding, ville tage så lang tid. Havde vi ikke fået Danny, skulle vi muligvis have haft hund derfra i stedet. Vi havde derfor aftalt, at vi ville kigge forbi, hvis vi kom på de kanter. Det gjorde vi nu, men var længere end vi havde regnet med, så vores første nat i Danmark blev på Randbøldal camping i øsende regnvejr.

Dagen efter kørte vi til Tåsinge, hvor besøgte Camping Carlsberg. Camping Carlsberg ligger på Valdemar slots jorde, og navnet Carlsberg er ældre en bryggeriets Carlsberg. Det er kun slottets godvillighed, at Carlsbergs Bryggerier fik lov til, at fortsætte med at hedde Carlsberg.

Dagen efter vi ankom til Tåsinge tog vi på visit hos Vibe og hendes familie. Vibe har bloggen Den gamle smedie og haven, og bor en skønt sted ude på landet, og med en rigtig dejlig have med mange muligheder. Vi tilbragte hele eftermiddagen i dejligt selskab, så det blev lidt sent, da vi kørte hjem. På vejen gennem Svendborg, gjorde vi holdt ved en restaurant, hvor vi kunne få rigtig gammeldaws dansk mad. Hvor var det lækkert, efter så lang tid i udlandet.

Vi kom til at ligge klods op ad skoven, hvilket er herligt med to hunde. Her fik vi gået spor og lavet lidt søgning efter bold med begge hunde.

Der blev også tid til, at kigge på svampe, som jeg ikke har forstand på

og brombær buskene flotte blomster.

Efter to nætter blev det tid til, at fortsætte til sydhavs øernes endelige mål. Inden vi satte kursen mod Langeland, skulle vi lige have et par billeder ind over Svendborg og broen.

Torfhaus og Okertal Sperre

Vi havde ikke lige godt vejr alle dage. Heller ikke den dag vi tog op til Torfhaus. Det var fugtigt, klamt og det småregnede. Temperaturen var helt nede i 12 grader. Uff!!

Dengang Tyskland var del i øst og vest, kunne man fra Torfhaus stå og se over på Broken, der på dansk kaldes Bloksbjerg, men det var ikke muligt, at kommer derover. 

Der er flere muligheder for, at komme op på Bloksbjerg. Man kan tage det lille bjergtog (dampen kan ses på billedet herunder), som jeg ikke helt ved, hvor køre fra, men som eftersigende skulle være en hel fantastisk tur. Vil måske nok mene, at vejret skal være bedre, hvis man skal tage på den tur.

En anden mulighed for at nå Bloksbjerg er, at gå gennem den meget naturskønne nationalpark, hvor stierne er godt skiltet.

Vegetationen er meget rigt, og de mange dyreveksler vidner om parkens store dyreliv.

Det er en fryd for natur- og dyreelskere som mig, at gå rundt og indsnuse den friske luft til lyden af de mange klukkende bække.

Alt får en ende. Det gjorde turen i det fredfyldt paradis også. Vi vendte tilbage til Torfhaus, hvor vi lige var inde og se den lille udstilling omkring naturparken.

Udstillingen viste blandt andet det rige dyreliv der fandtes og stadig findes. Det er ingen hemmelighed, at jeg har en drøm om, at møde (vilde) ulve engang. Rygtet siger, at de er set i området, hvor vi har vores campingvogn stående i Sverige - så måske en dag...

Vi fortsatte køreturen rundt  i Harzen. Her kom vi forbi den stor dæmning i Okertal Sperre. Hvis man kigger godt efter på billedet her under, kan man se, at der går mennesker ude på dæmningen. Det giver et godt billede af dæmningens størrelse.

Udsigten fra den ene side af dæmningen.

Og fra den anden side. Da jeg som ung rejste rundt i Harzen, fik vi fortalt en (vandre) historie om, at man oversvømmede en by her, da man tog dæmningen i brug. Når strømretningen var rigtig, skulle man stadig kunne høre kirkeklokkerne ringe, hvilket skulle have skræmt mange mennesker.

Nu var det efterhånden tid til, at sætte næsen længere mod nord. Vi havde nogle rigtige dejlige dage i Harzen, hvor vi blandt andet tilbragte nogle skønne timer i selskab med vores naboer på campingpladsen. Efter at vi havde været på farten så længe, var det en fornøjelse, at kunne snakke dansk med andre mennesker igen.

På gensyn venner, og Rollo dejlige hund opfør dig nu pænt :-)

Goslar

Da vi forlod alperne tog vi igen op til Harzen, hvor vi tog tilbage t campingpladsen Göttingerode ved Bad Harzburg. Inden da havde vi snakket om, hvad vi ville se i Harzen. Preben har aldrig været i Harzen udover den overnatning vi havde på vejen ned, men jeg har rejst en del rundt i Harzen som ung. Det gjorde, at jeg gerne ville vise ham nogle af de steder, som betød meget for mig den gang.

En af stederne var den 1000 år gamle og meget smukke by Goslar.

Den gamle kejserstad er blandt andet kendt for de over 1000 smukke bindingsværkshuse.

Et af de mest beundrede bygninger er nok det smukke lavshus fra 1494 på torvet, der i dag fungere som hotel.

 

På et af huset hjørner sidder guldrengen, som er symbol på Goslars lykke.

Marktkirken som stammer fra det 11 - 12 århundrede er også et besøg værd. Man oplever en ro, når man besøger kirken. De siges, at man kan komme op i selve kirketårnet, hvorfra der skulle være en fantastisk udsigt udover Harzen.

I flere af de gamle huse kan man se århundrede gammel håndværk udstillet såsom glas- kniplinge-, og træskærerarbejde.

Herunder er nogle eksempler på deres noget mere moderne træarbejde.

Desværre er der også kommet moderne kunst til den gamle bydel, hvilket jeg synes er alt ødelæggende for den gamle bys atmosfære.

På mange af byens huse sidder der figurer, som hver især har en historie, som jeg ikke kender.

Under vores besøg i Goslar, tog vi med toget på en by rundtur. På den måde fik vi set mange flere ting end, hvis vi var gået på egen hånd.

Der var ikke meget plads til benene, så vi måtte sidde helt på tværs. Desuden var det umuligt at fotografere fra toget.

Tilbage på torvet igen, var det tid til at se klokkespillet, som fortæller om Goslars historie i minen Rammelsberg. Rammelsberg minen blev nedlagt i 1988, og fungere i dag som museum der dokumentere 1000 års minedrift. Klokkespillet fortæller ligesom museet, om de forskellige epoker i minedriftens historie.

Klokkespillet, der spille fire gange dagligt, starter med, at man finder sølv og kobber, som vises til kejseren

hvorefter man går i gang med, at bore efter metalerne



helt frem til 1988, hvor minen nedlægges.



Stiller man sig med ryggen til klokkespillet, for man det smukke gamle rådhus i syne.

Guldfuglen er endnu et symbol på Goslars storhedstid.

Minen Rammelsbergs rigdom på sølv og kobber satte præg på Goslars hilstorie, og var årsagen til, at kejser Heinrich II opførte borgen Pfalz i starten af de 1 århundrede.

Kapellet her høre til det gamle Kejserpfalz

I 1992 blev den gamle bydel og Rammelsberg minen optaget på UNESCO over verdens kultur- og naturarvsliste.