lørdag den 22. juni 2013

Nr 39


Nu begynder det at ligne noget sommer bed, selv om det har lade vente på sig.  Længst væk er det en hængepil, som får lov til at løbe på rækværket. Så står der nogle buske spiraea og til venstre fra trappen storkenæb. 
På den korte side foran vognens træktøj står på billedet et par græsser, den ene skal jeg have i krukke, og den anden skal have ny ejer. Det kunne egentlig være flot med noget på den side også, men hvad skal det været?? Håber I kan give mig nogle idéer, da jeg er blank. Det skal være ikke for store krukker, da de skal kunne flyttes, men det skal også være noget der kan tåle både tørt og fugtig krukke, da jeg ikke kan vande hver dag i perioder.. Hjælp til idéer modtages :)


onsdag den 19. juni 2013

Græsser i haverne

Nu er det vist almindelig kendt, at jeg holder rigtig meget af græsserne i haven. Det skyldes deres meget lette udseende, men også den måde hvorpå de forandre haven på gennem året. I marts hvor de bliver klippet ned. April hvor de nye skud begynder. Juni hvor de største har nået en meter eller mere. August hvor de flotte aks så småt begynder at blomstre. 

Når kærligheden til forskellige vækster begynder at blomstre, så søger man uvilkårlig ud til de planteskoler, der sælger kærligheden. Det gjorde jeg også for nogle år siden. For mit vedkommende blev det Overdam Planteskole i Hørsholm, der kunne indfri mine ønsker og havde en kæmpe udvalg. Vi har fået et godt forhold til Poul der har planteskolen, og han har da også været forbi her flere gange, hvor han overraskes af havens frodighed og sammensætning. Det sidste har han haft en lille finger med i spillet.

Poul skulle have lavet nogle videooptagelser til sin hjemmeside fra haver, hvor han tidligere havde leveret planter til. Han ringede derfor til os for et årstid siden, og spurgte om han ikke måtte bruge haven til disse optagelser. Selvfølgelig måtte han da det. De få haver jeg har været ude og se, ville helt klart blive smukkere med en græs eller to, men mange lader sig skræmme lidt af græssernes højde, og ved ikke rigtig, hvordan græsserne kan bruges.

I august sidste år dukkede Erik Ove, tidligere journalist op med sit videokamera. Han kom forbi af flere omgange. Det kom der denne lille film ud af. Min have er den første der vises, den fra Hornbæk.


Man er naturligvis også velkommen til at aflægge haven et besøg, men jeg må gøre opmærksom på, at haven nok ikke er helt så "ren" som på videoen, da jeg mangler tiden.

lørdag den 15. juni 2013

På besøg i Irishaven


I går dumpede der en email ind på min mobil. Det var fra Berit fra Irishaven. Berit inviterede på blogkaffe, som hun kaldte det. Nu er havebesøg og haveblogning ikke det, som jeg har mest tid til lige nu. Da vi Berit og jeg flere gange havde snakket om, at vi skulle se hinandens haver, tænkte jeg, at nu skulle det altså være. Jeg vidste ikke om jeg kunne nå det, eller om jeg ville blive for træt efter dagens træning. Da knægten (hunden) og jeg var rimelig tidlig hjemme i dag, tog jeg et hurtig bad, da jeg ikke ville lugte af ged, når jeg sådan skulle på mit første rigtige have besøg. Derefter ud i bilen og så afsted til Holløselund. 

Det blev til et par virkelige hyggelige timer, hvor vi snakkede om planter selvfølgelig. Jeg gik og fantaserede lidt om, hvordan jeg ville gøre og tog de ting med hjem, som jeg kunne bruge fra haven. Det er en dejlig fritidsgrund med rigtig mange muligheder. Haven har mange forskellige og alligevel meget ens iris og dagliljer med små forskelle, der gør hver plante helt unik. Haven blev fortrinsvis holdt i farverne gul, hvid og blå. Tre farver der virkelig klæder hinanden. 

Nu vi er ved farverne, så har der i haven her været en del med hvide blomster og blade med hvidt.

Herunder en selvsået akeleje.

Træpæon

Sommeranemone.

Kornel

Iris

Storkenæb

 
 
Hosta

Spiraea

 Lammeøre

Udover de hvide blomster, så har de to blåregn været i blomst i baggrunden af en af havens spiraea

De tidlige græsser er også kommet i gang. Her en der er plantet i krukke sammen med en rødbladet alunrod. 

Jeg kan ikke lige huske navnene på planterne, men vil I vide det, skal jeg gerne finde dem frem..

Til Berit. Den gule solhat jeg snakkede om hedder Goldstern :)